Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 11

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 26-29

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

§ 11. Underøvrigheden i Kjøbstæderne.

Kjøbstædernes Bestyrelse bestod efter Loven af et i de forskjellige Kjøbstæder forskjelligt Antal Borgemestre og Raadmænd. Disse udvalgtes blandt Byens bedste Borgere af Kongen, aflagde Ed til ham og afskedigedes atter af ham. I de mindre Kjøbstæder traadte en enkelt Byfoged i Stedet for Borgemester og Raad, s. 3. 4. 1, 2, Priv. forden borgerlige Stand 24. Juni 1661 § 1, Fdn. 28. Jan. 1682 §§ 2, 3.

Den nævnte Øvrigheds Stilling svarede omtrent til Amtmandens paa Landet, med hvem den hyppigt sammenstilles, s. Priv. 24. Juni 1661 § 3 »at kongelige Befalinger til Kjøbstæderne skulle expederes immediate til Borgemester og Raad og ikke til Ombudsmanden«, jfr. 3. 4. 13, 3. 4, smh. med 3. 1, 3. 1. 5, 4. 4. 2, Fdn. 7. Febr. 1738 § 4, mfl. At Stiftsbefalingsmanden udøvede et vist Tilsyn med Borgemester og Raad, s. 3. 1. 3, 3. 4. 3, 4, strider ikke herimod, da de førte et lignende Tilsyn med Amtmændene.

Hvad Øvrighedens Forretningsomraade angaaer, udstrakte dette sig til alle Byen vedkommende saavel statslige, som kommunale Anliggender.

Den nævnte Ordning er saavel med Hensyn til Øvrighedens Sammensætning, som med Hensyn til dens Stilling og Forretningsomraade, undergaaet væsentlige Forandringer.

Hvad Sammensætningen angaaer, bestaaer Øvrigheden, der nu benævnes Magistraten, af en Borgemester alene eller i Forbindelse med en eller to kongevalgte Raadmænd (nu Lov 26. Mai 1868 § 3), der maae betragtes som egentlige Statsembedsmænd; i de mindre Kjøbstæder kun af en Byfoged, s. Fdn. 24. Okt. 1837 § 1 (nu Lov 26. Mai 1868 §§ 2, 3). Desuden kan der i enhver Kjøbstad, hvor Borgerrepræsentanterne og de valgberettigede Skatteydere ansee det for hensigtsmæssigt, af Borgerrepræsentanterne blandt de valgbare Borgere med kongelig Approbation vælges borgerlige ulønnede Raadmænd til paa 8 Aar at tiltræde Magistraten, hvilke Mænd dog kun deltage i Magistratens kommunale og oekonomiske Forretninger, men ere udelukkede fra Statsforretningerne og derfor ikke kunne betragtes som Øvrighedspersoner, s. Fdn. 24. Okt. 1837 § 1, Lov 31. Marts 1860 §§ 4, 9 (Lovs. S. 423), (Lov 26. Mai 1868 § 4), Kskr. 26. Mai 1838, s. dog Kskr. 30. Okt. 1838, hvorefter de kunne tilkaldes som Meddomsmænd i Livs- og Æresager, og Kskr. 25. Febr. 1840.

Fremdeles har Magistraten mistet sin overordnede Stilling ved det efterhaanden mere gjennemførte Centralisationssystem og især ved Fdn. 21. Juni 1794, hvorved Kjøbstæderne underlagdes Amtmanden som Overøvrighed, s. ogsaa Fdn. 23. Mai 1800, 23. Marts 1827; dog tilkommer der endnu Magistraten flere Forretninger, som paa Landet tilkomme Amtmændene, s. f. Ex. Pl. 10. April 1841 § 1 (dog nu Lov 26. Mai 1868 § 10), 3. 16. 3, smh. med Fdn. 30. Apr. 1824 § 3 Nr. 6.

Endelig er dens Forretningsomraade med Hensyn til de den betroede Statsforretninger og navnlig med Hensyn til Justits- og Politivæsenet væsentlig indskrænket, hvorimod dens kommunale Funktioner bestaae i samme Omfang, som tidligere.

Hvad Justitsvæsenet angaaer, paalaa det efter 3.4.6 Magistraten at besørge Lovovertrædelser paatalte, da Byen ellers skulde miste sin Anpart i Sagefaldet, s. Fdn. 31. Juli 1739 §§ 1, 2, 3, 5. Sagefaldsretten er ophævet ved Reskr. 1. Marts 1766, og Magistratens Funktioner i denne Henseende ere gaaede over til Byfogden, s. Instr. 28. Aug. 1795, 14. Sept. 1798, Fdn. 3. Juni 1796. Magistratens Tilsyn med Pantebøgerne, s. Fdn. 7. Febr. 1738 § 4 er gaaet over til Overøvrigheden, dens Ret til at beskikke Sagførere, s. 1. 9. 10, til Kongen, s. Pl. 4. Sept. 1810(s. nu Lov 26. Mai 1868), og dens Ret til at besætte mindre Bestillinger i Kjøbstæderne er ligeledes væsentligt indskrænket.

Hvad Politivæsenet angaaer, skulde Magistraten efter 3. 4. 5 holde god Skik og Politi og vaage over Politiordningens Overholdelse. Denne Myndighed er nu gaaet over til Byfogden, s. Fdn. 22. Okt. 1701 I § 10, 25. Aug. 1741, Reskr. 6. April 1742, Instr. 28. Aug. 1795 §§ 3, 14, 14. Sept. 1798 § 12.

Endelig er den Magistraten i visse Kjøbstæder tilkommende Ret til at dømme i anden Instants bortfalden ved Raadstueretternes Afskaffelse ved Fdn. 25. Jan. 1805 § 1.

De Forretninger, som nu tilkomme Magistraten, ere dels Statsforretninger, som atter kunne være dels judicielle, dels administrative, dels kommunale Forretninger.

I judiciel Henseende har Magistraten at deltage i Skiftejurisdiktionen, s. 5. 2. 90, at være Meddomsmænd i Livs- og Æresager. s. 1. 5. 19, smh. med Fdn. 25. Jan. 1805 § 1 og endelig at deltage i Brandretten og den borgerlige Krigsret.

I administrativ Henseende har Magistraten at medvirke til Lovenes Publikation, s. 3. 4. 7, Reskr. 22. Apr. 1740, at udføre visse Funktioner, vedrørende Indvaanernes personlige og Familieforhold, saasom at foretage borgerlig Vielse, supplere Forældres Samtykke til Ægteskab, osv. Med Hensyn til Næringsvæsenet har Magistraten at med dele Borgerskab og modtage dets Opsigelse, s. 3. 7. 1, Næringslov 29. Dec. 1857 §§ 1, 10. Dens tidligere Myndighed til at sætte Taxt paa Varer og Arbeide, s. 3. 4. 8, vil nu kun ganske undtagelses vis kunne komme til Anvendelse. Den besørger Opkrævningen af kongelige direkte Skatter, s. 3. 6. 7, Bankhæftelsesrenter, osv. Den deltager fremdeles i Dannelsen af en Mængde Specialautoriteter, i hvilken Henseende dog efter den nyere Lovgivning i Reglen Kommunalbestyrelsen træder i dens Sted, og endelig har den overhovedet at føre Tilsyn med de offentlige Indretninger og Anlæg, som vedkomme Byen, forsaavidt ikke nogen Specialautoritet eller Byfogden er kompetent, s. Reskr. 25. Juni 1777, Instr. 28. Aug. 1795 §§ 4, 10, 25, 14. Sept. 1798 §§ 2, 8, 22, mfl.