kornmod.
P. S. Jeg kan ikke lade være at sige dig, at det tager sig lidt besynderligt ud — jeg siger derfor ikke, at det just er noget slemt — , men lidt besynderligt tager det sig ud, naar det Brev, hvori du ærligt og alvorligt, som jeg tror, taler om at regulere dit Liv, præsenterer sig ufrankeret. Det er ganske vist kun en ubetydelig Sag; men det gælder om at have Orden i det smaa som i det store.«
— Man raabte paa ham fra Bordet. Han havde trukket sig hen i et Hjørne, mens han læste.
Man vilde bryde op, og hans Borddame blev utaalmodig.
»Vent to Minuter. Jeg skal skrive et Par Ord, Opvarter! Papir og Blæk og 8-Øres Frimærke, — Frimærket, glem det ikke!«
Han skrev ved en Kant af Bordet midt i Støjen af det opbrydende Selskab.
- »Kære Fader!
Blot to Ord i Hast for at meddele dig, at uforudsete Omstændigheder kalder mig til Sverig, allerede imorgen tidlig.
— 120 —
