Side:Unge Mennesker.djvu/95

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

»en famille« 


»Nej, jeg finder det latterligt, at du kopierer hendes Frisure. Nu hørte du selv, Hr. Foersom sagde —« 

»Kære Holm, gid du vilde fri mig for nu igen at tale om mit Haar!« 

»Ja — i og for sig kan det s’gu ogsaa være mig saa rasende ligegyldigt.« 

»De Herrer Ægtemænd udmærker sig just ikke ved at være galante,« sagde hun henvendt til Foersom. »Min Mand var det kun et halvt Aar. Nu derimod — vil De høre, hvordan han nu er?« 

»Laura!« 

Hun overhørte hans Udraab og fortsatte:

»Sér De, nu gaar han om Morgenen, før jeg er staaet op selvfølgelig. Han er jo nødt til det for Kontoret, den Stakkel. Saa kommer han hjem til Middag Klokken 5 og maa vist have spist en enorm Frokost, for han er aldrig sulten, og man skulde dog vente, at efter et saa anstrængende Arbejde —

»Du tror vist, du er morsom, Laura?« 

»Efter Middag gaar han ud.« 

»Det er ikke sandt, Laura; vi sidder altid en Times Tid sammen ved Kaffen.« 


— 89 —