Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: navigering, søg






Udkast til en Grundlov
for Kongeriget Danmark og Slesvig

I.

§ 1.

 Regjeringsformen i Kongeriget Danmark og Slesvig er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig.

§ 2.

 Den evangelisk-lutherske Kirke er, som den, hvori den overveiende Deel af Folket et befinder sig, at ansee som den danske Folkekirke og nyder, som saadan, Understøttelse af Staten.

§ 3.

 Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos de anordnede Domstole.

II.

§ 4.

 Den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er fremdeles gjældende. Den kan kun forandres efter Forslag fra Kongen og med den forenede Rigsdags Samtykke, hvortil udfordres 3/4 af de afgivne Stemmer.

§ 5.

 Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke tillige være Regent i nogen anden Stat end Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg.

§ 6.

 Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.


§ 7.

 Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar.

§ 8.

 Kongen kan ikke tiltræde Regjeringen, forinden han i den forenede Rigsdag har aflagt følgende Eed:

„For den almægtige Guds Aasyn lover jeg at holde Grundloven for Kongeriget Danmark og Slesvig.”

Dog kan denne Eed alt aflægges af Thronfølgeren, naar han har fyldt sit 18de Aar.

§ 9.

 Bliver Kongen ude af Stand til at regjere, sammenkalder Statsraadet Rigsdagen. Begge dens Afdelinger træde sammen, og naar den saaledes forenede Rigsdag med ¾ af de afgivne Stemmer anerkjender Nødvendigheden, udnævner den en Regent.

§ 10.

 Er der Anledning til at frygte for, at Thronfølgeren ved Kongens Død vil være umyndig eller af anden Grund ude af Stand til selv at regjere, bestemmes ved Lov en Regent, og et Formynderskab anordnes af Kongen. Regenten kan ikke deeltage i Formynderskabet.

§ 11.

 Regenten aflægger den for Kongen foreskrevne Eed og udøver, saalænge Regentskabet varer, i Kongens Navn alle dennes Rettigheder; dog kan han ikke foreslaae Forandring af Arveføgen.

§ 12.

 Er Kongen død, og er Thronfølgeren fraværende, eller har han, skjøndt myndig, ikke aflagt Eed paa Grundloven, eller er han umyndig, uden at Regenten er udnævnt og har aflagt Eed, eller uden at Formynderskabet er ordnet, eller er der ingen Thronfølger, sammentræder Rigsdagen uden Sammenkaldelse 14 Dage efter Kongens Død. I Mellemtiden føres Regjeringen af Statsraadet.

§ 13.

 Er Kongen umyndig, uden at Regent og Formynderskab er bestemt, udnævner den forenede Rigsdag Regenten og beskikker Formynderskabet.

§ 14.

 Er der ingen Thronfølger, udvælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge.

§15.

 Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten.

Om Civillisten for den nuregjerende Konge vil en allerhøieste Bestemmelse blive meddelt Rigsforsamlingen.

§ 16.

 For Medlemmerne af det Kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Landet, medmindre alt bestaaende Contracter hjemle Saadant.

III.

§ 17.

 Kongen er ansvarsfri hans Person er hellig og ukrænkelig.

§ 18.

 Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.

§ 19.

 Ministrene kunne drages til Ansvar for de i deres Embede begaaede Forbrydelser og for Handlinger, som ere aabenbart skadelige for Stalen, Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer.

§ 20.

 Statsforretningerne fordeles efter Kongens Bestemmelse mellem Ministrene, som i Forening udgjøre Statsraadet. Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt til Premierminister.
 Alle Lovforslag og vigtigere Regjeringsforanstaltninger forelægges Statsraadet.

§ 21.

 Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov, Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret.
 Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Berettigelse til Pension vil blive bestemt ved Lov.
 Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved tabe i Indtægter.

§ 22.

 Kongen har den høieste Myndighed over Land- og Sømagten.
 Han erklærer Krig og slutter Fred samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstractater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet eller paadrage Staten nogen bebyrdende Forpligtelse.

§ 23.

 Kongen sammenkalder Rigsdagen senest til den 1ste Mandag i October Maaned hvert Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder.
 Forandringer i disse Bestemmelser kunne skee ved Lov.

§ 24.

 Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse.

§ 25.

 Kongen kan hæve Rigsdagens ordentlige Sammenkomst, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige. Sammenkomst.

§ 26.

