»en famille«
ned over Broderiet, de smalle hvide Fingres Legen med Naalen.
Men han lagde Mærke til, at hun var stærkt pudret, navnlig op mod Ørene.
»Gud véd, hvor Nielsens bliver af — det er ogsaa utaaleligt, at de igen kommer saa sént!« snærrede Holm henne fra Kakkelovnen.
»Ja, Gud véd!« henkastede Fruen ligegyldigt.
Hun talte med Foersom om Cherbuliez, som hun forgudede, navnlig hans Ladislas Bolski«; de Polakker havde dog med al deres Humbug en Ridderlighed og en Ild, som man her til Lands aldrig traf.
Foersom fandt Cherbuliez kedelig; for Resten havde han kun læst en enkelt Ting af ham, og den kunde han ikke huske. Men netop det beviste ham, at der ikke var noget ved ham.
»Har De sét Sarah Bernhardt?« spurgte Holm pludselig. »Kan De sé, at min Kone ligner hende?«
»Aa ja, ikke saa lidt, navnlig den Maade Haaret falder paa.«
»Holm kan ikke fordrage den Lighed.«
— 88 —
