Spring til indhold

Dansk Handelsbrevbog/Fortale

Fra Wikisource, det frie bibliotek



Dansk Handelsbrevbog.djvu Dansk Handelsbrevbog.djvu/3 5-6

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.


Det er altid forekommet mig at være en mislig Sag at give Formularer til Breve, som i det daglige Liv vexles mellem Mand og Mand og gaae ud paa Lykønskninger, Invitationer, Taksigelser, Undskyldninger o. dsl. En saadan Samling af Formularer, som indeholdes i »Ramlers Briefsteller« og andre lignende Skrifter, stifter i Almindelighed saare liden eller ingen Nytte, deels fordi de ikke ligefrem kunne copieres og deels fordi Indholdet sjeldent er eller kan være af den Beskaffenhed, at det belærer. I saadanne Breve maa det være Brevskriverens Opgave, paa en smuk og letfattelig Maade at tolke sine Tanker i Ord og hvis man vil tvinge Brevstilen ind i en bestemt Form, bliver den uskjøn og som oftest latterlig.

Anderledes forholder det sig derimod med de i det commercielle Forretningsliv forekommende Breve; ved disse kunne opstilles bestemte Regler, som Forretningsmanden maa iagttage, og netop ved at støbe Brevene i bestemte Former opnaaer man i den mercantile Correspondence en Lettelse og Correcthed, som er et Gode, der staaer langt over en friere og elegantere Stiil. I Correspondencen maa det være Kjøbmandens Hovedopgave at forene Correcthed og Tydelighed med den Korthed, som ikke støder an imod en Lethed i Fremstillingen, der aldrig bør mangle, naar man udtrykker sig skriftlig.

I de følgende Breve, som næsten alle ere originale, har jeg bestræbt mig for at vise, ikke alene Formen for de i det commercielle Forretningsliv almindelig forekommende Breve, men ogsaa Alt hvad der er at iagttage ved de Forretninger, som hyppigst forekomme i Danmark.

Jeg veed fuldtvel, at mangt et Udtryk ikke vil finde Naade for den strenge Critikers Domstol, men jeg haaber dog ikke at have bibeholdt saadanne almindelige Udtryk og Vendinger, som kunne kaldes uskjønne, idetmindste har det været min Bestræbelse at undgaae dem, og med denne Forsikkring maa mit Arbeide være anbefalet til Enhver, som ønsker at sætte sig ind i den danske Handels Forhold og den med samme forbundne Correspondence.

Grüners Handelsacademi i Kjøbenhavn, d. 1. November 1858.

Haldur R. Grüner.