 Kongen kan opløse enten hele Rigsdagen eller en af dens Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet hæves, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Dette skal skee inden 2 Maaneders Forløb efter Opløsningen.

§ 27.

 Kongen er berettiget til for Rigsdagen at lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.

§ 28.

 Naar Kongen har givet sit Samtykke til en Lov, befaler han dens Bekjendtjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse.

§ 29.

 Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene kan han kun med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe.

IV.

§ 30.

 Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget. Begge fremgaae ved umiddelbare Valg af Folket.

§ 31.

 Valgret til Rigsdagen har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han

  1. uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold;
  2. nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt;
  3. er ude af Raadigheden over sit Bo;
  4. ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i det Valgdistrikt, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer. Omflytning i en Stad, der har flere end et Valgdistrikt, er i saa Henseende uden Indflydelse.

§ 32.

 Valgbar er, med de i § 31 Litr. a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret,
 til Folkethinget naar han har fyldt sit 25de Aar,
 til Landsthinget, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar før Valget har havt fast Bopæl i det Amt, hvori han vælges.

§33.

 Valgene til Folkethinget foregaae efter Distrikter paa omtrent 12,000 Indpaanere. Ethvert Distrikt vælger een blandt dem, der have stillet sig til Valg.
 Valgene til Landsthinget foregaae amtsviis. Hver Vælger stemmer i sin Commune paa saa mange i Amtet bosatte Mænd, som skulle vælges for dette. Hovedstaden vælger særskilt og blandt de deri bosatte Mænd. Omvalg finde Sted for deres Vedkommende, der ved første Valg ikke have opnaaet mere end Halvdelen af de afgivne Stemmer.

§ 34.

 Antallet af Landsthingets Medlemmer skal stedse være omtrent 1/3 af Antallet af Folkethingets Medlemmer.

§ 35.

 Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 4 Aar.
 Medlemmerne af Landsthinget vælges paa 8 Aar. Halvdelen afgaaer hvert 4de Aar. Hvilke der skulle afgaae første Gang, bestemmes ved Lodtrækning mellem de for hvert Amt og for Kjøbenhavn Valgte.

§ 36.

 Medlemmerne af Folkethinget erholde et dagligt Vederlag; Medlemmerne of Landsthinget derimod ikke.

§ 37.

 Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nøgen dertil sigtende Befaling, gjør sig skyldig i Høiforræderi.

§ 38.

 Ingen Rigsdagsmand kan fængsles eller tiltales under Rigsdagens Samling, medmindre det Thing, hvortil han hører, dertil giver sit Samtykke. For sine Yttringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Thingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme.

§ 39.

 Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Overbeviisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.

V.

§ 40.

 Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit Vedkommende at vedtage Love.

§ 41.

 Ethvert af Tingene kan selvstændigen indgive Adresser til Kongen.

§ 42.

 Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeenvigtige Gjenstande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer. Disse ere berettigede til saavel af offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre Oplysninger meddeelte mundtligen eller skriftligen.

§ 43.

 Ingen Skat kan paalægges, intet Statslaan optages og ingen Staten tilhørende Domaine afhændes uden ved Lov.

§ 44.

 Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efterat samme er sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Aar, indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.
 Finantsforslaget behandles først i Folkethinget.
 Ingen Skat tør oppebæres, forinden dens Opkrævning er bevilget ved Finantsloven. Ingen Udgift tør afholdes, som ikke har Hjemmel i samme.
 Hvorledes der skal forholdes med de communale Afgifter, der dog aldrig kunne paalægges ene af Kongen, vil blive vestemt ved Communalloven.

§ 45.

 Landsthinget udvælger aarligen een og Folkethinget to lønnede Revisorer.
 Revisorerne gjennemgaae det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri ere blevne opførte, og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddeelte.
 Statsregnskabet, med Revisorernes Bemærkninger, forelægges derefter Folkethinget, som med Hensyn til samme tager Beslutning.

§ 46.

 Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret uden ved Lov.

§ 47.

 Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg.

§ 48.

 Ethvert nyt Medlem aflægger, saasnart Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, følgende Eed:

„For den almægtige Guds Aasyn lover jeg at holde Grundloven for Kongeriget Danmark og Slesvig.“

§ 49.

 Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde, hvorved Valgbarhed fortabes, mister han den af Valget flydende Ret. Dog skal Ingen tabe sit Sæde i Landsthinget, fordi han i Løbet af den Tid, for hvilken han er valgt, flytter til et andet Amt.

