»en famille«
»At De ikke, slet saa meget som De gør, burde sky den Familjeomgang, som De før havde.«
Hendes Stemme blev pludselig dybere, mere inderlig, mens hun fortsatte:
”Ikke sandt, Foersom, jeg kan jo sige Dem det som gammel gift Kone og en eammel Ven: De maa ikke kaste Dem ganske bort til et Liv, som er saa tomt, saa udplattende, saa oprørende raat tilsidst. De maa benytte Deres Evner, maa udrette et eller andet, og det kan man ikke, naar Dag efter Dag er en Dasen fra den ene Tomhed til den anden; naar Deres fleste Tanker ofres paa Fruentimmer, som De dog inderst inde foragter. — — Men De siger ikke noget! Er De vred?«
Han var bleven forundret over Overgangen. Var det Koketteri, eller hvad var Meningen?
»Vred? Nej, men jeg nyder det, at faa en Moralpræken af en ung smuk Dame. Jeg kender ingen større Nydelse, og hvis De anede, hvor det klæ’r Dem at tale saadan, blev De ved. Aa, bliv ved Frue?«
»De maa ikke gøre Nar, Foersom, og
— 83 —
