Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 40

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 132-137

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

§ 40. Sogneforstanderskabets Omraade og Funktioner.

Forstanderskabets Omraade er, som tidligere berørt, mere omfattende end Kjøbstadkommunalbestyrelsernes (s. dog nu Lov 26. Mai 1868 §§ 13, 14), idet ogsaa Fattig- og Skolesager ere henlagte under Forstanderskabets umiddelbare Bestyrelse (Lov 6. Juli 1867 §§ 15, 16). Derimod ere Statsanliggender i Reglen ikke henlagte under Forstanderskabets Bestyrelse, men henhøre under Øvrigheden eller efter Omstændighederne Amtsraadet. Dog har den senere Lovgivning undertiden ogsaa henlagt den lokale Udførelse af eller Medvirkning i Henseende til visse Statsanliggender til Sogneforstanderskabet, ligesom der ogsaa er tillagt det en raadgivende Indflydelse med Hensyn til visse Statsforanstaltninger, s. nedenfor.

Som almindelig Regel om Forstanderskabets Stilling kan opstilles, at det vel som Sognekommunens Repræsentation bestyrer Distriktets kommunale Anliggender under Amtsraadets Tilsyn, men at dets Bemyndigelse i denne Henseende kun udstrækker sig til de lovbestemte Tilfælde (Lov 1867 § 15). Det kan derfor ikke paalægge eller forbyde Sognebeboerne Andet, end hvad Lovene hjemle, og kan ikke foretage Paaligning af Udgifter uden i lovbestemte Øiemed og efter lovbestemte Regler, s. Kskr. 3. Febr., 25. Marts 1843, 16. Febr. 1847, jfr. Lov 27. Nov. 1853 (Lov 1867 §§ 20f). Nærmere Bestemmelser om Udførelsen af Forstanderskabets forskjellige Forretninger kunne efter Forstanderskabets Ønske og med Amtsraadets Samtykke gives i et særligt Regulativ, naar de ikke staae i Strid med Lovgivningen, s. Lov 1855 § 6 (Lov 1867 § 14). I Øvrigt optræder Sogneforstanderskabet dels som besluttende og bestyrende, dels som raadgivende.

A. Forstanderskabets besluttende og bestyrende Myndighed viser sig navnlig i:

1. Bestyrelsen af Kommunens oekonomiske Anliggender.

I denne Henseende tilkommer det navnlig Forstanderskabet at fastsætte det aarlige Overslag over Fattig-, Skole- og andre Kommuneudgifter, s. Adn. 1841 §§ 15, 22, Kskr. 23. Marts 1848 (Lov 1867 §§ 24, 27). Herom tager Forstanderskabet med Stemmeflerhed endelig Beslutning, uden at nogen høiere Approbation behøves, s. Adn. 1841 § 15 (Lov 1867 § 24). I lige Maade fastsætter Forstanderskabet Udgifternes Ligning paa Sognebeboerne efter de lovbestemte Regler, uden at Ligningen behøver høiere Approbation, s. Adn. 1841 § 15, Pl. 9. Jan. 1845 § 1 (Lov 1867 §§ 18, 20—23, 25); dog erindres det ovenfor Bemærkede om, at Forstanderskabet ikke kan ligne Noget paa Distriktet udenfor de lovbestemte Tilfælde, s. Kskr. 25. Marts 1843 Medens saaledes Ligningen som Helhed ikke behøver høiere Approbation, kan derimod den Enkelte, der føler sig mis fornøiet med Forstanderskabets Ansættelse af hans Fattig eller Skoleskat, paaanke samme til Amtsraadet, s. Adn. 1841 § 15 (Lov 1867 §§ 20, 22). Forstanderskabet har fremdeles at drage Omsorg for Regnskabsførelsen (Lov 1867 § 28). For Fattigvæsenets Vedkommende føres dette af Præsten, s. Adn. 1841 § 16 (Lov 1867 § 16), for Skolevæsenets Vedkommende af Skolepatronen, der nu vælges af Forstanderskabet blandt dettes Medlemmer, s. Adn. 1841 § 16, Lov 1855 § 2 (Lov 1867 § 16). Regnskabets Form bestemmes af Forstanderskabet eller i fornødent Fald af Amtsraadet, s. Adn. 1841 § 15 (Lov 1867 § 28). Regnskabet revideres af Forstanderskabet, fremlægges derefter til offentligt Eftersyn og decideres af Amtsraadet, s. Adn. 1841 §§ 15, 16, 32 Nr. 8 (Lov 1867 § 28).

Sogneforstanderskabet er ansvarligt for de Kapitaler, Aktiver og andre Eiendomme, der maatte tilhøre Distriktets kommunale Indretninger, s. Adn. 1841 § 16 (Lov 1867 § 29). Extraordinaire Foretagender maae billiges af Amtsraadet, Skoledirektionen eller Ministeriet (Lov 1867 § 26 g-k).

