Danmark-Norges indre Historie under Enevælden fra 1660 til 1720. Første Del
DANMARK-NORGES
INDRE HISTORIE
UNDER
ENEVÆLDEN FRA 1660 TIL 1720
INDLEDNING TIL DEN DANSK-NORSKE STATS HISTORIE
FRA 1720-1814
AF
EDVARD HOLM
FØRSTE DEL
KJØBENHAVN
FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Trykt hos Nielsen & Lydiche.
1885.
HVAD STRÆBTE ENEVÆLDEN AT UDRETTE
VED
DANMARK-NORGES INDRE STYRELSE?
1660—1720.
INDHOLD.
| Forord | V |
| Oversigt | XVII |
| Rettelser og Tilføjelser | XIX |
| FØRSTE KAPITEL. De første Enevoldskongers Opfattelse af deres Magts Storhed og deres Iver for at værne om denne. | |
| Side | |
| Store Regeringsopgaver ved Enevoldstidens Begyndelse | 3 |
| Det tillokkende ved Enevælden | 7 |
| Enevælden baaren oppe af Tidsaanden, den officielle Statsret | 8 |
| Salvingen 1670 | 12 |
| Kongedømmets ydre Pragt | 14 |
| Enevælden støttet ved Rangvæsen og Smigeraand | 20 |
| De souveræne Kongers Mistænksomhed og Iver for at vaage over deres Magt | 25 |
| Virkning deraf paa deres Forhold til den gamle danske Adel | 31 |
| ANDET KAPITEL. Enevældens Arbejde paa at skabe en stærkt centraliseret overordnet Styrelse. — Kongernes personlige Indgriben i Regeringen. | |
| Kongernes Tanke om Folkets Vel og den offentlige Mening | 40 |
| Kollegiestyrelsen | 44 |
| Kongernes Stilling til Kollegierne | 49 |
| Kongernes personlige Deltagelse i Regeringen | 54 |
| Statskollegiet | 56 |
| Konseljet | 58 |
| Kommissioner i Raadstuen | 62 |
| Styrelsens bureaukratike Præg | 65 |
| Højesteret og Kongernes Stilling til Retssagernes Afgjørelse | 67 |
| Norges Forhold til Centralstyrelsen | 71 |
| Den kongelige Del af Slesvig og Holstens Forhold til Centralstyrelsen | 76 |
| TREDJE KAPITEL. Hovedtræk af Provinsstyrelsens Ordning. Selvstyrelsens Tilbagegang. | |
| Domstolene i Danmark og Norge | 80 |
| Omordning af Provinsstyrelsen. Stiftamtmænd og Amtmænd | 82 |
| Generalprokurøren | 86 |
| Færøernes og Islands Styrelse | 89 |
| Provinsstyrelsen i den kongelige Del af Slesvig og Holsten | 91 |
| Embedsmændenes Udnævnelse | 91 |
| Kongemagtens Stilling til Birkeret og Patronatsret | 93 |
| Kongernes Uvilje imod Selvstyrelse. Dennes Tilbagegang i Kjøbstæderne i Danmark og Norge | 95 |
| Bøndernes kommunale Liv i Danmark med deres Byskraaer | 101 |
| Selvstyrelse i Slesvig og Holsten | 103 |
| FJERDE KAPITEL. Enevældens Stræben efter at skabe et nyt og bedre Grundlag for Beskatning og Lovgivning. | |
| Matrikelarbejder under Frederik III | 106 |
| Matriklen af 1688 | 109 |
| Lovrevisionsarbejder under Frederik III og Kristian V | 111 |
| FEMTE KAPITEL. Enevoldskongernes Stilling til Adel og Borgerstand. | |
| Sammenligning imellem den dansk-norske Enevældes Stilling til Adelen og Kongernes Politik i denne Henseende i andre europæiske Lande | 117 |
| Adelen beholder en Del sociale Forrettigheder, men mister flere vigtige | 119 |
| Frederik III's Lighedstendenser | 121 |
