Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 3
§ 3. Den administrative Organisations historiske Udvikling.
Før 1660 var Forvaltningen paa det øverste Trin overdraget 6 Rigsembedsmænd, der valgtes af Kongen efter Rigsraadets Forslag, og som tillige havde Sæde i Rigsraadet. Disse Rigsembedsmænd bestyrede Forvaltningens forskjellige Hovedgrene, undtagen forsaavidt Finantsernes Bestyrelse var overdragen en eller to særegne Rentemestre, der ikke nødvendig vis havde Sæde i Rigsraadet. Forvaltningen var ministeriel og organiseret efter Realsystemet, hvorved dog kan mærkes, at Hertugdømmerne havde en egen tydsk Kantsler.
Provindsernes lokale Bestyrelse var organiseret efter Lenssystemet, saa at de adelige, af Kongen og Rigsraadet valgte Lensmænd ikke blot bestyrede de kongelige Eiendomme og oppebar Kongens Indtægter, efter Omstændighederne paa Afgift eller paa Regnskab, men tillige deltoge i Provindsens øvrige Bestyrelse og navnlig førte Tilsyn med Forsvarsvæsenet og Retspleien. Kjøbstæderne, der havde en kommunal Selvstyrelse, stode udenfor Lenene, og Adelen havde særegne Friheder for sine Godser.
I denne Ordning skete der betydelige Forandringer ved Souverainitetens Indførelse, navnlig ved den saakaldte Provisionalordinants 4. Nov. 1660, der i Øvrigt ikke blev fuldstændig gjennemført og i Tidens Løb undergik betydelige Forandringer. I Stedet for det ministerielle System traadte det kollegiale, idet Forvaltningen overdroges 5 Kollegier, nemlig Drostens eller Rigshofmesterens, Rigshofkantslerens eller Kancelliet, Rigsmarskens eller Krigskollegiet, Rigsadmiralens eller Admiralitetskollegiet og Rigsskatmesterens eller Skatkammerkollegiet. Hvert af disse Kollegier bestod af en Præsident og et vist Antal adelige og borgerlige Bisiddere. De nævnte Kollegier havde imidlertid kun en forberedende Virksomhed, idet den endelige Aførelse tilkom Geheimestatsraadet, der fornemlig bestod af Kollegiernes Præsidenter under Kongens eller Rigshofmesterens Forsæde. Geheimestatsraadet kunde i vigtigere Tilfælde udvides ved Tilkaldelse af flere Kollegie medlemmer, og i Sager om Krig og Fred, nye Skatter og Traktater skulde samtlige Kollegiers Medlemmer sammen træde til det store kongelige Hofraad.
Provindsbestyrelsen blev ogsaa væsentligt forandret, idet ved Fdn. 19. Febr. 1662 Lensmændenes hele Øvrighedsmyndighed og det almindelige Tilsyn med de i Lenet liggende Godser overdroges Stiftsbefalingsmænd eller Stiftamtmænd og Amtmænd, hvorimod Oppebørselen af Indtægterne og Regnskabsaflæggelsen for dem samt et særligt Tilsyn med Bønderne overdroges Amtsskrivere eller Amtsforvaltere.
