Danmarks Riges Historie/1
Udseende
INDHOLDSFORTEGNELSE
FØRSTE BOG
Forhistorie og Sagntid
ANDEN BOG
Vikingetid, Danevælde og Kristendommens Indførelse (o. 800–1042)
FØRSTE AFSNIT. De første Forkyndere af Kristendommen og Vikingetogenes ældste Tidsrum. | ||
I. | Karl den store erobrer Sachsland og Sachserne kristnes | 207 |
II. | Vikingetogene begynde | 218 |
III. | Ærkebisp Ebos Mission. Kong Haralds Daab | 224 |
TREDJE BOG
Svend Estridsens og hans Sønners Tidsalder (1042—1157)
IV. | Oluf Hunger | 491 |
V. | Erik Ejegod bliver Konge. Krige mod Vender og ved Danmarks Syd- og Nordgrænse | 495 |
VI. | Kong Erik drager til Italien. Kong Knud optages mellem Helgenerne og skrinlægges. Kirker bygges og Klostre grundes | 498 |
VII. | Kong Eriks Pilegrimsfærd og Død 504 | |
TREDJE AFSNIT. Tiden fra Kong Niels’ Tronbestigelse indtil Slaget paa Grathehede. | ||
I. | Kong .Niels bestiger Tronen. Hans første Regeringsperiode | 509 |
II. | Knud Lavards Ungdom. Kong Niels indsætter ham til Hertug i Slesvig. Hans Virksomhed og dens Betydning | 515 |
III. | Kong Niels’ Forhold til Kirken. Det paatænkte Korstog til Smaaland. Bisp Otto af Bambergs Mission i Pommern. Ærkebisp Asser | 523 |
IV. | Sammensværgelsen mod Knud Lavard og hans Mord 530 | |
V. | Kong Niels' sidste Regeringstid. Slaget ved Fotevig og Kongens Drab | 538 |
VI. | Kong Erik Emune. Hans forandrede Holdning og Mangel paa Styre-dygtighed. Togene til ROgen og Norge. Kongens Mord | 548 |
VII. | Erik Lam bliver Konge. Ærkebisp Eskil faar Pavens Stadfæstelse paa det nordiske Ærkesæde. Tronfordreren Olufs Angreb paa Skaane og Sjælland. Kong Eriks Styrelse, hans Tronfrasigelse og Død. Kirkelige Forhold paa Erik Lams Tid | 554 |
VIII. | Svend tages til Konge i Sjælland og Skaane, Knud i Jylland. Begge Konger deltage i Korstoget til Venden. Svend sejrer ved Viborg over Knud, og denne flygter | 565 |
IX. | Knuds tveude Tog til Jylland. Han faar Forleninger i Danmark. Svends Mangel paa Styredygtighed. Valdemar nærmer sig Knud. Svend foijages | 572 |
X. | Svends Angreb paa Danmark. Han forhandler med Valdemar og Knud, hvorpaa Riget deles mellem de tre Konger. Blodnatten i Roskilde og Knuds Mord. Slaget paa Grathehede og Svends Fald | 581 |
FØRSTE AFSNIT. Kong Valdemar den store. | ||
I. | Absalons Ungdomsaar. Han vælges til Biskop i Roskilde. De første Togter til Venden | 593 |
II. | Skisma i Romerkirken. Kong Valdemars Deltagelse i Kirkemødet ved Be-sanjon (1162). Kongen udsoner sig med Pave Aleksander, og Ærkebisp Eskil vender hjem | 604 |
III. | Forbundet med Henrik Løve og de fælles Togter til Venden. Kong Valdemars Togter til Norge og Buris Henrikssøns Forræderi | 611 |
IV. | Arkonas Fald. Kflgen erobres og lægges ind un4er Roskilde Bispedømme | 619 |
V. | Mødet i Ringsted. Knud Lavards Skrinlæggelse og den unge Kong Knuds Kroning (Juni 1170). Udsoningen med Erling Skakke | 627 |
VI. | Et Togt ad Dievenow 1170. Fredslutningen med Henrik Løve. Dane-vlrkemuren bygges. De enkelte Landsdeles Deltagelse i Vendertogene | 631 |
VII. | Klosterstiftelser og Kirkelove. Magnus, Erik Lams Søn, Knud og Karl indgaa en Sammensværgelse. Ærkebisp Eskil nedlægger sin Værdighed. Valget af Absalon og hans Vægring | 637 |
VIII. | Domkirker bygges i Viborg, Ribe, Aarhus og Slesvig. Der opføres i denne Tidsalder rundt om i Sognene Stenkirker i Stedet for Trækirker. Landsby-kirkernes Stil og Karakter | 647 |
IX. | Oprøret i Skaane 1180—81 | 655 |
X. | Henrik Løves Fald og Landflygtighed. Kong Valdemars Sammenkomst med Kejser Frederik i Lubeck. Valdemars Død og Eftermæle | 662 |
ANDET AFSNIT. Kong Knud, Valdemars Søn. | ||
I. | Nyt Oprør i Skaane. Kejser Frederiks Sendebud kræve Hyldfng af Kong Knud. Kejseren hidser Fyrst Bugislav af Pommern mod Danmark. Absalons store Sejr i Sundet ved Rögen anden Pinsedag 1184. Absalon og Esbern som Krigere | 671 |
