Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 29
§ 29.Kommunalbestyrelsens Funktioner.
1.Til Kommunalbestyrelsens vigtigste Funktioner hører Affattelsen og Vedtagelsen af det aarlige Budget eller Overslag over Kommunens Indtægter og Udgifter, herunder indbefattet de Beløb, som udfordres til de under særskilt Bestyrelse henlagte Anliggender, s. Fdn. § 20 (Lov 1868 § 19), og ovenfor § 28. Ved Budgettet bliver altsaa at bestemme, hvilke kommunale Foretagender der i Aarets Løb skulle iværksættes, og overhovedet hvilke Udgifter der skulle finde Sted, og dernæst hvilke Midler der haves til at dække disse Udgifter, og navnlig hvor stort et Beløb der, efterat Kommunens almindelige Indtægter ere medtagne, bliver at ligne paa Borgerne. Denne Ligning skeer efter de fastsatte Ligningsbaser, der tidligere have været fastsatte ved Lov, Resolution eller Praxis og tildels været meget forskjellige i de forskjellige Kjøbstæder, men som nu ere fastsatte ved Lov 11. Febr. 1863, idet Ligningen dels skal skee paa de faste Eiendomme og blandt disse atter dels efter Hartkorn, dels efter Assuranceværdi, dels paa Formue og Leilighed, hvorhos der er indrømmet Kommunalbestyrelsen en væsentlig Indflydelse paa Forholdet mellem de forskjellige Ligningsbaser, idet den med Indenrigsministeriets Samtykke fastsætter en Vedtægt i saa Henseende, s. Lov 1863 §§ 3, 11—15, 17 (Lov 1868 § 21).
[Kommunalbestyrelsens Vedtagelse af Budgettet er imidlertid ikke endelig afgjørende, men dette maa approberes af Amtmanden eller, naar Enighed ikke kan tilveiebringes, af Indenrigsministeriet, s. Fdn. 1837 § 20 (nu Lov 1868 § 19). Med Hensyn til Udgifterne til de under særlig Bestyrelse henlagte Anliggender henvises til § 28 ovenfor. Forsaavidt der i Aarets Løb forefalder Udgifter udenfor det gjorte Overslag, bliver der paa disse at erhverve Tillægsbevilling efter lignende Regler, som med Hensyn til selve Budgettet; dog kan det særlige Regulativ for den enkelte Kjøbstad bemyndige Kommunalbestyrelsen til indenfor en vis begrændset Sum at lade det beroe med Udgiftens Dækning til næste Aars Ligning, s. Fdn. 1837 §§ 21, 27 (Lov 1868 § 19)).
2.Fremdeles bliver der Spørgsmaal om den egentlige Bestyrelse af de kommunale Anliggender. I saa Henseende kan nævnes:
a) Ligningen. Denne foretages af en særegen Lignings kommission, bestaaende af et ulige Antal Medlemmer, fra 3—15 (nu fra 5—15), der vælges efter lignende Regler som Borgerrepræsentanterne, s. Lov 31. Marts 1860 §§ 2—8 (Lov 1868 §§ 22, 23).
[Kæmneren er tilstede i Ligningskommissionen og fører Listerne, men deltager ikke i Afstemningen, s. Lov 1860 § 2. Den foretagne Ligning bliver tilligemed Overslaget i 3 Uger at fremlægge til offentligt Eftersyn (Lov 1868 § 27). Erindringer mod samme afgjøres af Kommunalbestyrelsen under Rekurs til Indenrigsministeriet, s. Fdn. 1837 § 22 (Lov 1868 §§ 24, 27). Kommunalbestyrelsen kan saavel forhøie, som nedsætte de skete Ansættelser, s. Kskr. 27. Okt. 1838, 28. Mai 1839, 2. Marts 1844, 23. Marts 1848 (Lov 1868 § 27). Den fastsatte Frist udelukker ikke en senere Fremsættelse af Anker, men de Klagende maae da finde sig i foreløbig at erlægge den paalignede Skat, s. Kskr. 20. Okt. 1838, 2. Marts 1844, 31. Marts 1846 (Lov 1868 § 27).
b) Ligesom Kæmneren modtager Indbetalingen af samtlige Skatter og andre Byens Indtægter, saaledes besørger han ogsaa Udbetalingerne af Bykassen efter almindelig Ordre eller særlig Anvisning af Magistraten og Repræsentanterne eller en eller flere af disse ifølge Bemyndigelse fra hele Repræsentationen, s. Adn. 1837 §§ 21, 23 (Lov 1868 §§ 4, 5).
