Aarsagen til Kjærlighed

by Hans Vilhelm Kaalund

	Aarsagen til Kjærlighed.
	Ideen laant af det Græske.
	O, Du, som kan lænke det trodsige Kraft
	Med Lilliehænder!
	Som pryder med Roser hans Stridskølles Skaft,
	I Shavler og Kapper og raslende Taft,
5	I Indiens Skove med blottede Lænder!
	Til Dig jeg mig vender,
	Og synger en Sang
	Om Kjærligheds Længsel og Trang.
	O, siig mig, hvad lokked' ved Citherens Tone,
10	I Maaneskin, Nonnen fra Klosterets Muur?
	Hvad flammer fra Norden til Ildlandets Zone?
	Hvad drev i Verona
	Ung Romeo hen under Julies Muur?
	Hvad knuste af Smerte
15	Dit kjærlige Hjerte,
	Naar Elskeren maatte for Tigeren døe,
	O, Sydhimlens solbrændte Mø?
	Ja, Kjærlighed er det! Din Rødmen mig svarer,
	Din blussende Kind og din smilende Mund, —
20	Med Plectret paa Strengen jeg vil Dig forklare
	Sandfærdigt Grund;
	Saa lyt til min Lyra en Stund!
	Før Synden var bleven,
	Da Verden var reen,
25	Hvert Menneske rendte
	Paa tvende Par Been;
	Det loe med to Munde,
	Og fiirøiet saae,
	Og Kolbøtter kunde
30	Behændigt det slaa.
	Thi dengang gik Tvende
	Af os paa en Heel.
	I Paradiis vandred'
	Den salige Sjæl;
35	Bag duftende Hække
	Laa Fiirbenet strakt,
	Og Hjerterne begge
	Slog' selvsamme Takt.
	Men ak, den forbudne,
40	Usalige Frugt!
	I Vand løb dets Tænder,
	Og snart var den pluk't;
	Det vilde blot smage
	En Smule derpaa;
45	Men snart kun tilbage
	Et Kjernehuus laa!
	I Lyn og i Torden
	Da Skaberen kom:
	Den mørke Saturnus,
50	Med straffende Dom;
	Han fatted' ved Haaret
	Den syndige Krop;
	I To blev den skaaret
	Fra Taa og til Top,
55	Saa delte han Slægten,
	Hvor slemt den sig vred;
	I Øst og i Vesten
	Han Parterne smed;
	Som Avner for Vinde
60	De veiredes hen:
	See nu I kan finde
	Hinanden igjen!
	Ak, tobened' alle
	Vi Stakler nu gaae!
65	Og har ikke Rast før
	Vor Halvpart vi faae:
	Det doppelte Hjerte,
	Det doppelte Bryst,
	Med selvsamme Smerte
70	Og selvsamme Lyst!
	Og neppe to Parter
	Hinanden har seet,
	Før sammen de drives
	Som af en Magnet:
75	Paa Kind blusser Flammen,
	I Øiet staaer Siæl;
	Da vorde tilsammen
	To Halve en Heel.
	Ak Himmel! hvor længe
80	Skal saadan jeg gaae?
	Mit Hjerte er kjed af
	Alene at slaae!
	O, svar mig, I Skjønne
	Paa Dannemarks Sletter blandt Høiene grønne!
85	Hvor findes min Halvpart i Tale og Gang,
	I Aand og i Hjerte, som deler min Trang?
	Og siig, for det Første, hvormed vil I lønne
	Min sang?