Side:Utr. K. B. K. 23. december 1994.pdf/9

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Utr. K.B.K. 23. december 1994

509

Europæiske Menneskerettighedskonvention blevet inkorporeret i dansk ret, og konventionen anvendes ofte i domspraksis. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har anvendt artikel 10 i Spycatcher-sagen, der angik et forbud mod hel eller delvis offentliggørelse af en tidligere efterretningsagents bog. Domstolen fandt, at forbudet i løbet af tiden mistede sin berettigelse, hvorfor artikel 10 var krænket. De principper, som dommen lægger vægt på, er helt analoge til nærværende sag, idet den her omhandlede bog er lovligt tilgængelig i Norge og Sverige, og Menneskerettighedskonventionens artikel 10 indebærer derfor, at rekvisitus i såvel civilretlig som strafferetlig henseende er berettiget til at udgive den af sagen omhandlede bog, og betingelserne i retsplejelovens § 642 er herefter ikke opfyldt. Vedrørende sikkerhedsstillelsens størrelse må vidnets oplysninger vedrørende salg af bøger lægges til grund, hvorfor der må kræves en sikkerhedsstillelse på kr. 750.000,-, såfremt der nedlægges forbud.

Fogedretten skal udtale.

Som antaget i U 82-750 H må de ceremonier, som udføres og benyttes i Den Danske Frimurerorden, anses for at være private forhold, der er omfattet af straffelovens § 264 d.

Efter de fremkomne oplysninger må det lægges til grund, at bogen "Frimureri" beskriver frimurerordener i Norden - Det svenske System -, og at bogen ifølge en avisartikel indeholder en hidtil hemmeligholdt ceremoni, der nu kun benyttes fuldt ud i Danmark og Island.

Efter fogedrettens opfattelse findes der ikke alene på dette grundlag at foreligge sikre oplysninger om, hvorvidt Den Danske Frimurerorden benytter de i bogen omhandlede ritualer, og