2. Som enkelte Retninger, hvori Forstanderskabets besluttende og bestyrende Myndighed viser sig virksom udenfor den oekonomiske Bestyrelse, kan nævnes:

a) Skolevæsenet. Herved kan bemærkes, at Skolekommunen ikke altid falder sammen med Sognekommunen, idet endel af denne af lokale Hensyn kan være henlagt til Nabokommunens Skole, i hvilket Tilfælde den hører under denne Kommune i Skolesager, s. Lov 1855 § 3 (Lov 1867 § 19). Med Hensyn til Skolevæsenet har Sogneforstanderskabet foruden den ovenomtalte Udgiftsbevilling og Ligning ogsaa forskjellige egentlig administrative Funktioner, s. Adn. 29. Juli 1814 for Landet §§ 9, 10, 13, Lov 8. Marts 1856 §§ 1, 2, 3, mfl. (Lov 1867 § 16), ligesom der ogsaaa tilkommer det en særegen Forslagsret ved Besættelsen af Skolelærerembeder, s. Lov 1856 § 9. I Øvrigt afholdes forskjellige, Skolevæsenet vedkommende Udgifter af det for enhver Amtsraadskreds indrettede Skolefond, hvis Bestyrelse er Forstanderskabet uvedkommende, s. Lov 1856§4ff. I For standerskabet tilkommer Bestyrelsen af Skolesager og navn lig Referatet i Møderne, Udførelsen af Forstanderskabets Beslutninger og Besørgelsen af Brevvexlingen, Præsten, s. Adn. 1841 §§ 12, 14, Lov 1855 § 2 (Lov 1867 § 16). For standerskabet understøttes af Skolepatronen, s. Adn. 29. Juli 1814 for Landet §§ 56, 70 [Adn. 1841 §14), Lov 1855 § 2, samt Skoleforstanderen, [Adn. 1841 § 14. Det kontrolleres af Skoledirektionen, s. Adn. 1814 § 34, Provsten og Biskoppen, s. Adn. 1814 § 42 (Lov 1867 § 16).

b) Fattigvæsenet. Foruden Udgiftsbevillingen og Ligningen har Sogneforstanderskabet hele Administrationen af Fattigvæsenet, s. Regl. 5. Juli 1803 for Landet § 28 ff. [Præsten indtager en lignende Stilling med Hensyn til Fattigsager, som med Hensyn til Skolesager, s. Adn. 1841 §§ 12, 14, Lov 1855 § 2, og har desuden at føre Regnskabet, s. Adn. 1841 § 16 (Lov 1867 § 16). Forstanderskabet assisteres af Fattigforstandere, valgte af og blandt dets egne Medlemmer [s. Adn. 1841 § 14], og staaer under Amtsraadets Tilsyn [s. Adn. 1841 § 1].

c) Med Hensyn til alle andre Sognedistriktets Anliggender skal der indrømmes Sogneforstanderskabet al den Medvirkning, som Forholdenes Natur tilsteder, s. Adn. 1841 § 17 (Lov 1867 §§ 15, 26, 31), hvilken Grundsætning nærmere er gjennemført ved den senere Lovgivning, der ogsaa har tillagt Sogneforstanderskabet en vis Medvirkning ved forskjellige Statsanliggender. Saaledes har Forstanderskabet i Forening med Politimesteren (Lov 21. Juni 1867 § 13)] Bestyrelsen af Biveiene og har i saa Henseende dels at gjøre Forslag til Amtsraadet om, hvilke Veie der skulle behandles som offentlige Biveie, dels at vedtage Planen for disses Vedligeholdelse, Anlæg og Grundforbedring. Det egentlige Tilsyn med Veivæsenet føres af Politimesteren og Sognefogden; dog har Forstanderskabet ogsaa at føre Tilsyn med Veiarbeidets forsvarlige Udførelse, s. Adn. 1841 § 17, Fdn. 29. Sept. 1840 § 28 (Lov 21. Juni 1867 §§ 6—13). En mere selvstændig Myndighed tilkommer Forstanderskabet med Hensyn til offentlige Gangstier, s. Lov 4. Juli 1850. Med Hensyn til Frikjørselsvæsenet har Forstanderskabet at optage Lister over de Kjørselspligtige, s. Fdn. 26. Juni 1844 §§ 24, 25, at sørge for, at rigtig Omgang iagttages i Sognet, s. Fdn. 1844 § 25, Adn. 1841 § 17, ligesom det ende lig kan forandre den hidtilværende Fordeling af Kjørslerne, dog under Rekurs til Amtsraadet og Indenrigsministeriet, s. Fdn. 1844 § 47 (Lov 1867 §§ 17, 26 e). Med Hensyn til Vands Benyttelse og Afledning er der tillagt Forstanderskabet vigtige Funktioner, s. Fdn. 29. Juli 1846 §§ 38, 39, 51, 52, Lov 17. Jan. 1859 §§ 6—8. Ligeledes udøver det en vis Medvirkning med Hensyn til Hesteudredning, s. Lov 16. Marts 1851 §4 (Lov 26. Mai 1868, Lovs. S. 276).

