Side:Under Nordenvindens Svøbe.djvu/182

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

168

"KONEBAADEN"S UDFORDRINGSSANG


Opad og Øster ud …
Ha—jai—ja, ha—jai—ja …
Lad din Vrede vaagne!
Mindes du,
Da du kejtet kæntrede i Kajak
Og halvdød blev bragt hjem af mig?
Men lad nu din Vrede vaagne!
Tænk paa din Søster,
Saa skal jeg tænke paa min.
Og lad os saa mødes.
Du er jo den ældste.
Hvem troer du,
Vil blive den, som lever? …
Opad og Øster ud …

Opad og Øster ud …
Ha—jai—ja, ha—jai—ja …
Da du skulde betvinge Aander,
Hoppede du kejtet i Vejret.
Da maatte din Kone skamme sig.
Skammelig er du,
Derfor smædesynger jeg dig.
En ond Smædesang skal jeg synge dig,
Og du skal faa dig en Skalle,
Saa du kreperer af en Fejltagelse …
Opad og Øster ud …