Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret/§ 9
§ 9. Amtmænd.
Amtmanden, hvis tidligere judicielle Funktioner som Skifteforvalter og Overpolitidommer ere bortfaldne ved Fdn. 13. Dec. 1793 og Lov 14. Juni 1850, er nu en rent administrativ Embedsmand. Hans almindelige Funktioner i denne Egenskab bestaae navnlig i:
1. At føre Kontrol med, at de Grene af Lovgivningen, hvis Overholdelse interesserer det Offentlige, tilbørlig efterleves, s. Lovens 3. 1. 2, Instr. 5. Jan. 1722 A §2. Efter Loven gjaldt dette om saa godt som alle offentlige Anliggender; men efter at der for forskjellige Forvaltningsgrene er beskikket Specialautoriter, maa det nævnte Tilsyn indskrænkes til de Anliggender, som ikke ved nogen udtrykkelig Bestemmelse ere unddragne Amtmændene. Lovens almindelige Regel har altsaa endnu den Betydning, at der udfordres speciel Hjemmel for at unddrage Amtmændene et offentligt Anliggende. I Forbindelse hermed staaer, at det paahviler Amtmændene at drage Omsorg for Lovenes og Anordningernes Publikation, Registrering og Opbevaring, s. 3. 1. 1, jfr. 1. 3. 9.
2. At føre Tilsyn med de underordnede Embedsmænd og Betjente, s. 3. 4. 3, Instr. 5. Jan. 1722 A §§ 3—5 B § 4, Kskr. 22. Dec. 1770. Han har saaledes i Nødstilfælde at suspendere Embedsmænd, indberette Vakancer, meddele Reisetilladelse, træffe Foranstaltninger i Oppebørselsbetjentes Boer til Forretningernes ustandsede Fremgang, s. Fdn. 8. Juli 1840 § 52. Ogsaa i denne Henseende er hans Myndighed indskrænket ved Specialautoriteters Organisation; navnlig maae Militaire og Geistlige i Reglen ansees som ham aldeles uvedkommende, hvorimod han med Hensyn til andre, saasom Told- og Postembedsmænd, har beholdt en vis begrændset Myndighed, s. Toldkammerfdn. 8. Juli 1840 § 11. Derhos beskikker Amtmanden endel underordnede Betjente, s. med Hensyn til Sognefogder Fdn. 11. Nov. 1791 § 1, Lov 4. Marts 1857 (Lovsaml. S. 36) og Brandfogder Lov 2. Marts 1861 § 47 (S. 249), jfr. derimod med Hensyn til Branddirekteurer Regul. 12. Sept. 1859.
3. At danne en Melleminstants, der forsyner Regeringen med behørig Oplysning, gjennem hvilken Privates Andragender og underordnede Embedsmænds Indberetninger og Indstillinger gaae til Regeringen, og omvendt Regeringens Befalinger til Private og lavere Embedsmænd, som endelig har umiddelbart eller i følge Rekurs at afgjøre forskjellige mindre vigtige Sager. Amtmanden har saaledes dels at afgive periodiske Indberetninger om forskjellige Gjenstande, dels af egen Drift at gjøre Indberetning, naar han finder Anledning dertil, dels endelig paa Regeringens Forlangende at afgive Betænkninger. Han har at afgive Erklæring over alle Ansøgninger og Klager til Regeringen, der behøve nærmere Forklaring af Øvrigheden, s. 1. 26. 1, Fdn. 15. Dec. 1820 §§ 8, 9, jfr. derimod 1. 26. 3. Endelig har han dels ad mandatum, dels i eget Navn at meddele en Mængde for skjellige Bevillinger, s. Fdn. 23. Mai 1800, 23. Marts 1827, Cirk. 27. Marts, 1. Nov. 1861, D. T. 412, 1077, s. dog Næringslov 29. Dec. 1857 § 1.
4. At repræsentere Regeringen i Tilfælde, hvor det er nødvendigt at handle uden at oppebie dens Ordre, i hvilke Tilfælde hans Myndighed kan udvides betydeligt.
Med Hensyn til de Forvaltningsgrene, som ere under lagte Amtmanden, er det, som ovenfor bemærket, Reglen, at han bestyrer alle offentlige Anliggender i Amtet, forsaavidt de ikke særligt ere henlagte til andre Autoriteter Som Anliggender, der ere ham unddragne, kan nævnes:
1. Geistlige Sager. Disse hørte efter Loven i videste Forstand, med Indbefattelse af Skole- og Fattigsager, under Stiftsøvrigheden, jfr. ovenfor, og Amtmanden havde kun undtagelsesvis Funktioner i saa Henseende, s. 2. 12. 6, 2. 16. 8; dog kan det undertiden være tvivlsomt, om der ved Kongens Befalingsmand forstaaes Stiftamtmanden eller Amtmanden, s. 2. 19. 4, 11. Med Hensyn til de egentlig kirkelige Sager er Lovens Regel opretholdt; dog har Amtmanden ogsaa i disse faaet en mere udvidet Virksomhed, navnlig et større Tilsyn med Kirkens og Geistlighedens Gods, s. Fdn. 13. Nov. 1829, 9. Febr. 1831, 19. Marts 1812, 26. Okt. 1839.
