Til Høsten

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning






Til Høsten.

 
Nu søger Kjøbstadfolket Læ,
Og bladløs Pilen gynger;
Til Stalden flytter Markens Fæ;
Men i det gamle Pæretræ
5 Jeg sidder her og synger:
 
Vær mig velkommen, kolde Høst,
Min stormende Veninde!
Vildt hæver sig dit nøgne Bryst,
Din Kind er rød af Jagtens Lyst
10 Og friske Nordenvinde!
 
Mit Hjerte elsker Dig fast meer
End selv den kjælne Sommer!
Omkring din Lok jeg Rønnen seer;
I Favn Du røde Æbler bær,
15 Kastanier og Blommer.
 
Indhyllet i et Farveslør
Af Taager frem Du iler;
Og Flinten knalder, Hunden gjø'r,
Vildanden flagrer bag sit Rør,
20 Og Skovens Hjort ei hviler.
 
Og herligt funkler Nattens Telt
Af blege Nordlys-Flammer,
Mens Stormen, over Hav og Belt,
Høit sjunger for den faldne Helt
25 Ved Høiens Sovekammer.
 
Og er der Alvor i mit Qvad,
Den blev, o Høst! din Gave,
Da jeg som Barn bag Ruden sad,
Og saae nedfalde Blad for Blad
30 Paa Kirkegaardens Grave!
 
Og saae, hvor Gartneren bar ind
Sin Frugt i gule Kurve,
Og saae, hvor Folk, for Veir og Vind,
Sig putted' lunt om Lampens Skin
35 I Reden som Smaaspurve.
 
Sving Dig kun paa din Stormhests Ryg,
Og rusk kun Væg og Rude:
Jeg har et Hjem, med Muren tyk;
Der leer jeg mellem Mine tryg
40 Ad al din Harm derude!
 
Men naar jeg flytter hen en Gang
Til Gravens snevre Stue,
Da suus mig op din friske Sang,
Og dands ad Lindegangen trang
45     Hen til min lille Tue!


PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.