Danmarks Riges Historie/1/1-2-3
III.
Indvirkninger fra det romerske Kejserrige paa Industrien og Kunsten I Danmark.
Efter at vi have set, hvorledes Romerne omsider fik Øje paa den nordiske Verden, tage vi Standpunkt ved vore egne Strande for at undersøge, om Landet og dets Indbyggere kom under Paavirkning af Kultur, som udgik fra Kejserriget. Dettes Grænser strakte sig langt op over Alperne ind i Europas Midte, og de nyvundne romerske Landsdele vare lige saa mange provinsielle Centralsteder for en Kultur, der afspejlede Roms. Fra dem bredte sig en romersk Paavirkning op til Nordens Industri, for saa vidt den ikke kom fra saadanne germanske Lande Nord for den romerske Grænse, der, uden at have bøjet sig for Romernes Vaaben, i alt eller væsentligt lystrede deres Kultur.
 51. Spindestene, Nøgle, Saks. |
 52. Romersk Spejl. 1⁄3. |
Den nye Tid i Danmark (fra Kristi Fødsel til o. 300) kendes paa, at helt nye Genstande dukke frem, derimellem saadanne Nyttesager og Redskaber, hvilke vi nu regne blandt de mest uundværlige. Saksen viser sig for første Gang, den har Form som vore Sakse til Faarenes Klipning, to Knivsblade ere forbundne med en Bøjle, som ved sin Spænding fører dem mod hinanden. Dernæst Nøgler i Form af en Dirk; en tynd Jernstang, hvis ene Ende krummer sig i en Halvbue, medens der ved Haandtaget er anbragt en Ring, saa at den kan bæres hængende ved Bæltet; Nøgler ere fundne parvis og kun i Kvinders Grave. Endvidere Spejle, dannede af en flad, rund Bronzeplade med blank Metalbelægning. Fremdeles træffes nu for første Gang Spindestenen; den er dannet af allehaande Materiale som Sten, Ler, Bronze, Bly, Horn, Ben, Rav, i mange forskellige Former som Kugle, Halvkugle, Cylinder, men altid med et Hul i sin Midte til den tynde Træstang, der var stukket igennem den og hvorom den tvundne Traad vikledes. Rundt om i Verden har dette været et af Spindekunstens ældste Redskaber, og mangt et Sted findes det anvendt endnu den Dag i Dag, men fra Nordens foregaaende Kulturperioder kende vi det ikke. Skeer af Metal findes ligeledes nu for første Gang. Disse Genstande tale paa deres Maade om en fremskridende Kultur og om vundne Fordele for det menneskelige Arbejde.
Hvor nær Kejserriget er rykket os, belyses klart af, at de Danske i Aarhundredet efter Kristi Fødsel for første Gang lære udmøntede Penge at kende og at det er Mønter med Kejserens Præg, der cirkulere i Landet. Fra Tiden før Kejser Nero (der regerede Aar 54—68) ere kun et Par Mønter naaede op til Danmark, hvorimod der er fundet en Del Sølvdenarer, prægede med denne Kejsers og hans nærmeste Efterfølgeres Billeder, og under det romerske Kejserriges egentlige Blomstringstid i det andet Aarhundrede har en hel Strøm af Denarer gydt sig ind over Landet. Fra Kejser Trajan (98—117) og hans Efterfølgere indtil Septimius Severus’ Tronbestigelse (193) skrive sig over 1100 i de danske Lande fundne Denarer; deres slidte Tilstand viser, at de ere gaaede mellem Mand og Mand. Uden for Danmark have efter Møntfundene at dømme kun Øland og Gotland, især den sidste, været dragne med ind i denne Forbindelse, hvorimod det svenske Fastland samt Norge kun have faa Denarfund at opvise. Uagtet der i Romerriget paa den Tid ogsaa prægedes Guldmønter, naaede disse dog ikke Norden; der er i alt kun fundet tre Guldmønter i Danmark. Forklaringen til at denne Møntsort ikke trængte saa langt frem, synes Tacitus at give i sin Bog »Germania«, hvor han fortæller, at Germanerne foretrak Sølvpenge for Guldstykker, fordi de mange Penninge i højere Grad gjorde Nytte i den daglige Smaahandel.