2. Med militaire Sager har Amtmanden i Almindelighed Intet at gjøre. Kun undtagelsesvis, hvor det berører Borgernes Interesser, har han visse Funktioner, saaledes med Hensyn til Indkvartering, Hesteudredning, osv., i hvilke Tilfælde der i Reglen tillige indrømmes Kommunerne en mere eller mindre udstrakt Medvirkning.
3. Oppebørselsvæsenet overdroges kort efter Souverainetetens Indførelse Amtsforvalterne, dog under Amtmandens Tilsyn, s. Instr. 5. Jan. 1722 B §§ 5, 10, 14, mfl. Dette Underordnelsesforhold er for Størstedelen ophørt, saa at Amtsforvalterne staae direkte under Regeringen, og det er kun undtagelsesvis, at Amtmanden har Funktioner i denne Henseende. Med Hensyn til de direkte Skatter fører han saaledes en vis Kontrol med, at Skatteyderne ikke forurettes, at de befalede Skatter indkomme, og at Kassebeholdningerne ere fuldstændigt tilstede, s. Amtstuefdn. 8. Juli 1840 §§ 11, 43—46, mfl. Hans tidligere Tilsyn med Toldvæsenet, s. Reskr. 19. Apr. 1768, K. R. O. 18. Marts 1720 II. § 12, Fdn. 1. Febr. 1797 § 25, ere fter Beskikkelsen af Overtoldinspekteurer væsentligt indskrænket, s. Toldkfdn. 8. Juli 1840 §§ 1, 9, 11. Med Hensyn til Stempelsager, s. Lov 19. Febr. 1861 § 82 (Lovsaml. S. 118), Cirk. 7. Apr. 1862.
En mere udstrakt Virksomhed har Amtmanden med Hensyn til:
1. Justitsvæsenet. Han har saaledes at beskikke Sættedommere og Sætteskrivere, konstituere i Vakance, give Dommerfuldmægtige Konstitution, beskikke ulovkyndige Mænd til simple Sagers Udførelse, jfr. ogsaa med Hensyn til Retsvidner Fdn. 9. Juni 1847 §§ 2, 10. Han har dernæst at undersøge Underrets- og Skifteprotokollerne og at føre Tilsyn med Justitsembedsmændenes Oppebørsler. I kriminelle Sager er hans Myndighed større, idet han udsteder Aktionsordre, beskikker Aktor og Defensor, foranstalter Appel og lader Dommenfuldbyrde, hvorimod han ligesaalidt her, som i civile Sager, har at indblande sig i Sagernes materielle Afgjørelse, s. Grl. 1849 §§ 77, 78 (Grl. 1866 §§ 72, 73). Hans tidligere Virksomhed som Forligsmægler paa Landet er bortfalden ved Lov 4.Marts 1857 (Lovs. S. 34). Fremdeles fører han Tilsyn med Fængselsvæsenet, meddeler Udpantnings ordrer og har endelig at træffe forskjellige Afgjørelser med Hensyn til Borgernes personlige og Familieforhold, saasom at erklære umyndig (s. Lov 26. Mai 1868 § 10), bestemme Alimentationsbidrag, i Forældres Sted give Samtykke til Ægteskab, føre Tilsyn med Pupilautoriteterne, osv.
2. Med Hensyn til Politivæsen et er hans Virksomhed, der tidligere varmere umiddelbart indgribende, s. 3. 19. 18, Fdn. 25. Aug. 1741, Reskr. 6. Apr. 1742, mfl., væsentlig bleven indskrænket til et Tilsyn og Overbestyrelse, s. Fdn. 25. Marts 1791 § 32, Lov 2. Marts 1861 § 46 (S. 249). Med Hensyn til Sundhedsvæsenet har han væsentlig i extraordinaire Tilfælde ved epidemiske Sygdomme at træffe de fornødne Foranstaltninger, s. dog ogsaa Lov 12. Jan. 1858 (S. 508). Med Hensyn til Strandingsvæsenet, s. Fdn. 28. Dec. 1836.
3. Hvad Landvæsenet angaaer, har han især at hævde Bøndernes Rettigheder mod Jorddrotterne og paasee Fæstelovgivningens Overholdelse. Derhos medvirker han ved Landvæsenskommissionernes Dannelse, s. Lov 30. Dec. 1858 § 2 (S. 803), og er selv Medlem af Overlandvæsenskommissionen, s. Lov 1858 § 18.
4. Med Hensyn til Kommunal væsenet har han omfattende Forretninger.