226 Tiende Kapitel
der holdt Karosse og ikke allerede var Aktionær, skulde indskyde 60 Slettedaler (o 40 Rdlr.) en Gang for alle^).
Men Kompagnierne svarede endda næppe til Bege- ringens Forventninger. I det mindste mente den at maatte gjøre yderligere Anstrængelser eller gaa videre i Indrømmelse af Handelsret i disse Egne. Maaske har det hængt sammen med særegne Forhold, at den tvært imod sine vante Grundsætninger en Tidlang lod udenlandske Kjøbmænd, nemlig et brandenburgsk Kom- pagni, have Ret til at drive Handel paa St. Thomas, en Ret, som gav Anledning til forskjellige Bryderier. Der- imod var det med den vante Tanke om at udvikle den indenlandske Handel og Skibsfart paa de fjærne Verdens- have, at den f. Ex. overdrog to Kjøbmænd at maatte handle paa Ostindien under kongeUgt Flag, og at den snart i Almindelighed tillod „vore Undersaatter", med det vest- indiske Kompagnies Tilladelse at handle paa St. Thomas, „indtil Vi anderledes tilsigendes vorder", snart gav Kjøbmænd i Kjøbenhavn, Bergen og Kristiansand Ret til i 6 Aar at drive Handel paa Vestindien, forudsat at de betalte Kompagniets Direktører en billig Kjendelse^).
Privilegier vare vistnok nødvendige ved Handelen paa fjærne Farvande, saafremt overhovedet nogen skulde bringes til at kaste sig ind i den Slags Foretagender. Ulige mindre skulde det synes, at der trængtes til Støtte fra Enevældens Side ved Handelen paa forskjellige Egne af Europa, der dels vare et naturligt Marked for Pro- dukter fra Statens Lande, dels selv ydede mange Varer, som behøvedes her hjemme. Men Regeringen havde god Grund til at frygte for, at denne Handel helt kunde komme i Hænderne paa andre Folk, særlig paa Hollæn- derne, der, som en dansk Statsmand udtrykte sig, vare i Stand til at sejle alle andre af Søen. Den mente der- for, at det var en paatrængende Opgave ogsaa naed Hensyn til denne Del af Handelen at støtte indenlandske Kjøbmænds Foretagelsesaand og at arbejde den dansk- norske Skibsfart i Vejret.
