Aarsagen til Kjærlighed

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: navigering, søg






Aarsagen til Kjærlighed.

Ideen laant af det Græske.
 
O, Du, som kan lænke det trodsige Kraft
    Med Lilliehænder!
Som pryder med Roser hans Stridskølles Skaft,
I Shavler og Kapper og raslende Taft,
5 I Indiens Skove med blottede Lænder!
    Til Dig jeg mig vender,
    Og synger en Sang
Om Kjærligheds Længsel og Trang.
 
O, siig mig, hvad lokked' ved Citherens Tone,
10 I Maaneskin, Nonnen fra Klosterets Muur?
Hvad flammer fra Norden til Ildlandets Zone?
    Hvad drev i Verona
Ung Romeo hen under Julies Muur?
    Hvad knuste af Smerte
15     Dit kjærlige Hjerte,
Naar Elskeren maatte for Tigeren døe,
    O, Sydhimlens solbrændte Mø?
 
Ja, Kjærlighed er det! Din Rødmen mig svarer,
    Din blussende Kind og din smilende Mund, —
20 Med Plectret paa Strengen jeg vil Dig forklare
    Sandfærdigt Grund;
Saa lyt til min Lyra en Stund!
 
    Før Synden var bleven,
    Da Verden var reen,
25     Hvert Menneske rendte
    Paa tvende Par Been;
    Det loe med to Munde,
    Og fiirøiet saae,
    Og Kolbøtter kunde
30     Behændigt det slaa.
 
    Thi dengang gik Tvende
    Af os paa en Heel.
    I Paradiis vandred'
    Den salige Sjæl;
35     Bag duftende Hække
    Laa Fiirbenet strakt,
    Og Hjerterne begge
    Slog' selvsamme Takt.
 
    Men ak, den forbudne,
40     Usalige Frugt!
    I Vand løb dets Tænder,
    Og snart var den pluk't;
    Det vilde blot smage
    En Smule derpaa;
45     Men snart kun tilbage
    Et Kjernehuus laa!
 
    I Lyn og i Torden
    Da Skaberen kom:
    Den mørke Saturnus,
50     Med straffende Dom;
    Han fatted' ved Haaret
    Den syndige Krop;
    I To blev den skaaret
    Fra Taa og til Top,
 
55     Saa delte han Slægten,
    Hvor slemt den sig vred;
    I Øst og i Vesten
    Han Parterne smed;
    Som Avner for Vinde
60     De veiredes hen:
    See nu I kan finde
    Hinanden igjen!
 
    Ak, tobened' alle
    Vi Stakler nu gaae!
65     Og har ikke Rast før
    Vor Halvpart vi faae:
    Det doppelte Hjerte,
    Det doppelte Bryst,
    Med selvsamme Smerte
70     Og selvsamme Lyst!
 
    Og neppe to Parter
    Hinanden har seet,
    Før sammen de drives
    Som af en Magnet:
75     Paa Kind blusser Flammen,
    I Øiet staaer Siæl;
    Da vorde tilsammen
    To Halve en Heel.
 
    Ak Himmel! hvor længe
80     Skal saadan jeg gaae?
    Mit Hjerte er kjed af
    Alene at slaae!
    O, svar mig, I Skjønne
 
Paa Dannemarks Sletter blandt Høiene grønne!
85     Hvor findes min Halvpart i Tale og Gang,
I Aand og i Hjerte, som deler min Trang?
Og siig, for det Første, hvormed vil I lønne
    Min sang?


PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1947. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1923.