Interesse for Handel og Søfart. 223
lovet de Reformerte Privilegier. Det blev tilladt det is- landske Handelskompagni at hverve „fremmede Baads- mænd'^ ; de, der fra andre Lande bleve forskrevne til at tage Del i Havtorskfiskerierne, maatte nyde de samme Privilegier, der vare skjænkede de Reformerte 1685, og alle Fremmede, som vilde nedsætte sig i Aarhus og Aal- borg for at ernære sig af Skibsfarten, maatte modtages der, naar de vilde forpligte sig til i det mindste at blive i Kongens Riger i 10 Aar og holde alle de Skibe, de medbragte, i Fart samt stille en vis Kaution i Forhold til Skibsdrægtigheden^).
Den vigtigste og ejendommeligste Form i hin Tid for Understøttelse af Handelen i større Stil var Ud- stedelsen af Privilegier til Handelskompagnier. Kun ved at slutte sig sammen i saadanne havde Kjøbmændene i de vestlige store. Handelslande holdt det for muligt at handle med Sikkerhed paa de fjæme Verdensdele. Re- geringerne støttede slige Handelskompagnier ved at give dem Eneret paa Handelen med de Egne, hvor de vilde drive den. Det storartede Exempel, som det hollandske ostindiske Kompagni havde givet paa, hvad der ad den Vej kunde udrettes^ det kolossale Udbytte, som dets Aktionærer undertiden havde havt. havde fremkaldt lig* nende Selskabers Dannelse her i Landet under Kristian IV, og nu stræbte Enevælden at gaa videre paa samme Vej.
Det maatte ligge særlig nær at fremme den Slags Handel paa de nordligste, langt borte liggende Dele af Staten, Island og Finmarken. Nødvendigheden af at skaflfe disse af Naturen karrig udstyrede Lande Tilførsel af mange Varer opmuntrede stærkt dertil, thi Prisen for de Fordele, som Eneretten til Handelen der oppe kunde bringe, skulde være Forpligtelsen til at forsyne Befolkningen der med, hvad den behøvede i forskjellige Retninger. Tillige benyttede Regeringen Lejligheden til at opnaa en vis aarlig Sum i Betaling for Retten til at Jiandle paa Island. Allerede 1662 var den ivrig for at faa et islandsk Handelskompagni i Stand i Stedet for et
