Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 15
Tredie Afsnit. Embedsmændenes Retsstilling.
§ 15. Begreb og Inddelinger.
Begrebet Embedsmand kan bestemmes dels materielt med Hensyn til de med Embedet forbundne Funktioner, dels formelt med Hensyn til, om han har kongelig Udnævnelse eller Konfirmation.
Bestemmes det materielt, kan det vel tages i en saa vid Forstand, at derunder indbefattes Enhver, som har Forretninger at udføre for en offentlig eller privat Institution (derimod ikke for private Mænd), saasom Kommuner, Stiftelser, osv., s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 1, Pensionslov 5. Jan. 1851 § 1; men i egentlig Forstand tænkes ved Embedsmand nærmest paa en Statsembedsmand, s. Grl. 1849 § 22, 3. og 4.M.(Grl. 1866 § 17, 3. og 4. M.), Grl. 1863 § 14, 2. og 3. M., hvor ved uden Tvivl maa forstaaes Enhver, hvem det af Statsmagten er overdraget at udføre Statens Forretninger. I snevrere Forstand skjelner man mellem egentlige Embedsmænd og Bestillingsmænd, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 1. Begrebet om en egentlig Embedsmand synes at maatte bestemmes som den, hvem det af Statsmagten er overdraget selvstændigt at virke for de egentlige Statsformaals Fremme, navnlig for Udførelsen og Overholdelsen af de Love og Retsforskrifter, ved hvilke Virksomheden for de forskjellige Statsformaal reguleres. Derimod er det neppe noget afgjørende Kriterium, om det er betroet den Paagjældende at afgjøre de forefaldende Sager med juridisk Virkning; paa den ene Side kan en saadan Myndighed i begrændset Omfang være betroet Personer, der utvivlsomt maae henregnes til Bestillingsmænd, f. Ex. lavere Toldofficianter, paa den anden Side kan en slig Myndighed fremtræde som noget Underordnet og Akcessorisk ved egentlige Embeder, saa som Præster, Lærere, Officerer, osv. Ved Bestillingsmænd forstaaes da saadanne Statsfunktionairer, der vel have at udføre Statsforretninger, men som ikke selvstændigt kunne virke for Statens Formaal, men i Almindelighed kun have at udføre givne Befalinger, saasom Sognefogder, Politibetjente, Skrivere, Bude, underordnede Expedienter, osv. Begrebet Embedsmand maa vel adskilles fra Øvrighed, hvorved forstaaes saadanne Embedsmænd eller Autoriteter, der paa Statens Vegne kunne optræde befalende ligeoverfor Undersaatterne, hvilket naturligvis ingen lunde gjælder om alle Embedsmænd, jfr. ovenfor § 7, og paa den anden Side kan gjælde om Personer, der ikke ere Embedsmænd, jfr. ovenfor § 13 om den patrimonielle Øvrighed. I Modsætning til det heromhandlede Begreb om Embedsmænd staae altsaa:
1. Bestillingsmænd, jfr. det ovenfor Bemærkede.
2. De, der vel have at udføre Statens Forretninger, men hvis Hverv i saa Henseende ikke beroer paa en Overdragelse fra Statsmagtens Side. Fra Begrebet Embedsmand maae saaledes udelukkes de patrimonielle Øvrigheder, hvis Adkomst til dømmende eller Øvrighedsmyndighed blot hvilede paa Besiddelsen af en fast Eiendom; fremdeles de Embedsmænd, der tidligere udnævntes af Private uden Statens Sanktion, saasom Præster og Birkedommere paa Sædegaardene og Lenene, før kongelig Konfirmation blev foreskreven ved Reskr. 1. Juli 1690, Fdn. 23. Mai 1696; endelig de Personer, der ved at udføre Statens Forretninger kun opfylde en almindelig personlig Pligt, s. Lov 11. Febr. 1863 § 13 (Lovs. S. 59), Grl. 1849 § 95 og Værnepligtslov 2. Marts 1861 (Grl. 1866 § 90, Lov 6. Marts 1869), Brandpolitilov 2. Marts 1861 §33. Noget tvivlsommere er Forholdet med Hensyn til de kjøbenhavnske Raadmænd, s. Lov 4. Marts 1857 § 12 (Lovs. S. 102); men korrektest bør de vistnok ikke betragtes som Embedsmænd. Derimod er det ikke nødvendigt, at Beskikkelsen udgaaer fra Regeringen eller endog Kongen, jfr. Pensions lov 5. Jan. 1851 § 1 og 24. Febr. 1858 § 2 med Hensyn til Rigsdagens Embedsmænd og Embedsmænd ved Stiftelser, der virke for de egentlige Statsformaal, og hvis Indtægter og Udgifter bestemmes ved Finantsloven, saasom Universitetet, Sorø Akademi, osv., ligesom ogsaa Almueskolelærere korrektest synes at maatte betegnes som Embedsmænd, s. Lov 8. Marts 1856 § 9 (S. 539), s. dog Skr. 7. Dec. 1861. Heller ikke er det nødvendigt, at Vedkommende udnævnes af Regeringen eller dennes Organer, naar han forsynes med Konfirmation af disse, jfr. med Hensyn til de kjøbenhavnske Borgemestre Lov 4. Marts 1857 § 12 (S. 102).
