224 Tiende Kapitel.
ældre, der nylig var gaaet over Styr, og det blev i den følgende Tid en vigtig Opgave for den at faa Handelen baade her og i Finmarken ordnet paa den heldigste Maade*).
Fra Island og Finmarken gik Regeringen over til at gjenoptage de Forsøg, der tidligere, men uden Held. vare gjorte paa at faa Handel i Gang paa Grønland. For at denne kunde trives desto bedre, blev det forbudt Hansestæderne i Tyskland, under noget som helst Faa- skud at drive Fiskeri i de grønlandske Farvande. Se- geringen blev stærkt ført frem i den Retning af Handels- standen. Dels i Ejøbenhavn, dels i Bergen gjorde Kjøb- mændene sig i "Slutningen af 17. Aarhundrede høje Tan- ker om. de Fordele, som denne Handel kunde bringe, og de indgave Forslag til Begeringen om, hvorledes den bedst kunde drives. Ivrigst var vistnok Tbormøhlen i Bergen. Der blev derfor(169 7) udstedtPrivilegier fortvende Kompagnier, som skulde have Bet til at handle og drive Hvalfiskefangst der oppe, det ene i Ejøbenhavn, det andet i Bergen. Samtidig fik dog tillige en enkelt Kjøbmand i Kjøbenhavn lignende Bettigheder^).
Ogsaa i andre Farvande søgte Begeringen at fremme Hvalfangsten. Den tillod alle sine Undersaatter at lægge sig derefter oppe omkring Island, den gav (1691) en Mand Eneret til at drive den i en vis Afstand fra Ky- sten af den nordlige Del af Norge, og snart efter dan- nede der sig et formeligt Kompagni i Kjøbenhavn for at faa slige Foretagender i Gang. I hvilket forunderlig ubestemt Omfang der i hin Tid kunde lægges Skibs- fartsplaner og gives Privilegier, viser et saadant Træk; som at det 1665 blev bevilget en Jakob Jenners Koch af Amsterdam at opsøge „den ubekjendte DelafVerden^ eUer, som det hedder senere i et aabent Brev for den samme Mand og hans Medinteressenter, at de „maa alene den i Norden ubekjendte Del af Yerden opsøge
- ) Om Handelen i disse Egne vil der blive talt nærmere Side 286 fi.
