»en famille«
tiden saadan hver Dag skulde mødes paa det Sted, hvor de havde fundet hinanden — —
Hun udeblev.
Om Eftermiddagen flakkede han om, til det blev silde Aften, paa det Strøg, hvor hun boede; men hun kom ikke.
Disse to Ekskursioner havde trættet ham, og næste Dag forholdt han sig rolig, til det blev Aften.
Saa vandrede han afsted efter et usædvanlig omhyggeligt Toilette.
Han traf Ægteparret alene.
De opholdt sig i et lille Kabinet, hvorfra Fløjdøren stod aaben til Dagligstuen.
Han tog Plads i Sofaen, tæt ved Fruen, der sad og broderede under Hængelampens Lys.
Veksellerer Holm, en høj Mand med et kønt, men noget brutalt og medtaget Ansigt, skaldet helt op til Issen, stod og varmede sig ved Kakkelovnen. Han saá gnaven og nervøs ud, og efter at have sagt de første Velkomstord, talte han kun lidt.
Foersom beundrede Fruen, som hun sad og arbejdede: Hovedets fine Bøjning
— 87 —
