Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/76

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


56 Andet Kapitel.

Aar ser det ud, som om Kredsen af disse Mænd eller Kongens Gehejmeraad har faaet en paafaldende Ud- videlse ved Optagelsen af ikke færre end syv paa en Gang, der alle hørte til den gamle danske AdeH^); men hvor lidt denne Samling Mænd endnu har havt nogen Betydning som et virkeligt Grehejmestatsraad; faar man Indtrykket af, naar man ser en saa sagkyndig Mand som Forfatteren til den interessante Memoire „Fyrstelig Tanke- ring", der er nedskrevet og sandsynligvis ogsaa over- rakt Kristian V strax efter hans Tronbestigelse, tilraade denne Konge efter fransk Forbillede at oprette et „Cabinet Conseil" af nogle „faa duelige og rigtige Conseillers ^^). En langt klarere Stilling indtog derimod under Frederik III det saakaldte Statskollegium, der allerede i November 1660 fik sin Instrux^^). Det bestod indtil 1676, og det spillede i den Tid en interessant Rolle. Vistnok har der, saa vidt man kan se, aldrig været fast- sat noget om, hvorledes det skulde sammensættes; men Kongen har efterhaanden givet Mænd Plads i dette Kollegium, som han mente, kunde gjøre Fyldest der. Ej heller har det havt en bestemt Virkekreds. Netop det, der i Instruxen for det nævnes som en Opgave for det, nemlig at give Agt paa Forholdet til Nabomagterne, med andre Ord, den udenrigske Politik, har det vitterlig saa godt som slet ikke givet sig af med. Derimod har det været en raadgivende Autoritet, hvis Betænkning Kongen har æsket om indenrigske Forhold, saa tidt han holdt det for nødvendigt ^^). I Enevældens første Aar, i hvilke saa overordentlig meget skulde grundes, da der var mange Hensyn at afveje og der maatte handles med en vis Forsigtighed, havde det sin store Betydning for Eegeringen at have et saadant raadgivende Kollegium at støtte sig til. Saaledes som Kongen sammensatte det, dels af Mænd af den gamle Bigsraadsadel, dels af dem, der havde været hans paalideligste Hjælpere ved Forfatningsforandringen 1660, dels endelig af Mænd, som havde Fagmandsindsigt i en eller anden Retning,