Som Forretninger af mere statslig Natur kan mærkes Sogneforstanderskabets Funktioner med Hensyn til Rigsdags- og Rigsraadsvalgene, s. Valglov 1849 §§ 8, 14, 19, 39, 40, 44, 53, 57, Valglov 4. Dec. 1864 §§ 4, 8, 9, 12—14 (Valglov 12. Juli 1867 §§ 8, 14—16, 18, 23, 55, 61, 66, 67, 69, 71, 73—75, 93 ff.), dets Medvirkning med Hensyn til Affattelsen af Regulativer for Antagelsen af Retsvidner, s. Fdn. 9. Juni 1847 § 2, jfr. § 5 (Lov 1867 § 49), dets Myndighed til at udnævne Forligsmæglere iTyendesager, dog med Amtsraadets Approbation, s. Lov 10. Mai 1854 § 66, dets Myndighed til at udnævne Afløsningsmænd for Hoveri, Pligtarbeide og Jagtret, s. Lov 4. Juli 1850 § 2 (Lovs. S. 219), Lov s. D. § 2 (S. 225), Lov 25. Marts 1851 §§ 11, 12, samt faste Taxationsmænd til at foretage Jordboniteringer, s. Lov 4. Juli 1850 § 1 (Lovs. S. 239). Fremdeles kan nævnes dets Myndighed til med Justitsministeriets Approbation at fastsætte Sundhedsvedtægter, s. Lov 12. Jan. 1858 § 1 (Lovs. S. 508), 29. Dec. 1862 (S. 831), hvorhos det i overordentlige Tilfælde fungerer som Sundhedskommission, s. Pl. 19. Juli 1848 § 1 [Adn. 13. Aug. 1841 § 18], dets Medvirkning ved Bygnings- og Brandpolitivæsenet, s. Lov 2. Marts 1861 §§ 18, 28—38, 44, 47, 48, jfr. med Hensyn til Brandforsikkringsvæsenet Lov 4. Marts 1857 § 13, smh. med Adn.13. Aug. 1841 § 19, og dets Forpligtelse til ved de til dets Raadighed staaende Midler at søge at forhindre Betleri og Løsgængeri og herved understøtte Sognefogderne i Opfyldelsen af de disse paahvilende Pligter samt til ogsaa i andre Henseender at bidrage til at fremme og opretholde god Politiorden, s. Adn. 1841 § 20 (Lov 1867 § 30).

B. Sogneforstanderskabets raadgivende Myndighed. Der bør gives Forstanderskabet Leilighed til at yttre dets Tanker, naar Noget udenfor det, der umiddelbart hører til de gjældende Loves Overholdelse, skal foretages i Sogne distriktets Anliggender, s. Adn. 1841 § 18 (Lov 1867 § 31). Dets Betænkning skal derfor indhentes, før der meddeles Nogen Bevilling til at drive Haandværk og Handel, holde Kro eller anlægge Mølle eller Brænderi i Distriktet, en Regel, som imidlertid ved den nyere Lovgivning, hvorefter Adgangen til Næringsdrift i Reglen ikke kan negtes den dertil Kvalificerede, s. navnlig Næringslov 29. Dec. 1857, har tabt den største Del af sin Betydning. Ligeledes bør det høres angaaende Forandringer i Læge- og Jordemoderdistrikterne og om Forholdsregler til Standsningen af smitsomme Sygdomme i Distriktet, s. Adn. 1841 § 18 (Lov 1867 § 31). Af den opstillede Hovedregel om Sogneforstanderskabets raadgivende Myndighed er der ovenfor under A 2 c nævnt forskjellige Anvendelser. Særligt kan fremhæves, at Forstanderskabet har Forslagsret med Hensyn til Beskikkelsen af Brandfogder, s. Lov 2. Marts 1861 § 47 (Lovs. S. 249), hvorimod der ikke er tillagt det nogen saadan Ret med Hensyn til Sognefogders Beskikkelse, s. Fdn. 11. Nov. 1791 §§ 1, 2, Skr. 2. Aug. 1849, Lov 4. Marts 1857. I de samme Anliggender, i hvilke Forstanderskabets Betænkning skal indhentes, kan det ogsaa af egen Drift indgive Andragender og Forestillinger, s. Adn. 1841 § 18 (s. herved Lov 1867 § 33).