Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 69

Fra Wikisource, det frie bibliotek

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) Kjøbenhavn


Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/ 206-208

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

§ 69. Myntvæsenet.

Ifølge Grl. 1863 § 53 (Grl. 1866 § 28), der i saa Henseende stemmer med de tidligere Forfatningslove, tilkommer Retten til at slaae Mynt Kongen, men denne Ret maa udøves i Overensstemmelse med Lovene. Det er saaledes Lovgivningen, der træffer Bestemmelse om Myntens Lødighed og Gehalt, s. Lov 4. Juni 1856 (Lovs. S. 691), om Inddragelse af hidtil gjældende Myntsorter, s. Lov 2. Apr. 1855, om Mynternes Navn, s. Lov 10. Febr. 1854, ligesom en Lov vistnok ogsaa er fornøden til at bestemme nye Inddelinger af Mynten, s. dog Bkg. 10. Febr. 1854, hvorimod Kongen lader Mynten slaae i sit Navn, bestemmer Udmyntningens Størrelse og fastsætter Myntens Præg, s. senest Bkg. 17. Marts, 4. Mai 1864 (Bkg. 1. Sept. 1866, 7. Aug. 1867, 6. og 17. Okt. 1868, 21. Juli 1869).

Den indenlandske Mynt er dels Guldmynt, som dog ikke har nogen fast Kours eller er noget tvunget Betalingsmiddel, s. Pl. 3. Febr. 1827 § 4, Bkg. 6. Apr. 1850, dels Sølvmynt og Skillemynt. For Sølvmynten gjælder Speciesmyntfoden, saaledes at 181/2 Rigsdaler udpræges af en Mark fint Sølv Kølnsk Vægt, s. Fdn. 5. Jan. 1813 § 5, som tillige bestemmer Rigsdalernes Inddeling i Mark og Skilling. Myntfodens Navn er nu Rigsmyntfod, s. Lov 10. Febr. 1854. Af Sølvmynt udpræges nu Dobbeltrigsdalere, Rigsdalere og halve Rigsdalere efter det i Fdn. 5. Jan. 1813 § 5 angivne Forhold, s. Lov 10. Febr. 1854, Bkg. s. D., og Markstykker og Fireskillinger af en noget ringere Lødighed, s. Lov 4. Juni 1856, Bkg. 8. Sept. 1854, jfr. Bkg. 18. Dec. 1841. Endelig udpræges En- og Halvskillinger i Bronce, s. Lov 4. Juni 1856, Bkg. 24. Dec. 1856, 18. Juni 1857 (6. Okt. 1868). Den tidligere Angivelse i Kourantmyntfod bortfalder ved Udmyntningen, s. Bkg. 10. Febr. 1854. Om Indkaldelse af ældre Mynter, s. Oktroi 4. Juli 1818 § 12 Nr. 3, Bkg. 12. Mai 1820, 26. Apr. 1839, Lov 2. Apr. 1855. Med Undtagelse af Guldmynterne skulle alle lovligt kourserende indenlandske Mynter modtages som tvunget Betalingsmiddel, saavel mellem Mand og Mand, som i de offentlige Kasser, dog med en vis Begrændsning for de mindre Mynters Vedkommende, der have en ringere Lødighed, 3. Pl. 31. Juli 1818 §§ 7, 8, Bkg. 18. Dec. 1841. De tidligere Forbud mod Udførselen af indenlandsk Mynt ere nu Ophævede, s. Pl. 9. Nov. 1791, 10. Juli 1814.

Fremmed Mynt er vel ikke forbuden her i Landet, s. Fdn. 5. Jan. 1813 §§ 19, 20, men det er en Selvfølge, at den ikke er noget tvunget Betalingsmiddel.

Til Myntningens Besørgelse bestaaer en Mynt i Kjøbenhavn (tidligere ogsaa i Altona), hvor desuden Private mod Betaling kunne faae Sølv udmyntet, s. Bkg. 11. Jan., 31. Dec. 1819, 30. Apr. 1825. Mynten har Eneret paa Indsmeltning af Guld og Sølv i Kjøbenhavn, s. Pl. 15. Juli 1817, 18. Sept. 1821.