Side:Unge Mennesker.djvu/72

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

ægypteres gæstebud.


burde egenlig aldrig pleje Omgang med sig selv; man har ingen Selskabstone, naar man er ene.« 

»Stakkels Fyr — har du virkelig saa megen Moral endnu, at du kan blive i daarligt Humør ved at spekulere over Livets Skrøbeligheder? Jeg holder dog for meget af mig selv til at gøre mig den Slags Skrupler.« 

»Ja, sér du — saadan noget er man vel egenlig ikke altid selv Herre over. Det kommer, naar det maa komme.« 

»Pyt, det kommer, naar Maven er i Uorden. Er du ikke en Gang saa meget Læge, at du véd det? Og den bedste Kur er s’gu at more sig og faa livlig Blodcirkulation: smukke Damer eller god Mad, ligesom du vil, begge Dele er godt, bedst naturligvis baade det ene og andet. — Hvad mener du for Resten om at gaa lidt med ud i Aften? Hva’ gamle Ven, tror du ikke, du kunde ha’e godt af det?« 

»Ja du, ærligt talt vilde jeg gerne. Jeg vilde gerne more mig rigtig i Aften, forstaar du, rigtig saadan vildt —«

— 66 —