var en fortrinlig Bog, naar man kun vilde anstrænge sig for at sætte sig rigtig ind i den."
"Ja, men jeg er kun et Menneske," svarede Høllo og strøg Valdemar under Hagen med sin Haand, "jeg maa saa ofte forandre Mening, fordi jeg har feilet. Denne Bog indeholder kun et smukt System af Theorier, der ingen Virkelighed have. Der er Tale om, hvordan Sjælen er og der er forudsat, at man har en Sjæl forskjellig fra Legemet, men det er nu en gal Forudsætning, en gammel Ammestuehistorie. Sjæl og Legeme er kun Eet , kunne ikke existere udenfor hinanden og følgelig er den Sjælelære aldeles falsk."
"Hvormed tænker Du da?"
"Med mine Hjernenerver. Dersom jeg tænkte med en af Legemet uafhængig Sjæl, da maatte jeg ligesaa godt kunde faae mine Tanker fra Maven som fra Hjernen, thi en fri Sjæl maatte kunne tænke, hvor den var og jeg skulde troe, at vi ogsaa have Liv i Maven."
"Du troer altsaa ikke paa et Liv efter dette," sagde Baldemar og satte sig paa en Skammel ved Høllos Fødder.
"Nei, naar den Bevægelse i mit Legeme, der kaldes Liv, hører op, da raadner jeg og bliver kun et Støv, Du kan puste bort, et Intet. Som Bevis
