Kongernes Deltagelse i Eegeringsarbejdet. 55
er gaaet altfor vidt i at blande sig i Styrelsens Enkelt- heder end det modsatte ^^).
Men ved de enevældige Kongers Styrelse er det ikke nok at se paa Forholdet imellem Regenten og de egentlige Kollegier. Der var tillige et Mellemled. Som bekjendt plejer man i det hele ved Enevældens Historie i Europa at gjøre Forskjel paa, om Eégeringen er bleven ført i den Grad som et personligt Regimente, at Kongen kun har havt enkelte, ligesom mere tilfældige Raad- givere, der snarere have spillet Sekretærers end egentlige Eaadgiveres Rolle, eller om der i Statsstyreisen paa dens øverste Trin har været et Statsraad eller Gehejme- raad, som har dannet et organisk Led i Statsmaskineriet. Man behøver kun at tænke paa Regenter som Frederik H af Preussen eller Napoleon I for at se Exempler paa den første Slags Styrelse, den saa kaldte Kabinetsrege- ring. For øvrigt ligger det i Sagen selv, at denne ogsaa kan findes der, hvor det ikke er Kongen selv, men en enkelt hos Herskeren alt formaaende Mand, der har Magten i sin Haand. Et fuldkomnere Exempel paa en Kabinetsregering end Struensees her i Landet kan saa- ledes ikke paavises.
Tanken om et Gehejmeraad, med hvilket Kongen personlig kunde drøfte vigtige Statssager, var fattet af Frederik III strax fra Enevældens første Dage. Der nævnes under ham ikke blot Raader — hvilket kunde tænkes at være en Betegnelse for de gamle Rigsraader, som endnu bevarede deres Titel — ; men gjentagne Gange omtales udtrykkelig i samtidige Beretninger snart „Kongens Raad", snart „Geheimeraadet", snart „Kon- seljet". Uheldigvis savnes alle Efterretninger om dette Raads Organisation og Virksomhed. Det synes, som om Kongen har brugt undertiden at sammenkalde flere eller færre af sine højeste Embedsmænd for at høre deres Mening om udenlandske Sager, men uden at de dan- nede et eget Kollegium med en bestemt fastsat Virk- somhed og. Forretningsgang. I Frederik III's sidste