| Indskrænkning i Adelens Særrettigheder | 123 |
| Udvikling af Borgerstandens Betydning under Kristian V og Frederik IV | 124 |
| Adelens Stilling i Slesvig og Holsten | 130 |
| Enevælden langtfra demokratisk | 131 |
| Nobilitering af borgerlige | 132 |
| Indstrømning af tyske Adelsmænd | 134 |
| Adelens Deling | 135 |
| SJETTE KAPITEL. Enevældens Stilling til Bondestanden. | |
| Kongernes Syn paa den danske Bondestands trykkede Kaar og Omsorg for den | 138 |
| Stemninger i Regeringskredsene med Hensyn til Bondestanden | 145 |
| Vornedskabet Svækkelse og Ophævelse | 148 |
| Statshensynets Overvægt i 17. Aarhundrede over Tanken om Menneskerettighederne | 153 |
| Godsejernes Stilling med Hensyn til Skatter, deres Ansvar for Bøndernes Skatter og for, at der stilledes Rekrutter | 154 |
| Tvangssystemet ved Ordningen af Bondearbejdet i Danmark | 159 |
| Proprietærernes overlegne Stilling til Bønderne i Danmark | 164 |
| Regeringens Omsorg for Bønderne i Norge | 166 |
| Forskjel paa danske og norske Landboforhold | 170 |
| Sammenligning imellem de danske og de norske Fæstebønders Stilling under Enevælden | 173 |
| Den norske Bondestands Udvikling begunstiges | 175 |
| Bøndernes Stilling i Slesvig og Holsten | 176 |
| SYVENDE KAPITEL. Regeringens Indgriben i Skovbrug og Landbrug. | |
| Skovødelæggelser i Danmark | 179 |
| Forordninger med Hensyn til Skovvæsenet i Danmark og den kongelige Del af Slesvig og Holsten | 180 |
| Norske Skovforordninger | 181 |
| Anordninger om Agerbrug og Husdyrhold | 184 |
| OTTENDE KAPITEL. Enevældens økonomiske Grundsætninger og Omsorg for, hvad der kunde lette Samfærsel og Omsætning. | |
| Datidens Sans for Handel og Industri. Fremmede Landes Exempel i saa Henseende | 187 |
| De herskende Handelsgrundsætninger | 191 |
| Enevældens Interesse for Industri og Handel | 192 |
| Den overvældes med Forslag til Fabrikanlæg og Handelsforetagender | 194 |
| Vejvæsen i Danmark | 196 |
| Personbefordring og Postvæsen | 196 |
| Vejvæsen i Norge | 200 |
| Enhed i Maal og Vægt | 202 |
| NIENDE KAPITEL. Regeringens Iver for at udvikle Industri i større Stil og Bjergværksvæsen. | |
| Privilegier og Monopoler for Fabrikker | 204 |
| Udpræget Toldbeskyttelsesvæsen | 208 |
| Særlig Interesse for Silke- og Uldmanufaktorer | 209 |
| Indkaldelse af Fremmede, Strid imellem den industrielle Interesse og Statskirkesystemet | 211 |
| Manufakturer ogsaa udenfor Kjøbenbavn | 216 |
| Sans for Bjergværksvæsenet | 218 |
| TIENDE KAPITEL. Omsorg for Handel og Skibsfart. — Regeringens Tvangsbestemmelser med Hensyn til den store Industri og Handelen. | |
| Forskjellige Skridt til Gavn for Handelen, som Oprettelse af Navigationsskoler, Afslutning af Handelstraktater osv. | 221 |
| Privilegier for Handelskompagnier i forskjellige Farvande | 223 |
| Skridt til at fremme Handel og Skibsfart paa Lande i Europa | 227 |
| Lettelser for Fiskerierne | 230 |
