Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 16

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 40-44

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

§ 16. Betingelserne og Formerne for Overdragelsen af et egentligt Statsembede.

Som Betingelser for Opnaaelsen af et egentligt med kongelig Udnævnelse forsynet Statsembede mærkes:

1. Det maa vist nok i Reglen fordres, at Vedkommende er Mandsperson. Om der end med Hensyn til mindre vigtige Bestillinger kan aabnes Fruentimmer Adgang, hvilket dog hidtil kun er skeet undtagelsesvis (s. Lov 29. Marts 1867), jfr. Bkg. 16. Nov. 1859, 9. Juli, 31. Dec. 1860, 3. Febr. 1862, Lov 23. Jan. 1862 § 2 (Lovs. S. 522), maa det med Hensyn til de egentlige med kongelig Udnævnelse forsynede Statsembeder som Regel fastholdes, at de kun kunne opnaaes af Mænd, s. Pl. 27. Dec. 1809, Præm., jfr. dog Lov 23. Jan. 1862 § 2 in fine.

2. Indfødsret er en grundlovmæssig Betingelse for alle kongelige Embedsmænd, s. Grl. 1849 § 22 (Grl. 1866 § 17), Grl. 1863 § 14. Forsaavidt den tillige kan være nødvendig forandre Embeds- eller Bestillingsmænd, s. Fdn. 15. Jan. 1776, Pl. 15. Febr. s. A., kan Forandring heri skee ved Lov.

3. Der fordres Uberygtethed, ikke blot i den snevre Forstand, hvori Begrebet er taget i Valgl. 16. Juni 1849 § 2 (Valgl. 12. Juli 1867 § 2), men i videre Forstand, saa at en juridisk konstateret Mistanke om vanærende Forhold og efter Omstændighederne endog et Rygte om et saadant berøver Vedkommende Karakteren af Uberygtethed. Ligeledes vil ikke blot et strafbart Forhold, men ogsaa ustrafbare Handlinger, der svække den for en Embedsmands Stilling nødvendige Tillid og Agtelse, kunne berøve ham Adgang til Embeder, s. Pensionslov 5. Jan. 1851 § 6, 24. Febr. 1858 § 8. De nævnte Sætninger fremgaae dels af Sagens Natur, hvor efter der i dette Forhold, hvor positiv Tillid udkræves, maa stilles strengere Fordringer, end hvor der er Tale om at udelukke Nogen fra en almindelig borgerlig Ret, dels af en Mængde Lovsteder, som fordre, at Embedsmændene skulle være gode, oprigtige og uberygtede Mænd, s.1.5. 1, 1. 8. 1, jfr. 1. 7. 2, 1. 9. 8, 2. 9. 1, 2. 18. 1, 2. 19. 1, mfl., og at Embedsmændene ved Dom skulle fralægge sig Beskyld ninger, vedrørende deres Ære eller gode Navn og Rygte og Oprigtighed, s. 1. 5. 2, 3. 4. 4, Fdn. 27. Sept. 1799 §§ 10, 11, Pl. 4. Jan. 1800, s. ogsaa Cirk. 1. Apr. 1806. I Øvrigt vil det beroe paa Embedets forskjellige Karakter, hvor strenge Fordringer, der i den nævnte Henseende bør stilles, saa at Handlinger, der ikke udelukke fra Embeder i Almindelighed, s. 2. 2. 5, 2. 18. 11, eller som endog i sigs elv slet ikke indeholde noget Vanærende, s.2.11.13, kunne udelukke fra visse Arter af Embeder, navnlig geistlige og Skoleembeder.

4. Den til Embedets Bestyrelse fornødne Duelighed, s. 2.3.2, 2.18.1, mfl. Meget hyppigt fordres denne godt gjort ved en Examen, til dels endog med en vis Karakter, s. f. Ex. Fundats 7. Mai 1788 IV §§ 1, 13, 18, 19, 22, 23, Fdn. 26. Jan. 1821 §§ 15, 16, Bkg. 10. Juni 1851, mfl.; men den nyere Lovgivning viser Tendents til at seebort fra Examensbetingelsen, s. Lov 28. Marts 1855 § 2 (Lovs.S.69),4. Marts 1857 § 6 (S. 102), 12. Jan. 1858 § 6 (S. 517), 11. Febr. 1863 § 6 (S.59).

5. Vederhæftighed, s. 1. 5. 1. En positiv Vederhæftighed, godtgjort ved Sikkerhedsstillelse, fordres kun, hvor det udtrykkeligt forlanges, nemlig med Hensyn til Oppebørselsembeder, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 1, og selv her ikke ubetinget. Derimod vil uden Tvivl en vitterlig Uvederhæftighed, fremkaldt ved Fallitbehandling, om den end ikke ubetinget medfører Fjernelse fra et allerede opnaaet Embede, s. Skr. 21. Sept. 1848, udelukke Vedkommende fra Opnaaelsen af et kongeligt Statsembede.

