Side:Utr. K. B. K. 23. december 1994.pdf/4

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Utr. K.B.K. 23. december 1994

504

planlagt. Dækningsbidraget pr. bog er kr. 178,80, og såfremt der nedlægges forbud mod salget af de 4.000 bøger, vil det betyde et tab på ca. 750.000,- kr. Af dækningsbidraget på kr. 178,80 tjener forlaget alene ca. 80 kr. Pjecen "Bøger til Jura" udkom omkring den 1. december 1994.
Rekvirenten har nærmere til støtte for sin påstand anført, at der efter retsplejelovens § 641 kan nedlægges forbud mod handlinger, der strider mod rekvirentens ret, når betingelserne i retsplejelovens § 642 nr. 1-3 er opfyldt. Det fremgår af rekvirentens annonce i pjecen "Bøger til Jura § 1994" side 18, at bogen har et tillæg med det svenske systems samlede ritualer, og det fremgår således, at bogen vedrører ceremonier, der anvendes i andre nordiske lande. Af en artikel bragt i Politiken den 20. december 1994 fremgår, at bogen har medtaget en beskrivelse af en hidtil ukendt grad bag 10. graden, der fortsat praktiseres i Danmark og Island, og rekvirenten har herved dokumenteret, at bogen omhandler ceremonier, der praktiseres i Danmark. Såfremt retten ikke finder det godtgjort, at den hidtil ukendte ceremoni praktiseres i Danmark, da må det i alt fald herved anses for sandsynliggjort, at ceremoni praktiseres i Danmark, hvorfor betingelsen i rpl. § 642 nr. 1 er opfyldt. Ved højesterets dom, gengivet i Ufr 82-750 blev det fastslået, at straffelovens § 264 d, omfatter de ceremonier, der benyttes ved optagelsen i frimurerordenens forskellige grader og hemmeligholdes af ordenen. Der er endvidere ingen samfundsmæssig interesse, der kan godtgøre en offentliggørelse. Rekvirenten har aldrig set bogen før nærværende retsmøde og kender derfor ikke indholdet heraf, men det må antages at være uden betydning. Ved den nævnte højesteretsdom blev det fastslået, at forbud kunne nedlægges, selvom rekvisitus ikke var bekendt med indholdet af TV-udsendelsen, og selvom det måtte antages, at indholdet af udsendelsen allerede var offentligt kendt gennem artikler i Politiken samt andre offentligt tilgængelige bøger, og selvom ordenen ikke havde