| Ind- og Udførselstold baade paa indenrigsk og udenrigsk Handel | 231 |
| Kontrol fra Regeringens Side saavel ved den store Industri som ved Handelen og Bjergværksvæsenet | 232 |
| Ordning af Handelen paa Nordlandene og Finmarken | 235 |
| Ordning af den islandske og færøske Handel | 240 |
| ELLEVTE KAPITEL. Ordning af Omsætningsforholdene i Byerne. — Enevældens Stilling til Lavsvæsenet. | |
| Forskjellige Skridt til at ophjælpe købstæderne | 245 |
| Byernes Eneret til Haandværk og Handel | 248 |
| Byerne og deres Handels distrikter, som de træde frem i Norge | 251 |
| Fordeling af Handelen imellem Kjøbstæderne i Danmark | 256 |
| Ordning af Omsætningen i Kjøbstædeme og Fordeling af Handelen i dem. | 257 |
| Regeringens Iver for at støtte Lavene | 260 |
| Enkelte Undtagelser derfra | 263 |
| Regeringens Indblanding i Lavenes Stridigheder og indre Forhold | 264 |
| Ordning af visse Lavs Produktion | 266 |
| Kontrol med Priser paa forslgellige Varer | 268 |
| Tvangsbud under extraordinære Forhold og paa Grund af Statshensyn | 269 |
| TOLVTE KAPITEL. Statsmagtens Omsorg for Sikkerhed og Orden. | |
| Humane Træk i Straffeloven | 271 |
| Regeringens Tilsyn med Rettergangen | 273 |
| Interesse for Politivæsenet | 276 |
| Omsorg for kommunal Orden, særlig i Kjøbenhavn | 277 |
| Anordninger om Bygningsforhold og Brandvæsen i Egøbenhavn | 281 |
| Omsorg for Byggeforhold og Brandvæsen i Kjøbstæderne, især i Norge | 285 |
| Iver for den offentlige Sikkerhed i Kjøbenhavn | 290 |
| Kamp imod Løsgængeriet | 291 |
| TRETTENDE KAPITEL. Arbejde for at fremme gode Sæder og skabe et ordentligt Politi. | |
| Kamp imod slette Sæder i forskjellige Retninger | 294 |
| Iver for Tugt og Orden paa alle Omraader | 296 |
| Datidens Tilbøjelighed til Luxus | 298 |
| Kristian V's Befalinger med Hensyn til Begravelsesudgifter | 300 |
| Forordning af 1688 imod Luxus og Anordning af Folks Klædedragt, Gjæstebud osv. | 301 |
| Luxusanordningernes Forhold til Rangvæsenet | 305 |
| Rangsyge inden Enevældens Tid | 306 |
| Rangforskjellens stigende Betydning under Enevælden og Forfængelighedens Væxt | 309 |
| Regeringens Iver for at bekæmpe Fordomme imod „uærlige" Haandteringer | 314 |
| Stilling til Troen paa Trolddom | 317 |
| Jagtlove | 320 |
| Politivæsenets Ordning, især for Kjøbenhavns Vedkommende | 323 |
| FJORTENDE KAPITEL. Enevældens Omsorg for Fattigvæsen og Sundhedsvæsen. | |
| Fattigvæsenets Ordning under Kristian V. Børnehuse | 328 |
| Fattigvæsenets Utilstrækkelighed | 332 |
| Frederik IV's Skridt for at bringe Orden i Fattigvæsenet baade i Kjøbenhavn og i det øvrige Danmark | 334 |
| Forskjellige Træk af human Omsorg | 338 |
| Skyggesider ved Lægevæsenet under de første Enevoldskonger | 341 |
| Fremkridt ved Lægeordinansen af 4. Decbr. 1672 baade med Hensyn til Læger, Apothekere, Jordemødre og Barberere | 344 |
| FEMTENDE KAPITEL. Statsmagtens Holdning paa det kirkelige Omraade. | |
