154
RYPEN OG HAVLITEN
RYPEN OG HAVLITEN.
Der var engang en Havlit, som roede Øster ud langs med Landene. Og saa ser han opefter mod Fjældene og faar Øje paa en Rype, der kredsede oven over dem. Det var, som om den alene ønskede at fange al Opmærksomhed.
Saa raaber Havliten opefter:
"Hvad i Alverden skal du deroppe oven over mig?"
Og Rypen svarer højt oppe fra Fjældet:
"Aa, det er saamænd bare af Omsorg for dig, at jeg kredser hen over dig."
"Jamen hvorfor skal du altid være oven over mig, du deroppe med de røde Bukser?"
Rypen vendte sig mod Havliten og raabte ned:
"Ja, hvorfor har du med de røde Skindlapper dog de lange Styrefjer?"
"Jamen hvorfor skal du dog altid kredse over mig, du, der dog aldrig vover dig ned i Vandet?" raabte Havliten op.
"Men hvilken Grund har du dog til altid at skælde mig ud, du, som slet ikke kan maale dig med mig?" svarede Rypen.
Saa vendte Havliten sig imod den og sagde:
"Hvor tør du dog raabe til mig, du deroppe, som har det klodsede Næb?"
"Men du da, som raaber dernede med det usselig tynde Næb!" svarede Rypen.
Og saa begyndte de for Alvor at skændes,
"At du dog vil blive ved at raabe, du deroppe med de flækkede Fødder!"
"Du da med de hele Plader!"
"Saa skulde du vække min Vrede!" raabte Havliten og gik i Land, løb Rypen op og greb den.
"Av! Slip mig dog!" skreg Rypen.
"Nej aldrig!" svarede Havliten. Og saa førte den Rypen ned mod Havet.
