og sagde halv ligegyldigt, halv med Latter: "Det pleier ellers alle Mennesker at have."
"Min Fader er død," svarede Valdemar og tilføiede efter en kort Pause, "jeg har aldrig seet ham. Han var meget smuk i sin Capitains-Uniform."
"Hvor er Deres Moder?"
"I Kjøbenhavn."
"Hvorfor kom De da ikke i en Skole i Kjøbenhavn?"
"Fordi min Onkel, Justitsraad C. her i Byen, har adopteret mig, da han selv ingen Børn har. Det er en herlig Mand, men han ligner ogsaa min Fader — siger Moder. Jeg har kun seet Faders Portrait; han blev dræbt i en Duel endnu inden jeg var født, af en Søcapitain, der havde udfordret ham, jeg veed ikke hvorfor."
Idetsamme traadte Rudolph ind; med et freidigt, ganske smilende Ansigt dandsede han rundt paa Gulvet, svingede sine Skøiter med den ene Haand og knipsede med den anden og kastede sig tilsidst ovenpaa Høllo, idet han pustede: "Ja Klokken er først 2, men jeg kommer saa tidligt, for at faae mig en god Pibe Tobak og sætte Jer andre i god Couleur. Det var nok ogsaa nødvendigt; han sidder jo der og hænger med Næbet, som
