Den døve Mand

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Aug. Bang og Lehmann & Stage Kjøbenhavn


Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig.djvu Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig.djvu/7 24-25

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

Den døve Mand.

Med Tegning af Hans Nik. Hansen.

Danske Folkeæventyr illustration p024.png

Der var en Gang en Mand, som var meget tunghør. Han var kommen op i et Træ uden for sit Hus og skulde have hugget en Gren af. Saa ser han to kjønne unge Karle komme gaaende hen ad Vejen. Nu kunde han ikke lide at lade sig mærke med sin Skade; derfor tænkte han ved sig selv: »Jeg kan jo nok vide, hvad de vil sige. Først vil de spørge mig, hvad det skal være til, jeg her hugger. Saa spørger de sagtens, hvor langt et Stykke Gren jeg vil bruge til det. Saa kommer de nok frem med, at de vilde laane min Baad for at sætte over Vandet og slippe for en lang Omvej. Og naar de ikke kan faa den, saa vil de nok laane mine Heste. Naar de heller ikke kan faa dem, saa vil de nok spørge om, hvor Vejen gaa ind til Staden.«

De to unge Karle kom nu hen til ham. — De havde hørt, at han havde et Par kjønne Døtre, og de havde tænkt at fri til dem. — »Goddag!« sagde de. »Til et Øxeskaft,« sagde Manden. »Gid det sad i din Hals!« sagde de ganske sagte. »Op til denne her Knast,« sagde Manden, og saa viste han paa Grenen. Saa raabte de: »Er jer Kone hjemme?« — »Nej!« sagde Manden, »hun er læk.« — »I har nok to kjønne Døtre,« raabte de. »De er med Føl begge to«, sagde Manden. »Aa, gid du var hængt!«  sagde de. »Oppe mellem de to høje Pile,« sagde Manden, og saa huggede han videre.