250 Ellevte Kapitel. .
førere"*^), og naar der skete Indgreb i Privilegierne af Omegnens Landbefolkning, Herremænd, Bønder og andre. Danske Lov forbød i Almindelighed, at nogen maatte omløbe med Kramvarer fra en Ejøbstad til en anden eller falbyde noget i Alen, Lod eller Pund; med mindre han havde taget Borgerskab i vedkommende By. Det gaar i samme B«etning, naar Kristian Y byder, at aHe og enhver i Danmark, som boede paa Landet og drev Handel og Kjøbmandsskab, „strax eller forderligst" skulde flytte til Kjøbstædeme**); det forbydes, at Sko maatte sælges af nogen Pranger i sjællandske Kjøbstæder, Feld- berederne i Holstebro beskyttes imod Feldberederne paa Landet, Tømmerlavet i Bergen imod Bøndernes Tømmer- arbejde, Byen Middelfarts Ret til Marsvinsjagt hævdes overfor Grev Wedell- Wedellsborgs Forsøg paa at tiltage sig den, ligesom Kjøges Handelsret opretholdes imod en Godsejer paa Gjorslev, som drev Handel paa egen Haand, Borgerne i Bragernæs og Strømsø (det nuværende Dram- men), faa Hjælp imod udenbys Folk, der greb ind i deres Næring 13*),
Men Regeringen blev ikke staaende ved i Alminde- lighed at samle Handel og Haandværk i Kjøbstædeme; den vilde tillige i Samstemning med Overleveringen fra Fortiden fordele Afsætningen af Varerne paa de enkelte Byer ved at lade hver af dem faa et Distrikt, hvis Befolkning var nødt til at handle med den. Dette synes at have gjældt om det Tolddistrikt, som hørte til den enkelte Kjøbstad^*). Man ser det f. Ex. blive paalagt Landsbybeboerne i Hjørrings Tolddistrikt, hvis de vilde „bruge Kjøbmandskab", da at flytte til Hjørring og tage Borgerskab der. og man ser Befolkningen paa Fanø faa Befaling til at føre sine Varer til Ribe og Varde for at forhandle dem der. Det tyder ogsaa paa Ordningen af et bestemt Opland som hørende til de enkelte Kjøbstæder, naar Kristian V som et Middel til at ophjælpe Lemvig efter en Ildebrand befalede, at „Landets Haandværks-
