Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 13

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 30-31

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

§ 13. Øvrigheden i Bilandene og Kolonierne samt den tidligere patrimonielle Øvrighed.

Vestindien bestyres af en Gouverneur, Island af en Stiftamtmand og Amtmænd, under hvilke Sysselmænd sortere som Underøvrighed og Underdommere, Færøerne af en Amtmand og under ham en administrativ Landfoged.

Den patrimonielle eller den til Grundbesiddelse knyttede Øvrighedsmyndighed stammer fra Lenstiden. Dette Institut, hvis Fortrin væsentlig bestaae i dets Billighed og den Lokalkundskab, som Godseieren maa formodes at besidde, er i den senere Tid ophævet paa Grund af de Misligheder, hvortil Godseiernes personlige Interesse i Sagerne kunde give Anledning, Manglen paa Garanti for Dygtighed og det Stødende og Principstridige, der er i, at Borgerne skulle adlyde en Privatmand, der intet specielt Mandat har fra Statsmagten, ligesom endelig Bestyrelsens Enhed splittedes ved de mange undtagne Distrikter.

Lensbesidderne vare tidligere i Besiddelse af en fuldstændig patrimoniel Øvrighedsmyndighed, idet Amtmændene og Amtsskriverne ikke maatte befatte sig med deres Feudal eller Allodialgods, s. Priv. 25. Mai 1671, for Grever § 16, for Friherrer § 14, og de havde saaledes Overøvrighedsmyndighed over samtlige paa Lenets Territorium boende Personer, selv hvor de ikke havde Birkeret. Denne Myndighed blev imidlertid efterhaanden indskrænket dels paa Grund af Lensbesiddernes personlige Interesse i Sagen eller personlige Udygtighed, s. Pl. 27. Dec. 1809, dels indirekte derved, at Amtmændenes Funktioner udvidedes, uden at en tilsvarende Udvidelse fandt Sted med Hensyn til Lensbesidderne. Paa den anden Side bevarede imidlertid Lensbesidderne flere Funktioner, som betoges Amtmændene, f. Ex. Skiftejurisdiktion og Overformynderibestyrelse, s. Fdn. 13. Dec. 1793. Den omtalte Myndigheder nu fuldstændigt hævet ved Grl. 1849 §§ 75, 97, Lov 28. Apr., 14. Juni 1850.

Efter Loven havde privilegerede Eiere af komplette Sædegaarde paa deres Godser en egentlig Øvrighedsmyndighed, i det Væsentlige svarende til Amtmændenes, hvis Tilsyn de dog vare undergivne, s. 3. 1. 2, 3. 2. 1, 5. 3. 20, 21. I saa Henseende maa navnlig fremhæves deres Hals- og Haandsret, der med førte Myndighed til at paatale begaaede Forbrydelser og exekvere den i dømte Straf, s. 6. 6. 3—6, 20, 6. 13. 3, 13, 24, mfl., Fdn. 6. Dec. 1743 § 24, 8. Juni 1787 § 16, mfl. Denne Myndighed blev ved Kriminalprocessens Udvikling, hvorved Amtmanden fik Myndighed til at beslutte justitiel Tiltale, indskrænket til en Forpligtelse til paa egen Bekostning at besørge Aktionen i første Instants, dog med visse Undtagelser, s. Pl. 15. Dec. 1826. Fremdeles havde komplette Sædegaardseiere uden Hensyn til privilegeret Stand Skiftejurisdiktion samt Bestyrelsen af Overformynderi- og Lægdsvæsenet, s. 5. 2. 90, Fdn. 25. Juli 1817. Ogsaa denne Øvrighedsmyndigheder nu bortfalden ved Grl. 1849 §§ 75, 97, Lov 28. Apr. 1850.