Side:Unge Mennesker.djvu/125

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

kornmod.


Gerning bliver forgæves. Du kan blive flink og anset, men uden Ham finder du aldrig den Fred og Lykke, du søger.

Meget kunde jeg have Lyst til endnu at sige dig; men Tiden er knap, og jeg vil egenlig ogsaa hellere tale med dig. Derfor vil jeg bede dig skrive mig til, om det passer dig for dine Studiers Skyld, at jeg kommer til Byen i Overmorgen, da jeg kan tage mig fri. Vi kunne da i Ro og Fortrolighed tale om det altsammen, ogsaa om dine Planer, som jeg i det væsenlige billiger. Dog vil jeg straks sige dig, at jeg ikke synes om, at du søger Timer i Skoler. Det vil sikkert tage dig for meget af Tid og Kræfter, og hellere maa jeg saa sé at skyde lidt ekstra til, hvis det skulde knibe med Gælden, som du ganske vist har faaet til at svulme mærkeligt op.

Alle her sender dig kærlige Hilsener. Vi tænke meget med og for dig i disse Dage.

Din Fader.

— 119 —