Utr. K.B.K. 23. december 1994
508
del forskningsetiske spørgsmål. Bør man for eksempel ikke
respektere de grunner som Frimurerordenen selv anfører mot å få
opplysninger om sin virksomhet og sine medlemmer offentliggjort?
Til det kan det bemerkes at Frimurerordenen ikke bare er en
lukket organisasjon. Den står også fram som en institusjon i
samfunnet med en rekke offentlige handlinger. I Den nasjonale
forskningsetiske komité for samfunnsvitenskap og humaniora sin
innstilling FORSKNINGSETISKE RETNINGSLINJER FOR
SAMFUNNSVITENSKAP, JUS OG HUMANIORA (vedtatt 6. desember 1993) heter det at
selv om forskeren bør respektere de legitime grunner private
bedrifter og interesseorganisasjoner har til ikke å få
offentliggjort opplysninger om seg selv, kan det være av stor allmenn
interesse å få informasjon om hvordan disse fungerer i samfunnet.
I slike tilfeller stilles det særlige krav til omhyggelighet i
dokumentasjon og metodebruk, sies det i innstillingen. Dette er
grunnen til at jeg har valgt å gi en bred deskriptiv framstilling
av frimureriets innhold og praksis i dag. Da kan leseren selv i
lys av innledningskapitlene vurdere hva frimureri er, uten at
forfatteren legger for sterke føringer i tolkningsarbeidet."
. . . . .
Rekvirenten har ikke foretaget en sådan dokumentation for, at
privatlivets fred i denne situation skulle veje tungere end
hensynet til ytringsfriheden. Det ville savne mening at nedlægge
forbud, idet bøgerne kan fås både i Norge og Sverige, og derfor
kan forbudet ikke nedlægges ud fra et konsumptionsprincip.
Rekvirenten har alene henvist til nogle annoncer, og anvendelser
af proportionalitetsprincippet må derfor også føre til, at forbud
ikke kan nedlægges. Det fremgår af den citerede højesteretsdom,
at der blev lagt afgørende vægt på den filmiske gengivelse, der
er meget stærktvirkende, og derfor kan dommen ikke tillægges
afgørende vægt i nærværende sag. Efter dommens afsigelse er Den