3. Personer, der vel ere forsynede med Udnævnelse eller Konfirmation fra Statens og navnlig fra Kongens Side, men som ikke eller dog kun som noget Akcessorisk have at udføre egentlige Statsforretninger. Dette gjælder saaledes om:
a) Kommunale Embeds- og Bestillingsmænd, Fdn. 24. Okt. 1837 §§ 1, 25, Pensionslov 5. Jan. 1851 § 1, Lov 4. Marts 1857 (S. 102); dog maa herved erindres, at disse tillige kunne være Statsembedsmænd, saasom Borgemestre, kongelige Raadmænd, osv.
b) Hofembedsmænd have kun en fjernere Lighed med egentlige Embedsmænd med Hensyn til Beskikkelsen, med Hensyn til Betingelserne, idet Indfødsret udfordres, s. Fdn. 15. Jan. 1776 §§ 1, 8, med Hensyn til Adgang til Pension, s. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 2; i Øvrigt er Forholdet nærmest at opfatte som et Kontraktsforhold.
c) Embedsmænd ved Stiftelser, der ikke virke for de egentlige Statsformaal, hvad enten de ere rent private eller have en vis halv offentlig Karakter, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 1, Pensionslove 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 1, Resol. 12. Sept. 1866 (D. T. S. 936). Ogsaa dette Forhold maa nærmest opfattes som et Kontraktsforhold.
d) Sagførere, Landmaalere, Læger, mfl. Disse have i flere Henseender Lighed med egentlige Embedsmænd, saasom med Hensyn til Betingelserne for Beskikkelsen (Examen), Bestallings Meddelelse, Pl. 4. Sept. 1810 (dog nu Lov 26. Mai 1868), 21. Marts 1812, jfr. derimod med Hensyn til Læger Fund. 7. Mai 1788 IV § 22, Reskr. 28. Aug. 1818, Pl. 30. Jan. 1838, tidligere Indskud i Enkekassen, s. Pl. 4. Sept. 1810, 21. Marts 1812, 14. Juli 1826, s. nu Lov 5. Jan. 1851 § 1 (Lovs. S. 9), offentlig Troværdighed, s. Fdn. 15. Dec. 1820 § 2, Stempellov 19. Febr. 1861 § 12, med Hensyn til visse offentlige Forpligtelser, saasom Udførelsen af kriminelle og beneficerede Sager, Foretagelsen af Obduktioner, osv., og for saa vidt kunne tildels Reglerne om egentlige Embedsmænd blive anvendelige paa dem; men i Øvrigt maae de nærmest betragtes som en Art autorisere de Næringsdrivende. Bestem melsen om Kongens Afskedigelsesret i Grl. §22 (s. Grl. 1866 § 17), kan paa Grund af sin Forbindelse med Bestemmelsen om Embedsmændenes Pensionsret ikke uden Videre ansees anvendelig paa de nævnte Personer, s. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 1; men ligesom der i visse Tilfælde haves speciel Hjemmel til Afskedigelse eller Suspension, s.Fdn. 23. Apr. 1781 § 29, Cirk. 10. Febr. 1855, Instr. 15. Juni 1813 § 22 i Lovsaml. for 1814, og ligesom det er en Selvfølge, at de paa Grund af Misbrug ved Dom kunne forbryde deres Stilling, s. Instr. 7. Dec. 1771 §§ 24, 27, jfr. 1. 9. 11, saaledes synes Regeringen og saa at kunne tilbagekalde sin Udnævnelse eller Konfirmation, forsaavidt angaaer de dem betroede Statsforretninger, s. dog Landsthingstid. 2. S. 253-54, 270 (s. nu Lov 26. Mai 1868). I Øvrigt maa erindres, at slige Personer ogsaa kunne være ansatte som egentlige Embedsmænd, f. Ex. Regeringsadvokater, Physici, osv., i hvilket Tilfælde de naturligvis ganske maae behandles efter Reglerne om Embedsmænd.