6. Undertiden udfordres en vis Alder, s.2.2.4, Pl. 27. Dec. 1809, jfr. dog Instr. 7. Dec. 1771 § 23; men i Øvrigt kan Myndighed ikke ansees for nødvendig.

7. En vis Religionsbekjendelse kan i Almindelighed ikke fordres, s. Grl. § 84 (Grl. 1866 § 79); dog forudsætter visse Embeders Natur med Nødvendighed, at Vedkommende hører til Folkekirken, saasom Præster, Religionslærere, Almueskolelærere, osv., s. nærmere Forfatningsretten.

Forsaavidt en Person, der mangler nogen af de angivne Betingelser, desuagtet ansættes i et Embede, vil Ministeren kunne drages til Ansvar. Selve Embedsbesættelsen vil, selv om Manglen ikke kan afhjælpes ved Dispensation,` hvorom der f. Ex. med Hensyn til Examensbetingelsen har været opkastet Tvivl, være gyldig, forsaavidt den Udnævnte maa kunne fungere med juridisk Virkning, hvorimod Udnævnelsens Lovstridighed synes at maatte medføre, at Embedetmaa kunne fratages den Udnævnte, uden at denne kan gjøre nogen Pensionsret gældende.

Hvad Formen for Embedets Besættelse angaaer, er det en almindelig Regel, at der udstedes offentlig Bekjendtgjørelse om den indtraadte Vakance i Forbindelse med en Opfordring til Ansøgere om at indgive Ansøgning inden en vis kortere Frist. Ansøgningen maa skrives paa stemplet Papir, s. Lov 19. Febr. 1861 § 66. Kun ved de vigtigste Embeder, hvor de kvalificerede Personer antages Regeringen bekjendte, bruges ingen Vakance bekjendtgjørelse eller Ansøgning.

Forslaget til Embedets Besættelse udgaaer fra den vedkommende Minister, idet den tidligere visse Private tilkommende Forslagsret er bortfalden ved Grl. § 97 (s. Grl. 1866 § 92). Udnævnelsen skeer derefter med Hensyn til de her omhandlede Embeder af Kongen, s. Grl. 1849 § 22 (Grl. 1866 § 17), Grl. 1863 § 14, og maa kontrasigneres af en Minister, s. Grl. 1849 § 19 (Grl. 1866 § 13), Grl. 1863 § 11. Den skeer i Almindelighed paa Livstid, sjeldnere paa en vis Tid; derimod tilføies ikke sjelden suspensive Betingelser, saasom at stille en vis Kaution, at godtgjøre de fornødne Kundskaber, osv., s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 1, 2. 3. 2, mfl.

I Almindelighed udfærdiges der tillige for Embedsmanden en kongelig Bestalling, s. Bkg. 28. Jan. 1856, Cirk. 19. Nov. 1863, D. T. 960. For denne erlægges et betydeligt Bestallingsgebyr, s. Pl. 27. Dec. 1803 § 3, 23. Nov. 1827 §§ 6, 8. Bestallingen skal ved Thronskifte indsendes til kongelig Stadfæstelse, s. senest Cirk. 19, Nov. 1863, og forsaavidt angaaer Oppebørselsbetjente, hos hvem der haves stiltiende Panteret for de dem betroede Oppebørsler og Midler, bliver den at tinglæse.

Fremdeles har Embedsmanden at aflægge Ed, s. 1. 1. 5, 1. 5. 1, 1. 8. 1, 1. 9. 10 (Lov 26. Mai 1868 § 6), 2. 3. 9, 3. 4. 1, mfl., som gaaer ud paa at være Kongen tro og lydig, holde Rigets Forfatningslove og med Troskab og Nidkjærhed opfyldede Pligter, som ifølge Embedsmandens Stilling og den ham meddelte Bestalling paahvile ham, s. den seneste Formular i Cirk. 19. Nov. 1863, jfr. tidligere Resol. 10. Juli 1849, Bkg. 28. Jan. 1856 (Grl. 1866 § 17).

En høitidelig Indsættelse i Embedet finder kun undtagelsesvis Sted, s. 2. 3. 3. Embedsforholdet stiftes ved den af Kongen og den paagjældende Minister underskrevne Udnævnelse, s. Lov 30. Juni 1850 § 3, Pensionslov 5. Jan. 1851 §§ 1, 3, 24. Febr. 1858 §§ 1, 3, hvilket navnlig faaer Betydning med Hensyn til hans Ret til Gage og Pension. Udfærdigelse eller Bekjendtgjørelse af Bestallingen, Aflæggelse af Ed, Indsættelse i Embedet fremtræde derfor kun som Virkninger af Udnævnelsen og som supplerende denne, omend Embedsmandens faktiske Tiltrædelse af Embedet kan være knyttet til hine Betingelser, s. f. Ex. 2. 3. 3, Kassefdn. 8. Juli 1840 § 9.