Side:Under Nordenvindens Svøbe.djvu/177

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

163

"KONEBAADEN"S UDFORDRINGSSANG


ikke, før Modstanderens Ansigt var bleven saa ophovnet, at "Kinderne gik sammen med Panden og lukkede Øjnene".

Under alt dette maatte den bagbundne ikke med et Ord eller nogen Mine lade sig mærke med, at Sangerens Haan eller Mishandlinger gjorde fjerneste Indtryk paa ham; tvertimod skulde der spille et overlegent Smil paa hans Læber, og hans Ansigt skulde udtrykke Medlidenhed med Modstanderens mislykkede Forsøg paa at bringe hans Sind i Oprør, saa at han kunde forløbe sig.

Hans Dag kom først, naar hans Ansigtssaar var lægte; da kunde han tage sin Hævn.

Det var kun særlig stærke og modige Mænd, der kunde udfordre til Smædekampe af den Art, for de fordrede forstaaeligt ikke blot Kræfter, men ogsaa en ualmindelig Selvbeherskelse. Man plejede i den Tid, der gik forud for Kampen, at hærde sin Pande paa følgende Maade: Kraniet af en Remmesæl blev fastbundet til Husstolpen, og dette skulde man blive ved med at rende Panden imod, indtil Pandehuden var bleven saa hærdet, at det ikke mere gjorde ondt. Der var dem, der kunde opnaa en saadan Færdighed, at de kunde splintre et Sælkranium, fortalte Christian. —

I det følgende skal jeg give et Uddrag af et Par af Christians Smædesange, — Christian hed dengang "Konebaaden".


"KONEBAADEN"S UDFORDRINGSSANG TIL "KYSSETØJET", DER HAVDE RØVET FIRE AF HANS SØSKENDES SJÆLE.

Derned og Syd paa …
Ha—jai—ja, ha—jai—ja …
Jeg undser mig vel,
Da jeg skal udfordre i Sang …
Derned og Syd paa …

Derned og Syd paa …
Ha—jai—ja, ha—jai—ja …