198
FANDEN PLAGER DEM
"Ser du ikke, hvor Djævlen plager hende?" sagde de andre. "Ja, du er nu ogsaa en ren Hedning endnu, saa lidet troende og saa uvidende."
Jeg blev helt skamfuld derved.
..... Nu kunde den Mand, som holdt hendes ene Arm, ikke mere, og man bad mig afløse ham. Jeg greb fast om hendes Haandled, der var saa smaa og smalle, at jeg kunde fatte helt om dem. Jeg var ung og stærk dengang og tænkte, at det skulde dog gaa haardt til, om jeg ikke skulde kunne holde den Arm nede.
Men saa var det, at Pigen pludselig begyndte at vokse. Brystet svulmede op, og hendes Lemmer bulnede ud; Haandledene blev saa svære, at jeg ikke længer kunde fatte om dem.
"Der kan du se! Se, se!" sa' de andre til mig.
Og saa begyndte det jo alligevel at gaa op for mig, at der maatte være noget galt paa Færde .....
Man bad mig løbe hen efter Kateketen. Da jeg kom ud, var der Opløb mellem Husene.
"Djævlen har besat Sofie! Sofie er falden fra!" skreg man til dem, der endnu ikke vidste noget.
Saa kom Kateketen ind; ja, hvor det var besynderligt, for det var netop ham, jeg havde drømt om, — Silas!
Han stillede sig hen foran Pigen og gav sig til at tale med Skriftens Ord. Hans Ord var mange, og jeg forstod dem ikke alle. Han bebrejdede Pigen, at hun havde givet sig den onde i Vold, og han søgte at drive ham ud ved Kristi Navn.
Kateketens Tale hjalp; Pigen blev tavs og mere medgørlig, men hun var endnu langtfra kommen sig og laa længe derefter sløv og halvtosset hen.
Se, det var nu bare Begyndelsen, dette med Pigen, — det, som kom bagefter, var meget forunderligere
To Kajaker havde været ved Iluiteq for at sælge Spæk. Da de kom hjem, var de ganske fra Forstanden. Til en