I formel Forstand forstaaes ved Embedsmand eller kongelig Embedsmand Enhver, hvem det ved kongelig Udnævnelse eller Konfirmation er overdraget at udføre visse Forretninger, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 1, Stempellov 19. Febr. 1861 § 12, Fdn. 15. Dec. 1820 §2, mfl. Det er altsaa nødvendigt, at den kongelige Bestalling eller Konfirmation paalægger Vedkommende Udførelsen af visse Forretninger, og de, der vel have kongelig Bestalling, men uden dertil knyttede Forretninger, f. Ex. Rangspersoner, maae derfor udelukkes fra Begrebet. Fremdeles udelukkes de, hvem det af Statsmagten er overdraget at udføre visse Forretninger, selv om det er Statsforretninger, og selv om de med Hensyn til disses Udførelse indtage en selvstændigere Stilling, naar de dog ikke have kongelig Udnævnelse eller Konfirmation. Derimod indbefattes under det her omhandlede formelle Begreb forskjellige af de ovenfor under Nr.3 litr.a-d. nævnte Personer, der ere forsynede med kongelig Udnævnelse eller Stadfæstelse, men som ikke eller kun som noget Akcessorisk have Statsforretninger at udføre, saasom Embedsmænd ved Stiftelser, osv.
Endelig kunne begge de ovennævnte Begreber kombineres, saaledes at der ved Embedsmand i mest indskrænket Forstand forstaaes den, hvem det ved kongelig Udnævnelse eller Konfirmation er overdraget selvstændigt at virke for de egentlige Statsformaal, s. Grl. 1849 § 22, 4. og 5. M., Grl. 1863 § 14, 3. og 4. M., Pensionslove 5. Jan. 1851 § 1, 24. Febr. 1858 § 1 (Grl. 1866 § 17). Den nyere Lovgivning stræber hen mod en saadan Sammensmeltning, og naar Grl. 1849 § 22, 2. M. og Grl. 1863 § 14 sidste M. (Grl. 1866 §17, 2. M.) bestemme, at Forandring er i det Omfang, hvori Kongen besætter alle Embeder, kunne skee ved simpel Lov, er det udentvivl Meningen, at den kongelige Udnævnelse kun skal forbindes med de egentlige Statsembeder,s.Lønnings lov 31. Marts 1860 §§ 1—4 (Lovs. S. 419), 19.Febr.1861§§ 25, 27 (S. 107), mfl. Til Begrebet om en Embedsmandudfordres ikke, at han er udnævnt paa Livstid, s.Pensionslove 5. Jan. 1851 §1, 24. Febr. 1858 § 1, skjøndt dette ganske vist er det Almindelige, og adskillige vigtige Eiendommeligheder kun gjælde de paa Livstid ansatte Embedsmænd. Ei heller er fast Ansættelse et nødvendigt Moment i Begrebet, skjøndt ogsaa de konstituerede Embedsmænd i forskjellige Retninger ere undergivne andre Regler end andre Embedsmænd.
Embedsmændene inddeles:
1. Efter deres Virksomheds forskjellige Art i judicielle, der efter Opfordring have at prøve og afgjøre de dem forelagte Retssager, og administrative, der ex officio, i Almindelighed uden særlig Opfordring, have at virke for Statsformaalets Fremme. De administrative Embedsmænd inddeles atter i civile, militaire og geistlige, med hvilke sidste nærmest maae sammenstilles de ved Undervisningen ansatte Embedsmænd. I Øvrigt indbefattes jevnlig ogsaa de judicielle Embedsmænd under civile Embedsmænd.
2. I egentlige Embedsmænd og Bestillingsmænd, eftersom Vedkommende har selvstændigt at virke for Statens Formaal eller væsentligt er indskrænket til at udføre givne Befalinger. I formel Henseende beroer Adskillelsen paa, om Vedkommende har kongelig Udnævnelse eller ikke.
3. Fastansatte eller konstituerede Embedsmænd, Embedsmændansatte paa Livstid, paa Tideller paa Opsigelse.
4. Ordinaire Embedsmænd eller saadanne, hvem et enkelt extraordinairt Hverv er betroet,f. Ex. som Medlem af en Kommission, en diplomatisk Sendelse, osv.