Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 5
§ 5. De enkelte Ministerier [I. Fællesministerier.]
A. Udenrigsministeriet, s. Kdg. 24. Nov. 1848 I, har i det Hele Ledelsen af Forholdet til fremmede Magter. Det har saaledes Udøvelsen af den aktive og passive Gesandtskabsret, at akkreditere og instruere Gesandter i Udlandet, underholde Forbindelsen med de her akkrediterede fremmede Gesandter, forberede, afslutte og paasee Overholdelsen af Forbund og Traktater, korrespondere med fremmede Stater, reklamere for danske Statsborgere i Udlandet og modtage Reklamationer fra Fremmede her, legalisere Dokumenter og Passer,osv. Fremdeles hører under det den Handelsadministration, som har umiddelbart Hensyn til Handelens Forhold til Udlandet, samt Konsulatvæsenet. Om dets Organisation s.Resol. 11. Dec. 1848, 18. Febr. 1856, 24. Febr. 1862, D. T. 203. Under Ministeriet sortere Gesandter og andre diplomatiske Agenter, Konsuler og Vicekonsuler, s. Instr. 11 Mai 1860 (jfr. Instr. 24. Marts 1868).
B. Krigsministeriet, s. Bkg. 31. Dec. 1848 (Bkg. 27. Sept. 1868), bestyrer hele Landforsvarsvæsenet, altsaa Krigsvæsenets Personel, Materiel, Bygnings- og Remontevæsen samt Oekonomi- og Forpleiningsvæsenet. Desuden har Militairetaten sit eget Justitsvæsen, Undervisnisvæsen og Medicinalvæsen, s. Grlbest. 1855 § 2, jfr. med Hensyn til de tidligere Fæstningsslaver Lov 29. Dec. 1850, Bkg. 12. Apr. 1860, [og med Hensyn til det holstenske Krigsvæsen Kdg. 30. Marts 1863, Art. 1, Pat. 4. Dec. 1863]. Om den raadgivende Komite under Krigsministeriet (med Hensyn til Forfremmelse og Afgang, Organisationsforandringer og andre Forhold ved Hæren), s. Armebefaling 9. Aug. 1848, Resol. 17. Juli 1856 (s. nu Hærloven 6. Juli 1867 § 101 ff).
C. Marineministeriet, s. Reskr. 4. og 23. April 1848, har for Søkrigsvæsenets Vedkommende tilsvarende Forretninger til Krigsministeriet. Det har ligeledes sit ege Justits-, Undervisnings- og Medicinalvæsen, s. Grlbest. 1855 § 2, og desuden Bestyrelsen af visse ikke militaire Forhold saasom Lods-, Fyr- og Vagervæsenet samt Navigationsundervisningen. Om Organisationen s. Resol. 19. Dec. 1859, jfr. Bkg. 8. Marts 1861 (s. nu Lov om Søværnet 24. Apr. 1868).
D. Finantsministeriet, s. Bkg. 5. Dec. 1848, 28. Dec. 1849, har Bestyrelsen af Statens Finantser. [Det er ide Væsentlige et fælles Ministerium; imidlertid bestyrer Finantsministeren som Minister for Kongerigets særlige Finantser og under Ansvar for Rigsdagen Kongerigets almindelige finantsielle Anliggender, hvis Bestyrelse tidligere henlaa under Indenrigsministeriet, nemlig Kongerigets Budgetvæsen, Statsregnskab og Assignationsvæsen, Kongerigets Reservefond og Aktiver, dets særlige Statsæld og Pensionsvæsen, s. Bkg. 5. Okt. 1861, jfr. Bkg. 31. Okt. 1855 § 1. En lignende Stilling indtager Finantsministeren med Hensyn til Slesvigs særlige Finantser; med Hensyn til Holstens, s. Kdg. 30. Marts 1863, Art. 4, Pat. 4. Dec. 1863 (s. nu Bkg. 27. og 31. Marts 1865)]. Finantsministeriet har herefter Bestyrelsen af:
1. Indtægtsvæsenet, [dog kun det fælles, idet de direkte og indirekte særlige kongerigske Skatter ved Bkg. 31. Okt. 1855 § l a, jfr. Bkg. 5. Okt. 1861 ere henlagte til Indenrigsministeriet]. Altid har Finantsministeriet havt hele Told-, Skibs- og Brændevinsbeskatningen, Domainerne og det dertil sig knyttende kongelige Skov- og Jagtvæsen, Postvæsenet, Myntvæsenet, Lotteriet og Rangskatten, s. Bkg. 22. og 25. Sept. 1849, 28. Jan. 1852, 16. og 31. Okt. 1855, 8. Nov. s.A., 4. Jan. og 28. Okt. 1856, 26. Dec. 1857, 26. Juli og 2. Aug. 1858, 19. Juni 1862.
2. Bestyrelsen af Statens Aktiver og Passiver, herunder Øresundsfonden, s.Lov 6. Mai 1857 § 1 (s. nu Lov 17. Nov.1865), Reservefonden, Statsgjælden og Pensionsvæsenet.
3. Udgiftsvæsenet, herunder Anvisningsvæsenet, Udbetalingen gjennem Kasserne og de udenlandske Betalinger.
4. Udarbeidelsen og Forelæggelsen af Finantsloven og Statsregnskabet.
5. Bestyrelsen af visse fra den almindelige Statskasse afsondrede finantsielle Anstalter, navnlig Enkekassen, Livrente- og Forsørgelsesanstalten, Bestyrelsen for de militaire Underklassers Pensionering og Invalideforsørgelsen, samt det statistiske Bureau.
[6. De Rigsraadet vedkommende Anliggender, samt Stiftelsen og Opløsningen af det undersaatlige Forhold].
Disse Forretninger bestyres dels gjennem Finantsernes Centralbestyrelse, s. Bkg. 18. Jan. 1859 (og Bkg. 15. Dec. 1864), hvortil slutter sig Statsbogholderiet, s. Resol. 15. Dec., Cirk. 29. Dec. 1848, Bkg. 15. Dec. 1855, hvor der føres Bog over samtlige Statens Indtægter og Udgifter, og hvor alle Indtægts- og Udgiftsordrer, inden de afgaae, blive at notere, ligesom det ogsaa behandler de Statsregnskabet vedkommende Sager, Resol. 14. Dec. 1856, og Finantshovedkassen, dels gjennem flere mere selvstændigt stillede Autoriteter, nemlig Generaltolddirektoratet, s. Bkg. 5. Dec. 1848 B, 30. Dec. 1854 (nu Generaldirektoratet for Skattevæsenet, s. Bkg. 27. og 31. Marts 1865), Generalpostdirektoratet, s. Bkg. 5. Dec. 1848 C og Finantsministeriets Regnskabsrevision og Decision Bkg. 5. Dec. 1848 E, Bkg. 28. Aug. 1860 (nu Bkg. 27. Marts 1865 § 2). Tidligere indtog Domaine direktoratet en lignende Stilling, men dette blev ophævet ved Bkg. 26. Dec. 1857. Under Finantsmínisteriet sorterer Kammeradvokaten, deraf giver Betænkning og fører Sager, som vedkomme StatskassensInteresse, s. Instr. 26. Okt. 1785, Amtsforvaltere, Told- og Postembedsmænd, Godsinspekteurer og Forstbetjente. Fra 1855—58 bestod et Ministerium for Monarkiets fælles indre Anliggender, der bestyrede Told-, Post- og Domainevæsenet, Kolonierne og de Rigsraadet og det undersaatlige Forhold vedrørende Anliggender.