Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 14
Andet Afsnit.Den formelle Forretningsgang.
§14.
I saa Henseende bestaaer der dels visse fælles Regler for alle administrative Autoriteter, dels specielle for enkelte af disse. Her skulle vi kun dvæle ved de almindelige Hovedtræk. Der kan i saa Henseende skjelnes mellem den indre Forretningsgang i selve den administrative Autoritet, dens Forhold til andre Autoriteter og dens Forhold til Borgerne.
1.Med Hensyn til den indre Forretningsgang maa Forskjellen mellem den kollegiale og den bureaukratiske Organisation fremhæves. Efter den første tages Beslutningen af samtlige Medlemmer efter Stemmeflerhed og under Ansvar for alle ikke Dissentierende. Iden bureaukratiske Organisation tilkommer Afgjørelsen og paahviler Ansvaret Chefen, og de underordnede Embedsmænd, der forberede, referere og expedere, ere kun ansvarlige for Referatets Rigtighed og Expeditionens Udfærdigelse i Overensstemmelse med den afgivne Resolution. De mere mekaniske Arbeider bestaae i Registrering af de indkomne og afgaaende Sager (Journal og Register), Expedition, Afskrivning (Kopibog), Regnskabsføring og Revision.
2.Hvad Forholdet mellem Autoriteterne indbyrdes angaaer, henvender den overordnede sig til den underordnede gjennem Instruxer, der foreskrive en almindelig Regel for en eller flere Embedsmænds Embedsførelse, Cirkulairer, der give Befaling til alle underordnede Embedsmænd af en vis Klasse, Skrivelser, der afgjøre et enkelt Spørgsmaal eller give en enkelt Befaling, og Visitationer, hvorved Udsendinge fra Centralregeringen eller høiere Lokalembedsmænd enten regelmæssigt eller til ubestemte Tider eller paa Grund af særdeles Omstændigheder have at undersøge de Underordnedes Forhold. For de almindelige Embedsmænds Vedkommende gaaer denne Undersøgelse navnlig ud paa Protokollerne, Regnskaberne og Kassebeholdningerne, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 40 ff.; derimod have de geistlige Visitatser et videre Omfang.
Den underordnede Autoritet henvender sig til den overordnede gjennem Indberetninger, som enten skee regelmæssigt eller extraordinairt, af egen Drift eller paa Opfordring,og som gaae ud paa at meddele Underretning og Oplysning, at stille Andragender eller gjøre Forespørgsler, hvilke sidste dog kun undtagelsesvis bør forekomme, s. Skr. 12. Mai 1849.
Sideordnede Autoriteter henvende sig til hinanden enten direkte ved Skrivelse eller gjennem Indstilling til de paagjældende Foresatte. Med udenlandske Autoriteter korresponderesi Almindelighed ikke direkte, men gjennem Uden rigsministeriet.
