Denne side er blevet korrekturlæst
den sidste.
klagende Skrig, fór hen til Carl, greb ham og ruskede ham for at holde ham fast, forstenedes ved hans Blik, famlede efter Emil og faldt ned foran Carl, med Hænderne flade mod hans Bryst.
Alt i et Nu.
Graaden rystede hendes Legeme, og mens hun tungt sank sammen, stønnede hun: »Gud, aa Gud — min Gud!«
— 164 —