| Strængt Statskirkeprincip ogsaa af politiske Grunde i Forhold til Katholiker og Reformerte | 349 |
| Statshensyn og Religion hos Kongerne | 352 |
| Fremskridt i religiøs Tolerance ved Rigslovene | 354 |
| Kristian V's Uvilje imod de Reformerte | 355 |
| Forhold til Katholiker og Jøder | 359 |
| Strænghed imod Propaganda fra andre Konfessioners Side | 360 |
| Regeringen og Pietismen | 362 |
| Kongernes Stilling til Statskirkens Styrelse | 364 |
| Hvorvidt Kongerne lode Gejstligheden have Indflydelse paa Kirkens Styrelse | 368 |
| Statsmagten og Kirkegodset | 370 |
| Stræben efter Enhed ved forskjellige Punkter af Kirkevæsenet | 371 |
| Statsmagtens Brug af Kirketugten | 374 |
| Brug af Præsterne i verdslige Sager | 376 |
| Bestemmelser imod Gudsbespottelse og Helligbrøde | 379 |
| SEXTENDE KAPITEL. Statsmagtens Stilling til Undervisning, Oplysning og videnskabelige Interesser. | |
| Undervisningsvæsenets, særlig Latinskolernes Tilstand i anden Halvdel af 17. Aarhundrede og Begyndelsen af 18de | 384 |
| Studenternes Kaar | 390 |
| Universitetet mest en Præsteskole | 392 |
| Enevælden og Almueskolen | 393 |
| Enevælden og Latinskolerne | 396 |
| Regeringens Stilling til Universitetet | 399 |
| Embedsmændenes Uddannelse | 402 |
| Kristian V's ridderlige Akademi | 404 |
| Censuren | 409 |
| Frederik III's videnskabelige Sans | 410 |
| Kristian V's Stilling til Videnskaberne | 411 |
| Frederik IV i aandelig Henseende | 414 |
| Enevældens Indflydelse paa Litteraturen og Aandslivet | 416 |
| SYTTENDE KAPITEL. Enevældens Omsorg for Statens Forsvarsvæsen. | |
| Statens ydre farlige Stilling og Nødvendigheden af at styrke Værnet | 422 |
| Frederik III's Udvikling af Hæren | 426 |
| National Udvikling af den danske Hær i Kristian V's første Tid | 427 |
| Denne nationale Udvikling afbrydes efter den skaanske Krigs Ophør | 430 |
| Den hvervede Hærs Styrke under Kristian V's senere Regeringsaar | 431 |
| Frederik IV's Landmilits | 433 |
| Den hvervede Hærs Vedvaren og Skyggesider ved Hvervingsvæsenet | 437 |
| Udskejelser af Officerer og Soldater ved den hvervede Hær | 440 |
| Hærens lidet nationale Præg | 444 |
| Uheldige Sider ved Kongernes egen Indgriben i Styrelsen af Hæren | 450 |
| Den norske Hær | 452 |
| Flaadens Udvikling under Kristian V | 456 |
| Emancipationen fra Hollænderne, særlig ved Niels Juels Virksomhed | 458 |
| Ordning af Udskrivnings væsenet til Søs | 461 |
| Tilbageblik | 466 |
| HENVISNINGER OG OPLYSNINGER. | |
| Første Kapitel | 3 |
| Andet Kapitel | 7 |
| Tredje Kapitel | 18 |
| Fjerde Kapitel | 22 |
| Femte Kapitel | 23 |
| Sjette Kapitel | 26 |
| Syvende Kapitel | 32 |
| Ottende Kapitel | 34 |
| Niende Kapitel | 36 |
| Tiende Kapitel | 39 |
| Ellevte Kapitel | 42 |
| Tolvte Kapitel | 49 |
| Trettende Kapitel | 53 |
| Fjortende Kapitel | 58 |
| Femtende Kapitel | 60 |
| Sextende Kapitel | 63 |
| Syttende Kapitel | 66 |