c) Kommunalbestyrelsen fører et særligt Tilsyn med Kassevæsenet, navnlig med, at Byens Indtægter betimelig opkræves og inddrives, og at Beløbet anvendes til Udgifternes Bestridelse og imidlertid paa betryggende Maade opbevares. [Det omhandlede Tilsyn føres dels af hele Kommunalbestyrelsen ved Eftersyn af de af Kæmneren meddelte Kvartalsextrakter, dels ved en speciellere Kontrol af et Magistratsmedlem og en Borgerrepræsentant, s. Adn. 1837 § 23 (Lov 1868 § 30). I Øvrigt er Kasse- og Regnskabsvæsenet betydeligt simplificeret ved Bestemmelsen i Lov 11. Febr. 1863 § 1 om, at samtlige Byens Indtægter skulle indflyde i og dens Udgifter udbetales af den almindelige Kæmnerkasse, kun med Undtagelse af Kirkens og Havnens Kasse- og Regnskabsvæsen, der forbliver særskilt (Lov 1868 § 16). Ligeledes er Oversigten over Kommunens Rettigheder og Eiendomme lettet ved den Fortegnelse over samme, som i Medfør af Lov 1863 § 2 skal optages).
d) Kommunalbestyrelsen skal føre Tilsyn med, at de Arbeider, som udføres paa Byens Bekostning, udføres for svarligt og paa den mest besparende Maade, og at ligeledes de Anskaffelser, der skulle skee, foretages med tilbørlig Oekonomi, hvorhos den har at afslutte de i denne Anledning fornødne Kontrakter (s. Adn. 1837 § 23 in fine), Lov 29. Dec. 1850 § 3. Overhovedet har den at tage Beslutning angaaende Kommunens oekonomiske Bestyrelse, hvorved dog høiere Approbation kan være nødvendig, forsaavidt Beslutningen er af mere indgribende Natur [s. Adn. 1837 § 25, i hvilket Fald tillige efter Omstændighederne en almindelig Borgerforsamling kan være at sammenkalde, s. Adn. § 25 in fine (Lov 1868 § 20)].
e) Fremdeles deltager Kommunalbestyrelsen i Almindelighed i Antagelsen af de kommunale Bestillingsmænd (Lov 1868 § 18). Navnlig har den altid at antage Kæmneren, hvad enten denne, som uden Tvivl nu er det Almindelige, er en lønnet Bestillingsmand, eller Kæmnerforretningerne i Overensstemmelse med Lovens Forskrifter besørges som ulønnet ombud [s. Adn. 1837 § 24]. Kæmnerens Funktioner bestaae i at bestyre Oppebørsels-, Kasse- og Regnskabsvæsenet, at føre Tilsyn med Byens Eiendomme og offentlige Arbeider, at assistere ved Valglisternes Affattelse og føre Listerne i Ligningskommissionen (s. Adn. 1837 §§ 10, 21, 23, Lov 31. Marts 1860 § 2). De øvrige kommunale Bestillinger besørges enten som borgerligt Ombud eller mod fast Løn (Lov 1868 § 5); nogle af dem besættes umiddelbart af Regeringen, s. Reskr. 19. Mai 1804 (Lov 1868 § 18).
[f) Regnskabsvæsenet er i det Hele taget unddraget Kommunalbestyrelsen (s. nu Lov 1868 § 33). Regnskabet aflægges af Kæmneren og fremlægges i 3 Uger til offentligt Eftersyn, hvorefter det revideres af en eller flere af Borgerskabet valgte Revisorer, der skulle vælges paa samme Maade, som Borgerrepræsentanterne, og ligesom disse paa 6 Aar, s. Adn. 1837 § 26 (Lov 1868 § 33). Disse Revisorer omtales ikke i Loven 1860, men maae uden Tvivl, forsaavidt deres Antal ikke overstiger 2, vælges efter de for den større Del af Borgerrepræsentationens Medlemmer gjældende Valgregler, s. Lov 1860 § 3, jfr. Lov 22. Marts 1855 § 3, sidste Membr. og Lov 23. Dec. 1861 § 3; i modsat Fald maae de ligefrem falde ind under Reglerne i Lov 1860 § 3. Regnskabet decideres af Amtmanden eller, forsaavidt der bliver Spørgsmaal om Ansvar for Magistraten eller Repræsentanterne, af Indenrigsministeriet (Lov 1868 §§ 33, 34). Efterat Decisionen er tilendebragt, offentliggjøres det ved Trykken, s. Adn. 1837 § 26 (Lov 1868 § 33).
3.Foruden den besluttende Myndighed, som Kommunalbestyrelsen efter det Ovenanførte udøver dels som bevilgende, dels som forvaltende Autoritet, udøver den tillige en raadgivende Myndighed. Hvor Erklæring skal afgives over nogen Kjøbstadens Tarv vedrørende Gjenstand, skal Magistraten altid tage samme under Overveielse i Forening med Borgerrepræsentanterne og tilligemed disse afgive den forlangte Erklæring. Mindretallet er berettiget til at forlange sin fra Flertallets afvigende Mening optagen i Erklæringen (s. Lov 23. Jan. 1862 § 3 (Lovs. S. 503), jfr. Adn. 1837 § 18 (Lov 1868 § 11). Desuden er ikke blot Magistraten, men ogsaa Borgerrepræsentationen berettiget til selv at sætte enhver Byens Tarv vedkommende Gjenstand under overvejelse, s. Adn. 1837 § 18 (Lov 1868 § 11).