StatskoUegiet. 57
kunde han haabe, at alle nødvendige Hensyn vilde blive tagne véd , Overvejelserne. Vi se ham spørge det til Raads om Ordningen af Rettergangen, han lader det give Betænkning om, hvilken Art Beskatning der vilde være den lemfældigste for Undersaatterne, om forskjellige Forslag, der kunde tjene til Fremme af Handel og Vindskibelighed, om hvorledes Jordegods skulde kunne bruges til Vederlag for laante Penge, hvorledes der kunde findes Midler til Troppernes Underhold, om Lavs- artiklernes saa vel som Universitetsprivilegiemes Om- dannelse, saa at de kom til at passe til Statens nye Forfatning, om Privilegier for forskjellige Kjøbstæder, om Ordningen af Medicinal og Apothekervæsenet, om hvorvidt det gik an at iiidføre Religionsfrihed, kort sagt om en Mangfoldighed af vigtige Spørgsmaal- i de for- skjelligste Retninger. Men ejendommeligt nok. Rege- ringen afæskede ogsaa Kollegiet tidt dets Mening med Hensyn til Kjøbenhavns kommunale Forhold f. Ex. an- gaaende Pompevånds Indlægning eller Anlæggelse af en Reberbane her og endog om Sag;er af ringere Vigtighed eller om rent juridiske Spørgsmaal, om enkelte Mænds Andragender til Staten og Krav til denne o. a. 1. Alt, hvad der i en eller anden Henseende kunde vække Tvivl eller volde Vanskeligheder, blev henvist til StatskoUegiet, og det skete tidt, uden at Sagen først havde været be- handlet i noget af de andre Kollegier.
Men en saadan Virksomhed var for ubestemt til at kunne passe i andet end en Overgangstid. StatskoUegiet blev i Virkeligheden kastet ind i at skulle forhandle om Spørgsmaal, der naturlig henhørte under de forskjellige Kollegier. Det kunde gjøre Gavn, saa længe disse vare i deres Barndom; men naar der var udviklet den nød- vendige administrative Routine og Indsigt i Kollegierne, kom StatskoUegiet idelig til at gribe ind i det, som de nok saa godt kunde magte, hvert paa sit Omraade. Der- for døde detennaturiigDød, da det 1676 blev ophævet.
Derimod trængte Gehejmekonseljet, KoUegiesystemets