3.Endelig maae visse Former iagttages, naar Borgerne henvende sig til Øvrigheden med Ansøgninger om Bevillinger eller Begunstigelser, eller med Klager over den lavere Øvrigheds Handlinger eller Undladelser. Saaledes maae Ansøgninger til Kongen eller Ministerierne om Benaadninger og Dispensationer fra Lovene og Anordningerne eller til Overøvrighederne om nogen af de kgl. Bevillinger og Expeditioner, som samme ere bemyndigede til at udlevere, skrives paa stemplet Papir til 32 Sk., medmindre Ansøgerens Uformuenhed attesteres, s. Lov 19. Febr. 1861 § 66 (Lovs. S. 118). Findes de ikke stemplede, tages de ikke i Betragtning, hvorimod der ikke bliver Spørgsmaal omvidere Ansvar, s. Lov 1861 § 85. Klager over Embedsmænd eller Andre bør, naar den Klagende ei selv kan skrive, forfattes af en Sagfører eller anden Embedsmand, hvilken Bestemmelse kun antages anvendelig, naar den Klagende slet ikke kan skrive, og ikke, naar han vel kan skrive, men ikke er i Stand til selv at affatte Klagen, s. Fdn. 15. Dec. 1820 § 2, Folkethingstid. 14. S. 1082—84, 1094, 1098, s. dog Motiverne i K. T. 1820 S. 894. Derimod kunne Ansøgninger, der ikke indeholde nogen Klage, affattes af enhver skrivekyndig Mand; dog skal Koncipientens Navn tilføies, s. Fdn. 15. Dec. 1820 §§ 2, 3. Alle Klager og Ansøgninger, som ere af den Beskaffenhed, at derom behøves nærmere Forklaring af Øvrigheden, skulle først overleveres vedkommende Øvrighed, som paa Ansøgningen tegner sin Erklæring og vedlægger de muligt indhentede Erklæringer fra lavere Autoriteter, hvorpaa det Hele forseglet tilbageleveres til Ansøgeren, som derefter selv har at indsende Sagen til Regeringen. Dog kan Øvrigheden, hvor Uleilighed kunde flyde af denne Fremgangsmaade, og navnlig hvor Sagens Fremme interesserer det Offentlige, umiddelbart indsende Sagen, s. Fdn. 15. Dec. 1820 § 8. Lignende Regler gjælde med Hensyn til Klager, som kun kunne indsendes uden Erklæring, hvor Øvrigheden negter denne, s. Fdn. 1820 § 9, jfr. tidligere 1. 26. 3. Mangler Erklæringen, maa Ansøgeren tilskrive sig selv, at Andragendet henlægges uden Resolution, s. Fdn. 1820 § 9; det er imidlertid, som Forordningens Ord ogsaa antyde, en Selvfølge, at Ministeriet af egen Drift kan ind hente Erklæring om Sagen, hvilket vistnok i Praxis er det Almindelige. Mod Sagens Forsinkelse kan Ansøgeren sikkre sig ved at indsende en Gjenpart af Ansøgningen eller Klagen til Ministeriet, s. Fdn. 1820 § 10, der ogsaa indeholder andre Kontrolbestemmelser. Om Øvrighedens Pligt til at veilede Ansøgeren, s. Fdn. § 11, og om de temmelig haarde Straffebestemmelser, s. Fdn. §§ 4—7 (Straffel. §§ 226, 227, jfr. § 309).
I de senere Aar har man reist betydelige Indvendinger mod det foreskrevne Hemmelighedssystem, og gjentagne Lovforslag om Forandring heri ere indbragte paa Rigsdagen uden dog at have ledet til noget Resultat, idet Frygten for, at Erklæringernes Paalidelighed og Oprigtighed skulde lide ved en saadan Forandring, har været afgjørende. En delvis Lettelse er indtraadt ved 3 Cirkulairer fra de særlige kongerigske Ministerier 1. Juni 1860, D. T. 537, hvorefter der paa Forlangende en Gang kan meddeles Ansøgere og Klagere, hvis Ansøgning og Klage ei er bleven taget til Følge, Afskrift af de afgivne Erklæringer, eller gives dem Leilighed til en Gang at tage Afskrift af samme. Naar særegne Omstændigheder antages at gjøre en saadan Fremgangsmaade utilstedelig, kan Øvrigheden negte den nævnte Begunstigelse, dog under Rekurs til Ministeriet, og den foreskrevne Adgang til at blive bekjendt med de afgivne Erklæringer finder slet ikke Sted med Hensyn til Ansøgninger om Embeder og Bestillinger, eller om Fritagelse for Tiltale, Eftergivelse eller Formildelse af idømte Straffe, eller med Hensyn til Embeds- eller Bestillingsmænds Klager over deres Foresatte, s. nu Lov 2. Febr. 1866.
Den paa Ansøgningen eller Klagen afgivne Resolution meddeles Vedkommende gjennem den lokale Øvrighed.