Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 4

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 9-12

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

§4. Den nuværende Organisation. Om Ministerierne i Almindelighed.

Allerede ved Resol. 24. Marts 1848 indførtes Ministeransvarligheden, og ved Kdg. 4. April 1848 forandredes det hidtil værende kollegiale System til et ministerielt, hvilke Regler senere have faaet grundlovmæssig Hjemmel ved Grl. 1849 §§ 18—20, Grl. 1863 §§9-11 (Grl. 1866 §§ 12—14), jfr. Kdg. 28. Jan. 1852 og Forfl. 2. Okt. 1855 §§ 9—11. Den nærmere Organisation af Ministerierne, navnlig Fastsættelsen af Ministrenes Antal og Forretningernes Fordeling mellem dem, bestemmes af Kongen, s. Grl. 1863 § 11, hvilket efter Ophævelsen af Grl. 1849 § 21 ved Grlbest. 1855 § 6 ogsaa maatte gjælde om de særlige Ministre (s. nu Grl. 1866 § 13). [Forfatningsmæssig bestemt er kun Adskillelsen mellem fælles og særlige Ministerier, om hvilken Adskillelse henvises til Forfatningsretten. For Tiden haves 4 Fællesministerier, nemlig Udenrigsministeriet, Krigsministeriet, Marineministeriet og Finantsministeriet, og 3 for Kongeriget særlige Ministerier, nemlig Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Kirke- og Undervisningsministeriet, hvorhos Finantsministeren fungerer som Minister for Kongerigets særlige Finantser. Desuden haves særlige Ministerier for Slesvig og for Holsten-Lauenborg, s. Kdg. 28. Jan. 1852[1]).] Et Hanedelsministerium bestod fra 4. April til 24. Nov. 1848, et Ministerium for Monarkiet fælles indre Anliggender fra 16. Okt. 1855 til 26. Juli 1858. Foruden disse Ministerier bestaaer Geheimestatsraadet, s. Grl. 1863 §§ 12, 13, jfr. Forfatningsretten, og det kongelige Kabinet, gjennem hvilket kongelige Resolutioner og Reskripter expederes (s. nu med Hensyn til Statsraadet Grl. 1866 §§ 15 og 16).

Ministeren, der staaer i Spidsen for Ministeriet, har den tredobbelte Opgave at raade Kongen i Geheimestatsraadet, Grl. 1863 § 12 (Grl. 1866 § 15), at repræsentere Regeringen ligeoverfor Folkerepræsentationen, s. Grl. 1849 §§ 28, 63, 66, Grl. 1863 §§ 41, 43, 46 (Grl. 1866 §§ 23, 59, 62), og at bestyre den ham særligt underlagte Administrationsgren. Han er ansvarlig for hele sin Embedsførelse, og hans Medunderskrifter nødvendig, for at en kongelig Resolution i et Lovgivnings- eller Regerings anliggende kan faae Gyldighed, s. Grl. 1849 §§ 18—20, Grl. 1863 §§ 9—11 (Grl. 1866 §§ 12—14), og Forfatningsretten, jfr. allerede tidligere Fdn. 13. Febr. 1772 § 4. Hvilke Sager der udkræve kongelig Resolution, og hvilke Ministeren paa egen Haand kan afgjøre, bestemmes efter de hidtil fulgte Regler, Grl. 1849 §§ 22, 31, 32, Grl. 1863 §§ 14—17 (Grl. 1866 §§ 17, 26, 27), s.Bkg. 5. Dec. 1848, 25. Sept. 1849, mfl.; dog henlægger den senere Lovgivning undertiden Anliggender, der efter almindelige Regler vilde have udkrævet Kongens Resolution, til Ministerens selvstændige Aførelse, s. Lov 28. April 1850 § 3, og undtagelsesvis er dette endog skeet med Hensyn til Spørgsmaal, hvis Afgjørelse ellers vilde tilkomme Domstolene, s.Lov 31. Marts 1860 § 9 (Lovsaml. S. 419), 19. Febr. 1861 § 7 (S. 107).

De forskjellige Ministerier ere inddelte i Departementer, hvert med sin Forretningsgren under Bestyrelse af en Departementschef, og Departementerne igjen i Kontoirer. Enkelte Departementer indtage en selvstændigere Stilling, idet de korrespondere direkte med andre Autoriteter og kunne afgjøre mindre vigtige Sager i eget Navn under Rekurs til Ministeriet, medens de andre Departementer kun kunne afgjøre de løbende Sager paa Ministerens Vegne. En saadan selvstændigere Stilling indtage saaledes Generaltolddirektoratet, s. Bkg. 5. Dec. 1848 B, 30. Dec. 1854 (s. nu om Generaldirektoratet for Skattevæsenet Bkg. 31. Marts 1865 § 1), Generalpostdirektoratet Bkg. 5. Dec. 1848 C, Koloniernes Centralbestyrelse Bkg. 1848 D (Bkg. 27. Marts 1865 § 6), de forskjellige Generaldecisorater, s. Bkg. 1848 E, Instr. 11. Juni 1852, og Revisionsdepartementet for Kongerigets særlige Ministerier, s. Bkg. 30. Juni 1860 (Bkg. 27. Marts 1865 § 2). Undertiden er der midlertidig udnævnt en Direkteur for et helt Ministerium under Ministerens Overbestyrelse, s. f. Ex. Bkg. 30. Mai 1853, 3. Mai 1854, 2. Sept. 1858, mfl. Under Departementschefen er der ansat Kontoirchefer, Fuldmægtige og Revisorer, Kancellister og Assistenter, i hvilken Henseende den nyere Lovgivning viser Tendents til at indskrænke den kongelige Udnævnelse, s. Lov 31. Marts 1860 § 2.

Ministeriets Forretninger bestaae i at forberede Lovforslag og kongelige Anordninger, at foreskrive almindelige Regler navnlig til Efterlevelse for Embedsmænd, at afgjøre konkrete Tilfælde, som ere forbeholdte Ministeriet eller som ere henviste til det af de lavere Autoriteter, s. Skr. 12. Mai 1849, og endelig at anvende de ved Finantsloven bevilgede Pengemidler paa bedste Maade. De af de lavere Autoriteter trufne Aførelser har Ministeriet at prøve og eventuelt at forandre enten af egen Drift eller paa Andragende af en Privatmand, og endelig fører det en Kontrol med Embedsmændene dels gjennem Indberetninger, som disse ere pligtige at afgive, dels gjennem personlig Undersøgelse af udsendte Kommissairer og Revisorer.

  1. Med Hensyn til Hertugdømmernes Afstaaelse og den derved indførte Forandring i Ovenstaaende, s. Kdg. 16. Nov. 1864 og Bkg. 27. og 31. Marts 1865.