Side:Ulf Hemming - Noveller.djvu/86

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
78

sophen kommer til disse Resultater, maa vistnok altid blive mindre tilgjængelige. — Det kunde imidlertid være ret interessant, at tvinge et Menneske, som aldeles ingen Forberedelse havde, til lige medeet kun at beskjæftige sit hele Væsen, sin hele Tænkeevne med at sætte sig ind i et philosophisk System. Ja han skulde endogsaa selv finde Rede i dettes Terminologier uden nogensomhelst Veiledning. — Hvad mon der vilde blive af ham?"

"Han blev saamæn aldeles gal," udbrød Jomfru Nielsen og kunde ikke længer holde sin Latter tilbage.

"Ja, det troer jeg i Grunden med," svarede Alfred levende og reiste sig op, men vedblev derpaa med spillende Øine, "men interessant var det dog."

"Ja med mig skal de saamæn ikke anstille Forsøget."

"Det vilde ogsaa være Synd," svarede Alfred tankefuld og stirrede paa hende, men Da Julie undseelig rødmede og trak sig et Skridt tilbage, begreb han, at han maatte have sagt noget Galt og med inderlig Varme greb han hendes Haand under høitidelig Forsikkring om, at han ikke havde meent, hvad han sagde.

Julie vidste ikke rigtig om han var ond eller god, om han var lærd og dybsindig eller gal, om hun skulde lee eller græde over ham — var det dybe Sandheder, han havde sagt, hvor kunde han da være saa