Oversøisk Handel. 225
Og besejle, hvortil Kongen dem med Passer vil forsyne"; de Lande og Øer, som de opdagede, skulde staa under Kongen af Danmarks Herredømme og Varerne direkte føres til Kjøbenhavn^).
Haand i Haand med Interessen for denne højnor- diske Handel og Skibsfart gik Ønskerne om en levende Omsætning med Tropeegnene, dels Forindien, hvor man allerede havde Trankebar som Støttepunkt^ dels Guinea med de Smaaforter, som Staten havde erhvervet sig der, dels endeligVestindien, hvor man stærkt havde attraaet Kolo- nier og under Kristian V virkelig opnaaede Besiddelsen af St. Thomas og St. Jan. Netop Handelen med de vestindiske Øer stod for Regeringsmændene i Slutningen af 17. Aarhundrede i et meget tillokkende Lys. De troede, at den kunde blive en Rigdomskilde ved Siden af Hvalfiskefangsten, af hvilken de ligeledes ventede sig store Fordele.
Her som saatidt var der sket det første Skridt under Kristian IV, under hvem ikke blot Ove Gjedde kjøbte Trankebar, men ogsaa det ostindiske Kompagni blev stiftet. Da den indiske Handel imidlertid mere havde tvinet hen end ført en kraftig Tilværelse, forelaa der en betydelig Opgave for Enevælden. Den stræbte da ogsaa ved gjentagne Oktroyer og Privilegier at bringe Liv i det ostindiske og det vestindiske, senere vestindisk- guineiske Kompagnis Handel. I sin Æagstelse for, at det ikke skulde gaa rask nok, naar disse Kompagnier udviklede sig af sig selv, stolede den ikke paa det ind- bydende, der laa i Eneretsbevillingerne eller i forskjel- lige Begunstigelser, den gav med Hensyn til Frihed for Told og Konsumtion. Kristian V satte ikke blot selv Penge i denne Handel, men tvang endog efter det Exempel, Kristian IV havde givet. Embedsmændene over hele Statens Omraade til at indskyde ikke mindre end 10 pCt. af deres Gage, for saavidt den oversteg 300 Rigs- daler, i det vestindiske Kompagni, ligesom ogsaa enhver,
Danmark-Norge 1660—1772. 15
