Denne side er blevet korrekturlæst
34
HØJERE END ALPERNE —
man sig løs fra dem. Mit Hjærte havde endelig blomstret paa ny . . . . Men der var faldet Sne paa alle mine Roser.
. . . . Jeg vilde ikke, at den Sne skulde smælte. Men jo længer mod Syd, des mere rødmede og blaanede Luften. Det var som om et Foraarshav slog sammen over mit Hoved; som begravede jeg mig i Bunden af et uhyre Blomsterbæger og dér, mellem disse blaa og rødgyldne Lys, genfandt min strænge Elskede, som kyssede mig i varm og ærlig Kærlighed.
Og Middelhavet begyndte i Horisonten at blaane mere og mere.«
