Danmark-Norges indre Historie under Enevælden fra 1660 til 1720. Første Del/Forord

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: navigering, søg

G. E. C. Gad Kjøbenhavn


Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/3 v-viii

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1947. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1923.


Det Skrift, der herved fremtræder som et Værk for sig, har oprindelig været paatænkt, kun som Indledning at skulle danne Begyndelsen af første Del af et større Arbejde over Danmarks-Norges Historie fra 1720—1814, et Arbejde, hvortil jeg i mange Aar har samlet Stof, saaledes som blandt andet forskjellige Skrifter og Afhandlinger have vist, hvori jeg i de sidste 20 Aar har behandlet, dels enkelte Afsnit, dels visse Sider af denne Tids Historie. Aaret 1720 betegner en saa tydelig Overgang til et nyt Tidsrum i vort Fædrelands Historie med Hensyn til dets ydre Stilling, at det formentlig er vel skikket til, at en Fremstilling af et stort samlet Afsnit af Danmarks og Norges Historie kan tage sin Begyndelse der. Men for at undgaa idelige trættende Tilbageblik og Forklaringer med Hensyn til de indre Forhold, syntes en længere Indledning mig tvingende nødvendig.

Da jeg altsaa gav mig til at udarbejde en saadan, saa jeg imidlertid snart, at det vilde blive uundgaaeligt at udvide mine Studier til at optage en Række Undersøgelser fra Grunden af. Kun paa de færreste Steder, f. Ex. hvad Kirkens, Litteraturens og Forsvarsvæsenets Forhold angik, følte jeg, at jeg i større Skrifter havde et mere eller mindre fast Grundlag at bygge paa. Baade med Hensyn til Styrelsen i Almindelighed, Finansvæsenet, mange retshistoriske Forhold, Industri, Handel, o. a. m. fattes det — bortset selvfølgelig fra Afhandlinger eller Skrifter om enkelte Punkter — i høj Grad paa brugelige Forarbejder, og selv med Hensyn til Landboforholdene i Danmark, hvor vi have flere fortrinlige Godshistorier, og til hvis Oplysning der er givet en Mængde spredte Bidrag, har det hidtil skortet paa en sammenhængende Behandling, der kunde vise Regeringens Landbopolitik og give et sandt Billede af Tilstandene i det hele.

Det blev mig derfor klart, at jeg kun ved at gjøre min Indledning til et selvstændigt større Skrift vilde kunne faa mange af de Spørgsmaal besvarede, der idelig paatrængte sig mig, og som jeg antager, at ogsaa adskillige andre, der have Interesse for hin Tid, kunde ønske at faa Svar paa. Jo større Vigtighed netop Enevældens første 60 Aar har havt med Hensyn til Statens indre Udvikling indtil vore Dage, jo mere der i hin Tid er blevet grundlagt fra nyt eller omordnet i Styrelsen, Lovgivningen, de sociale og økonomiske Forhold, desto mere følte jeg Trang til at fordybe mig i Opgaven. Jeg nærede det Haab, at det kunde lykkes mig at stille dette betydningsfulde Tidsrum i et klarere Lys, ikke alene ved de Oplysninger, jeg maaske kunde fremdrage om forskjellige enkelte Punkter, men endnu mere ved at kunne virke til en fuldstændigere Forstaaelse af hele Regeringssystemet og til, at man kunde se, hvad der under Indflydelse af forskjellige Forhold, dels saadanne, som Enevælden havde Ansvar for, dels saadanne, som stærkt paatrængte sig den udefra eller vare gaaede i Arv til den, ligesom var Tidens Resultater paa en Mængde for Stat og Samfund i høj Grad vigtige Omraader.

Saaledes er dette Værk blevet til. Jeg har kaldt det Danmark—Norges indre Historie; fordi jeg har troet, at alle Hovedsider af denne, for saa vidt de staa i Forbindelse med Styrelsen, blive behandlede i det. Jeg har fremdeles kaldt det Indledning til den dansk-norske Stats Historie fra 1720—1814, ikke blot fordi det fra først af har været bestemt til at være en saadan, men ogsaa fordi denne oprindelige Plan har havt en afgjørende Indflydelse paa Skriftets Form og Fremstilling.

Men heri ligger ogsaa, at jeg, hvor omfattende et Materiale jeg end tør sige at have draget ind under mine Undersøgelser, dog ikke har tænkt paa at give en udtømmende Historie om de forskjellige Sider af de indre Forhold. Jeg skriver ikke i det enkelte Administrationens, Finansernes, Handelens eller Industriens Historie o. s. v.; men jeg har fra alle disse Sider hentet Stof til at give et Helhedsbillede af Regeringssystemet og dets Resultater. Meget vilde det glæde mig, om den Skildring, jeg her har søgt at give, maatte kunne vække Lyst hos andre, særlig sagkyndige, til monografisk at fremstille adskilligt, som kun forholdsvis kort har kunnet omhandles i dette Skrift. Hvor meget jeg end haaber, at slige Arbejder ville stadfæste Rigtigheden af de Synspunkter, jeg har gjort gjældende, holder jeg mig overtydet om, at der vil kunne fremkomme mange vigtige Oplysninger i det enkelte til en fyldigere Forstaaelse af Datiden og dens Gjerning.

Da det har været Interesse for, hvad der har havt Betydning for det danske og det norske Folk Udvikling, som har bragt mig til at udarbejde dette Skrift, vil det forhaabentlig ikke findes forunderligt, at jeg saa godt som aldeles ikke har medtaget noget om Oldenburgs og Delmenhorsts særlige Forhold. Disse Landskaber have havt altfor ringe Indflydelse paa vort Fædrelands indre Tilstande til, at de fra den Side set kunne kræve nærmere Omtale i et Arbejde som dette.

Hvilke Kilder der have dannet Grundlaget for mine Undersøgelser, vil fremgaa af de Henvisninger, der ere trykte bag i Bindet. Jeg haaber, at disse maa være tilstrækkelige dels til, at min Fremstilling helt igjennem nøje kan kontrolleres, hvad jeg holder for en uafviselig Fordring til ethvert videnskabeligt Værk, dels til at kunne tjene til Vejledning for dem, der maatte have Lyst til at skildre enkelte Sider af Datidens Historie eller til at fortælle den i Sammenhæng.

Jeg kan ikke slutte dette Forord uden at udtale min Tak for den redebonne Hjælp, der er ydet mig paa de her værende Bibliotheker og Arkiver. Ligesom jeg maa nævne, hvor megen Gavn jeg bar havt af den Omordning, der i den senere Tid har fundet Sted ved visse Dele af Gehejmearkivet, saaledes er det min Pligt særlig at takke Arkivassistent V. A. Secher for den Interesse, han har vist for mine Undersøgelser ved med stor Iver at give mig Meddelelser om alt det Materiale, der i vore Regeringsarkiver kan tjene til Oplysning om Statskollegiets og Konseljets Historie.

6te Juni 1885.