§ 50.

 Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og ere berettigede til at forlange Ordet, naar de ville. Stemmeret udøve de kun, naar de tillige ere Rigsdagsmænd.

§ 51.

 Ethvert Thing vælger for hver ordentlig eller overordentlig Samling sin Formand og den, der i hans Forfald skal føre Forsædet.

§ 52.

 Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke idetmindste 1/3 af dets Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen.

§ 53.

 Til enhver Beslutning, saavelsom til Valget af Formændene, udfordres Fleertallet af de afgivne Stemmer. Hvorledes der skal forholdes ved andre Valg, bestemmes ved hvert Things Forretningsordning.

§ 54.

 Ethvert Lovforslag skal foretages 3 Gange, forinden Thinget derom kan tage nogen endelig Beslutning.

§ 55.

 Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, Hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring.

§ 56.

 Intet Andragende maa overgives til noget af Thingene uden gjennem et af dets Medlemmer.

§ 57.

 Finder Thinget ikke Anledning til, om et Andragende at fatte Beslutning, kan det henvise det til Ministrene.

§ 58.

 Thingenes Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller 5 Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.

§ 59.

 Ved sin Forretningsordning fastsætter ethvert af Thingene de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.

VI.

§ 60.

 Rigsretten bestaaer af 16 Medlemmer, der vælges paa 4 Aar, Halvdelen af Landsthinget, Halvdelen af Landets øverste Domstol, blandt disses egne Medlemmer. Den vælger selv sin Formand af sin egen Midte.

§ 61.

 Rigsretten paakjender de af Folkethinget mod Ministrene anlagte Sager. For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folkethinget dertil giver sit Samtykke.

§ 62.

 Dommere kunne ikke afsættes uden ved Dom, ikke heller forflyttes mod deres Ønske. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 70de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.

§ 63.

 Domstolene ere berettigede til at paakjende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Dog kan den, der mener sig forurettet ved en Øvrighedsbefaling, ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbigen at efterkomme Befalingen.

VII.

§ 64.

 Ingen kan paa Grund af sin Troesbekjendelse berøves den fulde Adgang til borgerlige og polittske Rettigheder.

§.65.

 Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa. den Maade, dem bedst tykkes, dog at Intet føretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.

§ 66.

 Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen. Den, som ikke vil svare den til den lutherske Kirke lovbefalede personlige Afgift enten til denne eller til et andet anerkjendt kvirkeligt Samfund i Landet, betaler samme til Skolevæsenet.

§ 67.

 Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sætes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.
 Den Kjendelse, hvorved Nogen erklæres for fængslet, kan af denne strax fordres beskreven og særskilt indankes for høiere Ret.
 Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.

§ 68.

 Ingen kan tilpligtes at afstaae sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod tilsvarende Erstatning.

§ 69.

 Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Arbeide, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov.

§ 70.

 Den, som ikke ved sit Arbeide selv kan ernære sig og Sine, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde.

§ 71.

 Den, som ikke selv kan sørge for sine Børns Oplærelse, er berettiget til, at det Offentlige forskaffer dem fri Underviisning i Almueskolen.

§ 72.

 Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene.

§ 73.

 Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaae Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves uden ved Dom. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse.

§ 74.

 Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Forsamlinger paa offentligt Sted har Politiet Ret til at oversære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af samme kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.

§ 75.

 Ved Opløb tør den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun anvendes, efterat Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles.

§ 76.

 Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar.

§ 77.

 Borgerne ere berettigede til selv at bestyre deres reent communale Anliggender, dog under Statens Tilsyn.

§ 78.

 Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet.

§ 79.

 Intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan for Fremtiden oprettes; de nu bestaaende kunne med alle Berettigedes Samtykke overgaae til fri Eiendom.

VIII.

§ 88.

 Forslag til Forandring i eller Tillæg til nærværende Grundlov fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Vedtages den derom fattede Beslutning i uforandret Skikketse af næste ordentlige Rigsdag, og bifaldes den af Kongen, opløses begge Thingene, og almindelige Valg foregaae baade til Folkethinget og til Landsthinget. Vedtages Beslutningen tredie Gang af den nye Rigsdag paa en ordentlig eller overordentlig Samling, og stadfæstes den af Kongen, er den Grundlov.

PD-icon.svg Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.