Side:Valfart.pdf/69

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

59

DYBERE END MIDDELHAVET.


selve Afrejsens Dag, at hun var led og ked af Paris og allermest kunde ønske at spasere med ham langs »Sienas Strand« — hvis det blot havde været muligt. Og hun mente, at de der — ved Sienas Strand (à la mer de Sienne) — nok skulde være blevne enige: de skulde begge tale rigtig ondt om Kærligheden.

»Allerhelst til Sicilien! Allerhelst til Sicilien!« lød det inden i Silvio, da han sad i Toget efter at have kastet et sidste Blik paa nogle af de ældste Broer i Florens, og efter at han havde givet et sidste Haandtryk til den temmelig gamle Dame, der endnu i Afskedsøjeblikket med en behændig Hentyd­ning fik hans Pariserhjærte til at bløde.

»Allerhelst til Sicilien,« tænkte Brobygge­ren Silvio. Han sad og tegnede efter Hu­kommelsen den gamle Bro i Florens, og da Broen var færdig, fandt han paa at tegne en ildspyende Torpedo under Broen, og da Tor­pedoen var færdig, fandt han paa at skrive nogle Linier ved Siden af:


Jeg skrev en Dag en Petition,
en Bøn om gunstig Protektion:
jeg vilde ta'e det, som det blev.
Gud give, jeg det aldrig skrev!
Vil du med, saa hæng paa.

Jeg skrev en Gang et Frierbrev,
et Elskovs Evangelium.
Gud give, jeg det aldrig skrev!