II. | Europæisk Aand er trængt ind over Danmark. Paavirkninger fra fremmede Landes Kultur. Kanslerstillingen. De Danskes Studier i Paris. Domkapitlerne. Abbed Vilhelm. Benediktinere, Cisterciensere, Præ-monstratensere og Cluniacensere | 683 |
III | Jerusalems Fald 1187 og de Danskes Deltagelse i det tredje Korstog. Hellig Anders i Slagelse | 693 |
IV. | Absalons Virksomhed som Ærkebisp. Nye Helgene. Kong Sverres gejstlige Modstandere søge Tilflugt i Danmark | 700 |
V. | Det latinske Sprog. Historieskrivningen i Absalons Tidsalder. Svend Aagesøn og Saxo Grammaticus | 704 |
VI. | Det danske Sprogs Udvikling. Digtning paa Modersmaalet, Folkeviser. Den latinske Skrift og Runerne | 716 |
VII. | Biskop Valdemar af Slesvig. Hans Opstand og Tilfangetagelse. Knuds Søster Ingeborg bortgiftes til Kong Filip August og forstødes af ham | 721 |
VIII. | Grev Adolf III af Holsten angriber Danmark, Hertug Valdemars Sejr og Adolfs Fangenskab. Absalons og Kong Knuds Død | 727 |
TREDJE AFSNIT. Kong Valdemar Sejr. | ||
I. | Lauenburg overgiver sig. Styrelsen af de tyske Landsdele. Erling Stenvægs Optræden og Valdemars Tog til Norge. Kong Sverker søger med dansk Hjælp at genvinde Sveriges Trone | 736 |
II. | Kong Valdemar ægter Dagmar, en Datter af Kongen af Bøhmen. Biskop Valdemar frigives af Fængslet; han vælges paa ny til Ærkebisp af Bremen. Kejser Otto søger Hjælp hos Kong Valdemar | 742 |
III. | Kong Otto træder i fjendtligt Forhold til Danmark. Kong Valdemar vinder nye Besiddelser i Tyskland, og Kejser Frederik II afstaar Landene Nord for Elben. Valdemars Ægteskab med Berengaria af Portugal. Dronning Ingeborgs senere Skæbne | 747 |
IV. | Biskop Albert af Riga og Missionen i Liviand. Kong Valdemars Togter til Estland og hans Erobring af Landet 1219. Anders Sunesøns sidste Leveaar og Død | 753 |
V. | Grev Henrik af Schwerin. Kong Valdemar tages til Fange paa Lyø 1223. Hans Fangenskab og Forhandlingerne om hans Frigivelse | 763 |
VI. | Pave Honorius løser Kong Valdemar fra hans Ed. Slaget ved Bornhøved den 22. Juli 1227. Overenskomsten i Slesvig 1230. Den unge Kong Valdemar ægter Eleonore af Portugal; begge Ægtefæller dø | 772 |
VII. | De økonomiske Vanskeligheder for Land og Folk efter Kongens Frigivelse. Kong Valdemars Jordebog, dens forskellige Bestanddele og disses For-staaelse. Konunglef og Kongens Slægtgods. Kong Valdemars Forleninger og Bortgivelse af Jordegods | 777 |
VIII. | De verdslige Stænder i Danmark. Trældommens Ophør. Jordbesiddelse og Skyldsætning af Jord. Bonde, Bryde og Landbo. Ledingsbyrdens Fordeling. Styrismænd. Herremænd. Kongens daglige Tjenere. Køb-stædernes Udvikling | 787 |
IX. | Kirkens Stilling paa Valdemar Sejrs Tid. Kongens Forhold til Paverne og Samvirken med de danske Ærkebisper. Biskop Gunner i Viborg. Abbed Vilhelm bliver Helgen. Dominikanere og Franciskanere. Anders Sunesøns Forfattervirksomhed. Træk af Folkets religiøse Liv | 800 |
X. | Folkets og Kongens Deltagelse i Lovgivningen. Landslovene fra det østlige Danmark og Kong Valdemars Jydske Lov. Hettergangsraaaden og Bevisregierne. Forbrydelse og Straf. Kongens øverste Embedsmænd | 812 |
XI. | En Rejse gennem Danmarks Provinser. Strandfriserne. Hedeby og Ribe. Landsbyernes Udseende og Driften 1 Fællesskab. Møller og Skove. Hesteavl. Sildefangsten i Øresund og Høstmarkedet ved Skanør | 826 |
XII. | Danmark genvinder Estland ved Overenskomsten i Stensby 1238. Udviklingen af Samfundets offentligretlige Forhold og Kong Valdemars Stilling dertil. Kongens Død og Eftermæle | 841 |
1. Bog er udkommet November 1897—Marts 1898, 2. og 3. Bog Febr.—Okt. 1901, 4. Bog Dec. 1903—Juni 1904.