Et andet haandgribeligt Tegn paa Forbindelsen med den »klassiske« Verden ere de i Danmark fundne romerske Statuetter. Kunstindustrien havde, som vi have set, i flere Perioder været i en smuk Blomstring herhjemme, nu træffe vi for første Gang Billedfremstillinger, som ikke træde i det egentlige Husgeraads eller i Smykkernes Tjeneste. En Gruppe af saadanne Statuetter, indførte fra Romerrigets Provinser under Kejsertiden, er afbildet i Fig. 54. Skønt formede Fade, Kar og Kasseroller (Fig. 55) og ligeledes Smykker ere ofte fundne og synes at stamme fra Værksteder i Italien. Et karakteristisk Mærke paa den nye Tid, som saaledes var oprundet for Landet, var det endvidere, at Skrift og Bogstaver nu viste sig. Ved Kejsermønterne og ved de romerske Fabrikanters Mærker og Navne paa de indførte Sager blev der for første Gang givet Nordens Beboere Prøver paa Skrivekunst. Publius Cipius Polibus, fra hvis Fabrik der solgtes Varer til de af Vesuv i Aaret 79 e. Kr. ødelagte Byer Herculanum og Pompeii, i hvis Ruiner saadanne ere fundne, har ogsaa været kendt her i Landet ved sine smukke Bronzekasseroller.
For disse talrige indførte romerske Industrigenstande og for de modtagne Penge kunde Danmark yde mange Frembringelser, men der er næppe Tvivl om, at Ravet paa denne Tid har haft en Hovedrolle mellem disse. Hint vidunderlige Naturprodukt havde paa Kejsertiden vundet en Magt over Romernes Sind og Mode, der grænsede til Fortryllelse. Man beundrede dette klare eller dunkle, voksgule eller brune Stof, der var haardt som Sten, men dog lod sig skære med en Kniv, dreje, polere og farve; det besad en herlig Kølighed i Varmen og brændte duftende i Ilden; man lod dets Vellugt fylde Værelserne ved Gæstebud og Begravelser; man kendte dets mystiske Tiltrækningskraft og dets Brugbarhed som Lægemiddel, man havde skønne Myter om dets Herkomst og grublede over Insekterne, der ofte gemtes i dets Indre. Bien ser ud som om den frivilligt havde søgt Død i egen Honning, synger Digteren Martialis.
Paa Grund af den store Efterspørgsel opsøgte Romerne ogsaa nye Findesteder. Vi læse hos Plinius, at paa Kejser Neros Tid den Embedsmand, som forestod Gladiatorlegene, udsendte en romersk Ridder fra Presburg mod Nord til Oceanets Kyst, og han vendte hjem med et saa betydeligt Forraad af Rav, at man dermed kunde pryde ikke blot de Net, der vare udspændte for at holde de vilde Dyr borte fra Tilskuerpladsen, men endog Vaaben, Ligbaarerne og hele Udsmykningen til en enkelt Dags Kamp. Der er ikke Tvivl om, at den stigende Efterspørgsel i høj Grad har kunnet mærkes i de Danskes Lande, hvor mangfoldige romerske Industrigenstande og ikke faa Kunstsager nu fandt Indgang og bidrog til at forandre Kulturen og Smagen. Men vi træffe da ogsaa tydelige Spor af, hvordan den fremmede Fabrikation gør sin Indflydelse gældende paa vort hjemlige Haandværk.
Ved at kaste et Blik paa de her afbildede Kar (Fig. 56) vil man
saaledes se, til hvilken Fuldendthed Pottemagerkunsten er naaet.
I talløse Former og Typer fremtræde Karrene som Bægere, Vaser,
Kander med skønt svungne Linier og med en statelig Ornamentik
paa det mørkebrune eller blanksorte Ler; her have aabenbart
romerske Bronzekar virket som Forbillede. Men det er næsten
udelukkende Jylland, der dengang som i senere Tider hævder sig som Pottemagerkunstens Land; i de østlige Landsdele have
Karrene et langt tarveligere Udseende. Man sporer ligeledes romerske
Former som Forbillede for de hyppigt fundne Drikkehorn. Det pynteligt glattede Kohorn har faaet et smukt Bronzebeslag om Mundingen og en Dop ved Spidsen; mellem disse er en Kæde spændt.
- ↑ l. Advers: Hadrianus. Revers: Nilus, Nilguden. — 2. Adv.: Antoninus Pius. Rev.: Felicitati, d. e. viet til Lykkens Gudinde. — 3. Adv.: Commodus. Rev.: Fidei Cohortium, d. e. viet til Gudinden for Krigerskarernes Troskab.