Den omtalte Ordning danner Grundlaget for den Organisation af Forvaltningen, som bestod indtil 1848, skjøndt den naturligvis i denne Mellemtid undergik væsentlige Modifikationer. Som Eiendommeligheder ved den kan først fremhæves dens kollegiale Karakter. Denne fastholdtes principmæssigt, om der end til sine Tider skete Afvigelser derfra. Ved Kdg. 30. Dec. 1840 foregik for saa vidt en Forandring heri, som kun de vigtigste Sager bleve at behandle af Kollegiet in pleno, hvorimod de mindre vigtige af gjordes af den enkelte Sektionschef med en Kommitteret. Fremdeles fastholdtes Realsystemet; dog udsondredes 1670 adskillige af Hertugdømmernes Sager, der tidligere havde været behandlede under det danske Kancelli, til et særeget tydsk Kancelli; Bilandenes og Koloniernes Sager forenedes ved Fdn. 7. Jan. 1760, 20. Okt. 1773 §3 under Generaltoldkammeret, men ved Pl. 1. Mai 1781 bleve de islandske, færøiske og grønlandske Sager henlagte under Rentekammeret. Fremdeles udmærker den oprindelige Organisation sig ved en eiendommelig Sammenblanding af Jurisdiktion og Administration, idet Kancelliet tillige udgjorde Høiesteret, og begge de militaire Kollegier samt Skatkammerkollegiet, s.1.2.3., tillige havde dømmende Myndighed. Imidlertid foregik heri efter haanden en Adskillelse, idet Høiesteret udsondredes, Fdn. 14. Febr. 1661, Krigskollegiets dømmende Myndighed gik over til Overkrigsretterne, Kammerkollegiets til de almindelige Underretter, Fdn. 15. Juni 1771, 17. Febr. 1774; kun Admiralitetskollegiet vedligeholdt en vis dømmende Myndighed, s. Fdn. 30. Apr. 1806.
Særdeles hyppige Forandringer foregik med Forretningsfordelingen; navnlig gik Drostens Kollegium, der ved Instr. 18. Nov. 1660 var benævnet Statskollegiet, allerede 1670 op i Kancelliet og et ny oprettet Kommercekollegium, og de andre Kollegier deltes i flere, hvilket navnlig gjælder om Kancelliet og Skatkammerkollegiet. I 1848 fandtes der 16 forskjellige Kollegier, der alle havde umiddelbar Forestilling til Kongen, og som i Reglen bestode af en Chef, Deputerede og Kommitterede foruden en del underordnede Embedsmænd. Derhos var Revisionen i Almindelighed udsondret fra Expeditionen. Som de vigtigste af disse Kollegier kunne nævnes:
1. Det danske Kancelli. Dette fungerede som et almindeligt Statssekretariat, hvorigjennem de øverste Embedsmænd beskikkedes, og Forandringer i de andre Kollegier foretoges, ligesom Kommissioner med almenvigtige Formaal herigjennem nedsattes. Dets Forretninger omfattede hele Justits- og Politivæsenet samt Kirke- og Undervisnings væsenet, fremdeles Haandværkssager, Kommunalsager og Fattigsager, samt Provindsialstænderne. Det svarede altsaa til det nuværende Justitsministerium, Kultusministerium og tildels til Indenrigsministeriet, s. Resol. 17. Juni 1814, 22. Apr. 1834, 31. Dec. 1840.
2. Det tydske eller slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli havde for Hertugdømmernes Vedkommende væsentlig tilsvarende Forretninger.
3. Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler.
4. Finantsdeputationen, under hvilken henhørte samtlige Indtægter og Udgifter, Budget og Regnskabsvæsenet, Mynt- og Pensionsvæsenet, Bkg. 30. Dec. 1840, Pl. 26. Febr. 1842.
5. Direktionen for Statsgjælden og den synkende Fond.
6. Rentekammeret, der havde Domainerne, direkte Skattesager, Veisager, Landvæsenssager, samt islandske, færøiske og grønlandske Sager, Bkg. 30. Dec. 1840.
7. Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, under hvilket sorterede Toldvæsenet, Handels-, Fabrik- og Konsulatsager samt de vestindiske Kolonier, Bkg. 30. Dec. 1840.
8. Generalpostdirektionen.
9. Departementet for udenlandske Sager.
10. Generalitets- og Kommissariatskollegiet, der bestyrede Landkrigsvæsenet, Pl. 21. Febr. 1843.
11. Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, under hvilket Søkrigsvæsenet henhørte.
Bestemmelserne om det store kongelige Hofraad i Ordinantsen 4.Nov. 1660 gjennemførtes ikke. Geheimestatsraadet undergik forskjellige Omvexlinger, hvorom henvises til Forfatningsretten. Forandringerne i Provindsbestyrelsen ville blive berørte nedenfor.
Anm. Nærmere Oplysning om Organisationen i 1848 findes i Statskalenderen for dette Aar.