Byerne og deres Handelsdistrikter. 251
folk^' skulde flytte ind i Byen^^). I Slesvig fastsattes det i god Overensstemmelse hermed, at al Indskibning af Varer paa Als ligesom overhovedet al Handel og Haand- tering paa denne skulde sammentrænges i Sønderborg. Man faar paa samme Maade Indtryk af, at Flensborg har havt sit Amt til Opland, naar en ældre Bestemmelse fornyes om, at alle, der boede i dette Amt udenfor Byen, skulde afholde sig fra Handel og Kjøbmandskab. 1 Holsten henvistes Befolkningen i Krempe og Wilster- marsk til at sælge sine Varer til Gluckstadts Borgere fremfor til andre, og naar det baade for Slesvigs og Holstens Vedkommende fastsattes i Almindelighed, at der ikke inden for en vis Afstand fra hver By (1 til 3 Mil) maatte drives nogen Handel af Landbefolkningen, maa i det mindste disse Distrikter have været Byernes tvungne Opland^^)^ Islands tidligere omtalte Inddeling i en Bække Handelsdistrikter, af hvilke ethvert var lagt til sin Handelsplads, stemmede altsaa med, hvad der var en almindelig Ordning i Staten.
I Norge kan man tydeligst følge Enevældens idelige Indgriben i Ordningen af Kjøbstædernes Handel med Landets Befolkning. Hvad der, om end under Indfly- delse af ejendommelige Forhold, viste sig stærkt ved vidt strakte Dele af Landet som Nordlandene og Fin- marken i deres Forhold til Bergen og Trondhjem, havde i visse Henseender et Sidestykke ogsaa i andre af Lan- dets Egne.
De norske Kjøbstæders Tal havde i tidligere Tid ikke været stort. Der nævnes kun syv saadanne ved Be- gyndelsen af 17. Aarhundrede, bortset fra dem, der laa i Bahuslen. Rundt omkring havde der været visse Ud- skibningspladser eller Ladesteder, hvor fremmede Kjøb- mænd, mest Skotter og Hollændere, kom med deres Skibe og drev Handel. Uagtet Omsætningen langt over- vejende var i disse Udlændingers Hænder, blomstrede tiere af de Ladesteder, som de handlede med, rask op og vare ved stærkt at antage Præg af formelige Byer.
